Emne

adoption

Børn er stadig til pynt

Kommende forældre betragter børn som en vare REPRODUKTION HVORFOR bliver vi ved med at få børn? I dag, som i alle tider før, er verden fuld af allerede fødte børn, hvis forældre ikke er i stand til at tage sig af dem...

Livet efter livmoderen

Sidder kvindeligheden i livmoderen? Refleksioner af en ung kvinde, der har fået sin livmoder fjernet Ganske normal, aktiv, ung kvinde er jeg. Eller var jeg indtil for lidt over to år siden...

'Det er da ikke naturligt'

BARN & KØN For nylig blev det i Folketinget besluttet, at homoseksuelle par ikke kunne få ydet kunstig befrugtning. I forvejen er det ikke muligt for disse at adoptere børn. Jeg hørte ikke Folketingsdebatten og ved derfor ikke, hvilke grunde, der blev givet til denne forskelsbehandling, men man kan spørge sig selv, om diskussionen mon var helt saglig, eller om den snarere var ret overfladisk...

Naturens grænser og teknikkens muligheder

Der ligger nu hele 55 ændringsforslag til loven om kunstig befrugtning. Den etisk kildne sag har splittet partierne, der har fritstillet deres medlemmer. Nu skal de til at mødes igen Der var indkommet intet mindre end 55 ændringsforslag til loven om kunstig befrugtning, da der i tirsdags var deadline for bidrag til Sundhedsudvalgets betænkning på området...

Vil selv, kan selv - med kunstig hjælp

Er indførelse af ægsortering et udtryk for et degenereret menneskesyn? Meningerne er mange. De gør det i England, USA, Sverige, Skotland, Belgien, Holland, Spanien, Israel, Canada, Australien og måske snart også i Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Kina og Ukraine...

Sider

Mest læste

  1. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  3. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  4. Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes
  5. Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?
  6. For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?
  7. Integration, ja - men vi må også anerkende anderledesheden hos de integrerede RACISME Som debatten om de fremmede føres for tiden, har den en tydelig racistisk karakter. Racisme er (evolutions-) teorien, ifølge hvilken der findes en kausal forbindelse mellem nedarvede fysiske træk (hudfarve, næsebredde, hårets farve og struktur, kraniets størrelse, etc...
  8. Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg