Emne

adoption

Adoption er alt for pænt et ord – prøv med børnehandel

Skandalerne vælter ud af adoptionssystemet. Rod i økonomien, børnehandel og ulykkelige børn og biologiske forældre, der er blevet frarøvet muligheden for at blive sammen. Alligevel lader politikerne vanviddet fortsætte

Jeg er ikke din brune ven

Når nogen siger, at jeg ’er en af os’, er det velment – det tvivler jeg ikke på, men det underliggende er også, at det er den hvide dansker, der bestemmer, hvem der er ’en af os.’ Og når folk er lettede over at få at vide, at jeg er adopteret, opfatter jeg, at folk ikke reelt er interesserede i muligheden for, at min historie kunne være mere end det

Om at vende tilbage

De sidste årtier er der opstået en genre, som man kunne kalde transnationalt adopteredes ‘tilbagevendingsfortællinger’. Det er historier om fremmedhed og tilhørsforhold, om at være frarøvet kontrol over eget liv og om at tage den tilbage; om at miste, søge, (gen)finde og ikke finde. En af de nye udgivelser inden for genren er ‘Gul udenpå’ af koreanskfødte, svensk adopterede Patrik Lundberg, som udkommer i dag

Adoptivmor: Skab tryghed om vores børns historie

Med suspenderingen af AC Børnehjælp vokser frygten for råddenskab i adoptionssystemet. Nu bør alle adoptionssager gennemgås, så vi kan få vished for, om alt er gået rigtigt til

Adoptionens tid er nu

Kritik af adoptionssystemet udlægges alt for tit som personangreb på adoptanterne. Det banaliserer og nedtoner debatten om de globale strukturer, der ødelægger familielivet for nogle af verdens fattigste

Rigtige og forkerte børn

De økonomiske strukturer, der skaber grobund for en global industri for reproduktion. Men det er den slags debatter, der kræver en utrolig lige tunge i munden

Nå, der går nok et købebarn

Måske er min lille datters største traume ikke, at hun natten efter sin fødsel blev puttet med et tæppe i en plasticpose og lagt helt alene på trappen til en kontorbygning. Måske bliver hendes største udfordring i stedet den stigmatisering af adoptivfamilier, som offentligheden har dyrket så ensidigt det seneste år

Kroppe til leje

Man kan argumentere for, at indiske mødre bør have retten til at bestemme over deres egne kroppe, samt at man fratager dem muligheden for at erhverve sig en – økonomisk – bedre tilværelse

Mette kan ikke blive mor til sin datter

Mette Kofoed er havnet i en juridisk gråzone og kan ikke kalde sig sit barns juridiske mor. For hendes datter er født af en rugemor i Indien og stammer fra en indisk ægdonor. Det har udviklet sig til en kamp mellem arv og miljø, personlig vilje og dansk lovgivning

’Jeg så mig selv som hvid’

Om 20 år vil de etiopiske børn, der i disse år bliver adopteret til Vesten, vende tilbage det land, hvor de blev født. Præcis som det er tilfældet i Sydkorea, hvor et sted mellem 500 og 1.000 af de adoptivbørn, der kom til Danmark, Frankrig og USA, har slået sig ned. Det spår forfatter Maja Lee Langvad, der selv tog tilbage sin fødeby Seoul og røg ud i en eksistentiel krise

Sider

Mest læste

  1. Den danske dokumentarist Sun Hee Engelstofts ’Forglem mig ej’ føjer endnu en nuance til den løbende debat om transnational adoption. Denne gang ser vi det fra de bortadopterende mødres vinkel – på en ø for gravide enlige kvinder. »Jeg har bekymret mig meget om, hvad der får nogen til at give deres barn væk,« fortæller instruktøren
  2. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  3. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  4. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  5. Hvis man har oplevet at blive forladt tidligt i barndommen, må man finde sit eget sted at høre til
  6. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  7. Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes
  8. Når man som jeg får sig en datter uden for de statsautoriserede kategorier, skal man forholde sig til ting og sager af en kaliber et sted mellem Aftenshowet og meningen med livet