Emne

adoption

Adoptionsdebat helt på vildspor

Det er svært at tage kritikken af fremmedadoption alvorligt, når den kommer fra mennesker, der har adopteret for et halvt århundrede siden. Mon ikke der er sket en del på området, siden de gjorde sig deres erfaringer?

Lad adoptivbørn dømme

Efterspørgsel efter små, raske børn er steget radikalt. Når man rejser rundt i verden, kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt der ledes efter børn til forældre eller forældre til børn

Infertilitet er en sygdom – det er adoptionsønsket ikke

Adoption og fertilitetsbehandling er to vidt forskellige systemer, der ikke kan sammenlignes, lyder det fra Radikale Venstre

Donorlandene stiller sig i vejen for lempelser

Adoption foregår stadig langt hen ad vejen på donorlandenes præmisser, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, som dog medgiver, at det måske er tid til at løsne kravene til adoptivforældre

Hvorfor skal adoption være plan c?

Ved at gøre det langt sværere og dyrere for barnløse at opfylde familiedrømmen gennem adoption end gennem fertilitetsbehandling, sender man indirekte et signal om, at det ikke er lige så godt at adoptere som at få et biologisk barn

’Adoptionssystemet skal nytænkes’

Det nuværende adoptionssystem er problematisk for både børnene og donorfamilierne, lyder det fra adoptionsforsker. Hun efterlyser helt nye tanker og ideer om, hvad det vil sige at indgå i et slægtskab

Adoption er moderne kolonialisme

Det er den bedste løsning for alle parter, siger vi bekræftende til hinanden, når barnløse gør et forældreløst barn fra fremmede himmelstrøg til deres eget. Men vores idealisme er ikke spor bedre, end den de koloniserende europæere benyttede i det 16. århundrede

Født som reservedelslager til syge søskende

Hvor går grænsen for brugen af kunstig befrugtning? Det spørgsmål har gennem flere årtier kastet Ester Larsen, næstformand for Det Etiske Råd, ud i voldsomme dilemmaer. Er det f.eks. i orden at bruge ægsortering til at skabe børn, der fødes som donorer til deres dødssyge søskende?

Adoptivbørn mere udsatte end ikke-adopterede børn

Adoptivbørn har større risiko for psykiske lidelser, problemadfærd, identitetsproblemer og ringere skolemæssige færdigheder end ikke-adopterede børn. Adoptionsorganisation mener ikke, at sammenligningen mellem adoptiv- og ikke-adoptivbørn er holdbar

Ujævn ensemblefilm

Første halvdel af Rodrigo Garcias ’Mother and Child’ er den klart bedste, men i anden halvdel sukres historien til

Sider

Mest læste

  1. Flere hundrede grønlandske børn blev adopteret til Danmark op gennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Ofte på et juridisk tvivlsomt grundlag. Mange mener i dag, der blev begået en uret mod børnene og deres familier, og ønsker nu historien undersøgt til bunds
  2. Da Margrete Johansen fra Ilulissat var et halvt år, blev hun bortadopteret til et dansk ægtepar. Som 40-årig blev hun klar over, at hendes biologiske mor levede, og at hendes grønlandske familie kendte hende som ’det stjålne barn’. Kort før sin mors død fik hun adoptionen ophævet og blev igen sin mors datter. Min ultimative hævn, kalder Margrete Johansen det
  3. Sara Johansen er et af de mange børn, som blev bortadopteret til Danmark i den grønlandske moderniseringsperiode. Først som 45-årig fandt hun sin mor. På et plejehjem i Upernavik
  4. Det kan gøre ondt, når man ripper op i de socialpolitiske sår. Men der er mange gode grunde til at undersøge, hvordan danskere i 1950’erne, -60’erne og -70’erne tog grønlandske børn til sig – ofte illegalt
  5. Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
  6. Om kort tid lander en historisk redegørelse om det såkaldte ’eksperiment’ med 22 grønlandske børn fra 1951. Men faktisk blev flere hundrede grønlandske børn over tre årtier adopteret til Danmark på et juridisk tvivlsomt grundlag. Og det bør undersøges til bunds, mener både forskere og folketingspolitikere
  7. Ny bog fortæller historien om 1950’erne og 1960’ernes illegale adoptioner fra udlandet og ikke mindst enmandshærenTytte Botfeldt, der på egen hånd skaffede afrotyske børn til danske par og var med til at etablere de adoptionsorganisationer, vi kender i dag
  8. Det nuværende system for transnational adoption betyder, at vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland. Det må betragtes som et overgreb, skriver adoptionsforsker og hendes adoptivdatter i dette debatindlæg