De løsninger, vi laver, skal passe til omgivelserne, men omgivelserne varierer. I bymidter er der f.eks. ofte gårde uden plads til mange spande, ligesom der er masser af veje, hvor kun få typer skraldebiler kan passere
Hver kommune har deres helt eget spidsfindige tvist på, hvordan man sorterer affald. Det betyder, at Danmark går glip af muligheder for mere effektiv genanvendelse
I årevis har Kina aftaget lidt over halvdelen af verdens plastikaffald fra bl.a. Danmark og EU. Men nu siger Kina stop. I takt med et øget fokus på forurening af både luft, vand og jord har myndighederne de seneste år strammet kontrollen med skrald – og fra årsskiftet er det slut med at importere plastikaffald. Spørgsmålet er, hvad vi så skal gøre med vores plastik
Langs kysten i Thy kan man ikke kun finde tang og sten, men også plastikposer og slikpapir. Det er måske derfor, det er så nærliggende for thyboerne at gå sammen om at sy deres egne stofposer og mindske forbruget af plastik
Danmark ser ud til at nå mål for genbrug af husholdningsaffald flere år før fristen. Alligevel holder regeringen fast i dansk position med lavere EU-mål end foreslået af EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet
Hvert år smider danskerne i gennemsnit 13 kilo elektronikaffald ud. Både affaldet fra gammel elektronik og produktionen af nyt er belastende for miljøet, men de seneste år er folk i Danmark og udlandet gået sammen for at hjælpe hinanden med at reparere tingene
Skrald skal være Næstved Kommunes trækplaster for nye virksomheder og innovative hjerner. Det skal være med til at gøre noget ved problemet med, at Danmark er en af de største affaldsproducenter – I Næstved kalder de løsningen ’Ressource City’
Antallet af arbejdskonflikter stiger i Kina, og i skraldelandsbyen Nanqijia uden for Beijing må fallerede migrantarbejdere vende hjem til landdistrikterne. Det kan være et af flere tegn på dybden af Kinas krise
Om fem år skal alt affald i den californiske storby være flyttet fra lossepladsdeponering til genanvendelse. En smuk fortælling at være en del af, siger projektchefen, der kæmper for omstillingen
Skrammel, satellitskrot og affald i uhyre og voksende mængder kredser om vor klode og rumfartsnationerne kan ikke blive enige om at stoppe forureningen af himmelrummet
Hver kommune har deres helt eget spidsfindige tvist på, hvordan man sorterer affald. Det betyder, at Danmark går glip af muligheder for mere effektiv genanvendelse
I årevis har Kina aftaget lidt over halvdelen af verdens plastikaffald fra bl.a. Danmark og EU. Men nu siger Kina stop. I takt med et øget fokus på forurening af både luft, vand og jord har myndighederne de seneste år strammet kontrollen med skrald – og fra årsskiftet er det slut med at importere plastikaffald. Spørgsmålet er, hvad vi så skal gøre med vores plastik
Danmark forbrænder mere affald og genanvender mindre end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danskerne har ikke lært at sortere affald og har vænnet sig til, at det, der havner i skraldespanden, går op i røg
De løsninger, vi laver, skal passe til omgivelserne, men omgivelserne varierer. I bymidter er der f.eks. ofte gårde uden plads til mange spande, ligesom der er masser af veje, hvor kun få typer skraldebiler kan passere
For Kasper Hansen var filmen ’Ondskab’ hverken ond fiktion eller indblik i en afsluttet kostskoletid i 1950’ernes overklasse-sverige. Filmen gav barske mindelser om hans egne tre år på den danske kostskole Herlufsholm i årene omkring 1990
Boligkvarteret Galgebakken i Albertslund var i 1970'erne synonymt med fremtidens bolig kombineret med nutidens fællesskab. I dag æder mug og smuldrende beton resterne af fælleskabet op indefra. Nu siger en gruppe beboere stop
I det 20. århundrede drejede sig om at få mest muligt ud af arbejdskraften, råvarer og energi var der nok af. I dag drejer det sig også om at bruge materialer og ressourcer effektivt. Dels fordi de er blevet dyrere, og vi risikerer at løbe tør for mange af dem. Dels fordi miljøet ikke kan holde til ’brug og smid væk’-kulturen
