Emne

adoption

’Jeg så mig selv som hvid’

Om 20 år vil de etiopiske børn, der i disse år bliver adopteret til Vesten, vende tilbage det land, hvor de blev født. Præcis som det er tilfældet i Sydkorea, hvor et sted mellem 500 og 1.000 af de adoptivbørn, der kom til Danmark, Frankrig og USA, har slået sig ned. Det spår forfatter Maja Lee Langvad, der selv tog tilbage sin fødeby Seoul og røg ud i en eksistentiel krise

Adoptionens tid er forbi

På ti år er antallet af internationale adoptioner halveret. En nedgang så markant, at man er begyndt at tale om en æra, der er ved at være forbi. Adoptioner gik fra at være humanitær bistand til Den Tredje Verden til at blive en industri med så mange penge involveret, at det i sidste ende slog den ihjel

Bortadoption

De fleste adoptanter forsøger at leve med rod og ondsindede rygter og håber, at pressen ikke får nys om uregelmæssighederne. For sker det, kræver politikerne tilsyn og oprydning, der kun kradser i overfladen og altid kommer for sent

Adoptionens dunkle historie

Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag

Før og efter ’sidste udvej’

Adoption handler nemlig ikke alene om at ’ville børn det godt’, men om hvem, der har råd til at beholde deres børn, og hvem der har råd til at anskaffe sig andres

International adoption som norm og undtagelse

Sjældent har adoption ryddet dagsordenen, som det var tilfældet med Masho-sagen i december. Problemet er bare, at langt størstedelen af debattørerne forsøger at se enten Masho, det etiopiske børnehjem eller familien i Danmark som en undtagelse. Men adoption består af undtagelser – der findes ingen norm

’At få et barn er et egoistisk ønske’

Adoption bliver for tiden gjort til et problem. Det skader de adopterede børn. Men hvad giver kritikerne ret til at fordømme adoptivforældre over en kam? Tror de virkelig, at man bedst bekæmper global ulighed ved at mistænkeliggøre adoptivforældre og vores motiver? At ville være forælder er grundlæggende et egoistisk valg – uanset om man selv føder børnene eller adopterer

Hele nationen har grædt over Masho

Efter dokumentaren 'Adoptionens pris' har der rejst sig en følelsesstorm, som får diskussionen til at køre i ring, mener adoptionsforsker Lene Myong. Fra sit feltarbejde i Seoul analyserer hun den danske debat

Transnational adoption: et system, der reproducerer ulighed

Adopterede fra Sydkorea vender i stigende grad tilbage til fødelandet. Information har mødt tre af dem, og de undrer sig over, hvorfor danskere er så optaget af deres eget selvbillede og så lidt optaget af at forstå transnational adoption som et system, der reproducerer ulighed

Masho viser os bagsiden af international adoption

Det internationale adoptionsmarked handler ikke om barmhjertighed. Det handler om udbud, efterspørgsel og manglende kontrol fra nationale myndigheder, både i afgiver- og modtagerland. Og det handler i høj grad om de beløb, som kan tjenes på et marked, hvor efterspørgslen efter børn er umættelig

Sider

Mest læste

  1. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
  3. Et argument for indførelse og bibeholdelse af kvindens ret til fri abort er, at den skaber ligestilling mellem kønnene. Intet kunne være mere usandt - kvindens ret til fri abort er en hån mod ligestillingen
  4. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  5. Integration, ja - men vi må også anerkende anderledesheden hos de integrerede RACISME Som debatten om de fremmede føres for tiden, har den en tydelig racistisk karakter. Racisme er (evolutions-) teorien, ifølge hvilken der findes en kausal forbindelse mellem nedarvede fysiske træk (hudfarve, næsebredde, hårets farve og struktur, kraniets størrelse, etc...
  6. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  7. Når man som jeg får sig en datter uden for de statsautoriserede kategorier, skal man forholde sig til ting og sager af en kaliber et sted mellem Aftenshowet og meningen med livet
  8. For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?