Emne

adoption

’Bortadoptioner kan give børn en ny chance’

Der har været hård kritik af regeringens forslag om at gøre det nemmere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Men en rapport viser, at det på mange måder er bedre for børn end placering i plejefamilie eller på en institution. Hos SFI er man positiv over for regeringens forslag

Adoption vendt på hovedet

Transnational adoption ses i Vesten som et humanitært projekt, hvor de vestlige adoptivforældre redder ’det fortabte’ ikke-vestlige barn, mener kunstner Jane Jin Kaisen. Med udstillingen ’Loving Belinda’ vender hun den logik på hovedet og lader et fiktivt asiatisk-amerikanske ægtepar adoptere lille lyshårede Belinda fra Danmark

21 minutter tog det at bortadoptere min datter

Når man som jeg får sig en datter uden for de statsautoriserede kategorier, skal man forholde sig til ting og sager af en kaliber et sted mellem Aftenshowet og meningen med livet

En bevægelse af voksne adopterede

Koreanske adopterede har forandret synet på transnational adoption: Før var det en enkeltrejse fra afsender- til modtagerland, nu er det snarere en ’åben transit’, fortæller forskeren Eleana Kim, der over 15 år har fulgt transnationalt adopterede, der vender tilbage til Korea

Lyt og hersk

Den nye aftale om transnational adoption omfavnes af adoptanterne, mens organisationer for voksne adopterede svinger mellem at placere den et sted mellem status quo og decideret katastrofe. Det bør ægge til selvransagelse på Christiansborg

Kritikken af LGBT er forfejlet

Når par af samme køn alene har mulighed for at adoptere børn med særlige behov, stilles der større krav til dem end til par af forskellige køn. Det er forskelsbehandling

Adoption handler om mere end ligestilling

Hurrahistorien om homoadoption bliver brugt til at transformere adoptionsdebatten til en ligestillingsdebat, der ukritisk fejrer et presset og problematisk adoptionssystem, hvis grundlæggende berettigelse aldrig er til principiel diskussion i Danmark

Den slags vrede kan ændre verden

I en lyrisk motor af følelser, prosa, debat, kritik og møjsommelige fodnoter gør Maja Lee Langvad med sit værk om transnational adoption sig til et suverænt overbevisende dansk og koreansk vidne om det personliges fortvivlende sammenfiltring med det politiske

Adoptioner bør opprioriteres

Det er urimeligt, at det offentlige betaler fertilitetsbehandling, men ikke udgifterne til adoption. Der findes mange gode grunde til at gøre adoption mere attraktivt for barnløse

Du har ikke psykiske problemer, bare fordi du er adopteret

Forskning i adoption foregår i dag på et meget ensartet og smalt grundlag. Fortsætter vi ad den kurs, som Landsforeningen Adoption og Samfund har udstukket, vil det blot føre til yderligere stigmatisering af adopterede

Sider

Mest læste

  1. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
  3. Integration, ja - men vi må også anerkende anderledesheden hos de integrerede RACISME Som debatten om de fremmede føres for tiden, har den en tydelig racistisk karakter. Racisme er (evolutions-) teorien, ifølge hvilken der findes en kausal forbindelse mellem nedarvede fysiske træk (hudfarve, næsebredde, hårets farve og struktur, kraniets størrelse, etc...
  4. Efter dokumentaren 'Adoptionens pris' har der rejst sig en følelsesstorm, som får diskussionen til at køre i ring, mener adoptionsforsker Lene Myong. Fra sit feltarbejde i Seoul analyserer hun den danske debat
  5. Når man som jeg får sig en datter uden for de statsautoriserede kategorier, skal man forholde sig til ting og sager af en kaliber et sted mellem Aftenshowet og meningen med livet
  6. For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?
  7. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  8. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed