Emne

adoption

Bortadoption

De fleste adoptanter forsøger at leve med rod og ondsindede rygter og håber, at pressen ikke får nys om uregelmæssighederne. For sker det, kræver politikerne tilsyn og oprydning, der kun kradser i overfladen og altid kommer for sent

Adoptionens dunkle historie

Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag

Før og efter ’sidste udvej’

Adoption handler nemlig ikke alene om at ’ville børn det godt’, men om hvem, der har råd til at beholde deres børn, og hvem der har råd til at anskaffe sig andres

International adoption som norm og undtagelse

Sjældent har adoption ryddet dagsordenen, som det var tilfældet med Masho-sagen i december. Problemet er bare, at langt størstedelen af debattørerne forsøger at se enten Masho, det etiopiske børnehjem eller familien i Danmark som en undtagelse. Men adoption består af undtagelser – der findes ingen norm

’At få et barn er et egoistisk ønske’

Adoption bliver for tiden gjort til et problem. Det skader de adopterede børn. Men hvad giver kritikerne ret til at fordømme adoptivforældre over en kam? Tror de virkelig, at man bedst bekæmper global ulighed ved at mistænkeliggøre adoptivforældre og vores motiver? At ville være forælder er grundlæggende et egoistisk valg – uanset om man selv føder børnene eller adopterer

Hele nationen har grædt over Masho

Efter dokumentaren 'Adoptionens pris' har der rejst sig en følelsesstorm, som får diskussionen til at køre i ring, mener adoptionsforsker Lene Myong. Fra sit feltarbejde i Seoul analyserer hun den danske debat

Transnational adoption: et system, der reproducerer ulighed

Adopterede fra Sydkorea vender i stigende grad tilbage til fødelandet. Information har mødt tre af dem, og de undrer sig over, hvorfor danskere er så optaget af deres eget selvbillede og så lidt optaget af at forstå transnational adoption som et system, der reproducerer ulighed

Masho viser os bagsiden af international adoption

Det internationale adoptionsmarked handler ikke om barmhjertighed. Det handler om udbud, efterspørgsel og manglende kontrol fra nationale myndigheder, både i afgiver- og modtagerland. Og det handler i høj grad om de beløb, som kan tjenes på et marked, hvor efterspørgslen efter børn er umættelig

Lærere overser adopteredes behov

’I de små klasser skulle vi lave et stamtræ. Det var helt sikkert i den bedste mening fra min lærers side, men det var virkelig svært for mig,’ lyder det fra 20-årige Ina Dulanjani Dygaard, der er adopteret fra Sri Lanka. Hun efterlyser mere oplysning til fagfolk om adoption

Sæt adoption på finansloven

Der mangler rådgivning til adopterede og deres familier samt et videns- og formidlingscenter, der kan klæde pædagoger og lærere på til mødet med adopterede. Manglende forståelse kan få traumer fra børnenes tidlige liv til at bryde ud igen

Sider

Mest læste

  1. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  2. Mit største ønske er at blive far på samme præmisser, som hvis jeg var heteroseksuel. Men ingen af de måder, jeg kan adoptere på, giver mig den mulighed
  3. Som adopteret er jeg træt af, at kritik af adoption betragtes som kritik af enkeltstående historier, når det er strukturelle problemer, der påpeges af både dansk og international forskning
  4. Før vi adopterede vores søn fra Madagaskar, tænkte jeg, at vi ville blive en helt almindelig familie. Nu har jeg indset, at vi altid vil være anderledes
  5. For et år siden fandt Britta Hørdam ud af, at hun havde en lillebror, som var blevet bortadopteret lige efter fødslen i 1953. Hendes søgen efter spor af drengen afdækkede et livs fortielser og løgne. Og rejser spørgsmålet: Hvad er en familie?
  6. Integration, ja - men vi må også anerkende anderledesheden hos de integrerede RACISME Som debatten om de fremmede føres for tiden, har den en tydelig racistisk karakter. Racisme er (evolutions-) teorien, ifølge hvilken der findes en kausal forbindelse mellem nedarvede fysiske træk (hudfarve, næsebredde, hårets farve og struktur, kraniets størrelse, etc...
  7. Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg
  8. Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?