Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

aktindsigt

Selv efter at Ombudsmanden har givet naturfredningsforeningen medhold i sagen, har Aarhus Universitet ifølge foreningen tilbageholdt centrale oplysninger. Og senest har universitetet afvist aktindsigt i den nyeste generation af kvælstofmodellen.

Aarhus Universitet mørklægger beregninger om kvælstof i miljøet. Eksperter er stærkt kritiske

Danmarks Naturfredningsforening kan ikke få aktindsigt i grundlaget for flere af Aarhus Universitets modeller om udvaskning af kvælstof, der blandt andet indgår i den omdiskuterede landbrugspakke fra 2015. Flere eksperter kritiserer universitetet for en uhensigtsmæssig lukkethedskultur
Mere end et år efter skandalen om den såkaldte oksekødsrapport erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Selv betegner universitetet forløbet som stærkt beklageligt

Aarhus Universitet erkender: Tilbageholdt afslørende dokumenter efter oksekødsskandalen

Mere end et år efter skandalen om den såkaldte oksekødsrapport erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Selv betegner universitetet forløbet som stærkt beklageligt
Hvis det er korrekt, at tidligere stabchef Martin Rossen (på billedet) og Lars Trier Mogensen er venner, indebærer det en interessekonflikt for den politiske kommentator, påpeger Mark Ørsten, der er professor og medieforsker ved Roskilde Universitet.

Principiel sag: Omdiskuteret besked fra Martin Rossen til journalist forbliver hemmelig

Ombudsmanden undlader at kritisere Statsministeriet for at hemmeligholde en besked fra den daværende stabschef til en politisk kommentator. Det kan øge mulighederne for at mørklægge spindoktorers kommunikation, men understøtter også offentligt ansattes ret til ytringsfrihed, vurderer jurister
Professor i forfatningsret Jens Elo Rytter mener, at Ytringsfrihedskommissionen overser nogle vigtige punkter i deres nylige betænkning. Han er bekymret for informationsfriheden, som blandt andet trues af den udbredte »tavshedskultur« blandt offentligt ansatte, stigende pres på forskningsfriheden og de øgede begrænsninger i adgangen til aktindsigt.

Her er tre punkter, hvor vi kan og bør styrke den demokratiske debat

Den demokratiske debat trues ikke alene af indskrænkninger af ytringsfriheden, sådan som Ytringsfrihedskommissionen især fokuserede på. Den trues også af, at offentligheden undertiden ikke får de oplysninger, som er forudsætningen for en oplyst debat

Også Ytringsfrihedskommissionen har set lyset: Offentlighedsloven skal lempes

Borgernes ret til at modtage oplysninger og tanker er afgørende for, at den enkelte borger kan bruge sin ytringsfrihed i en fri og meningsfuld debat med andre, som kommissionen udtrykker det. Så jo mere, der lukkes af for aktindsigt, jo dårligere grundlag for borgerne for at ytre sig.
Når Statsministeriets magtfulde stabschef Martin Rossen sender en besked til en journalist om vedkommendes dækning af regeringens håndtering af coronakrisen, er det en rent privat sag. Det hævder Statsministeriet i et afslag på en anmodning om aktindsigt fra Information.

Statsministeriet mørklægger besked fra Martin Rossen til kritisk journalist

Mette Frederiksens nærmeste rådgiver har sendt en angiveligt intimiderende besked til politisk kommentator Lars Trier Mogensen om hans dækning af coronakrisen. Men hvad der står i den, kan offentligheden ikke få at se, for Statsministeriet mener, indholdet er privat. Det er i strid med offentlighedsloven, vurderer jurister

Nu er det officielt: Regeringen opgiver revision af offentlighedsloven

Regeringen har opgivet alle planer om at få lempet de udskældte regler om lukkethed i offentlighedsloven, siger justitsminister Søren Pape Poulsen
Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium svarer alt for sent på aktindsigter i forhold til bestemmelserne i offentlighedsloven.

Ombudsmanden: Støjbergs ministerium har ’store vanskeligheder’ med at leve op til offentlighedsloven

Tirsdag har Folketinget forespørgselsdebat om status for offentlighedsloven. Hvis politikerne også vil tage fat på spørgsmålet om myndighedernes lange svartider, kan de støtte sig til en aktuel undersøgelse fra ombudsmanden om bekymrende lange svartider i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Afdøde har også ret til privatliv

Umiddelbart lyder det sympatisk at give pårørende aktindsigt i afdøde familiemedlemmers socialsager, men hvad hvis afdøde ikke ønsker at dele oplysningerne med sin familie?

Mor til afdød stofbruger går til Ombudsmanden – igen

Københavns Kommune og Ankestyrelsen har afslået at give aktindsigt i den afdøde stofbruger Pernilles socialsag til hendes mor. Nu vil moren have Ombudsmanden til at se på sagen, og ifølge offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har hun en god sag

Sider

Mest læste

  1. Aarhus Universitet mørklægger beregninger om kvælstof i miljøet. Eksperter er stærkt kritiske
    Danmarks Naturfredningsforening kan ikke få aktindsigt i grundlaget for flere af Aarhus Universitets modeller om udvaskning af kvælstof, der blandt andet indgår i den omdiskuterede landbrugspakke fra 2015. Flere eksperter kritiserer universitetet for en uhensigtsmæssig lukkethedskultur
  2. 'Det er bare et spørgsmål om at holde kæft'
    En formiddag i marts for 32 år siden fortalte den senere formand for Dansk Industri, direktør Johan Schrøder, hvordan våbenfabrikken Wejra, som han var medejer af, via en stråmand skulle sælges til en israelsk våbenhandler i strid med dansk lov. PET optog samtalen
  3. Nej, sagde politiet, og borgeren tav
    Borgere, der stiller kritiske spørgsmål til politiets efterforskning, mødes med rungende tavshed. Ansøgninger om aktindsigt besvares næsten pr. automatik med et nej. Heller ikke statsadvokaten skal man vente hjælp fra — han er politiets advokat snarere end den objektive myndighed, der søger retfærdige løsninger
  4. I Sverige og Norge besvares aktindsigter i løbet af få dage
    Mens én ud af fire aktindsigter er mere end en måned om at blive besvaret af danske ministerier, går det anderledes raskt for sig i Norge og Sverige. Her kan et ministerium få kritik, hvis en besvarelse trækker ud i tre dage
  5. GMO-majs, hemmeligheder og løgne
    Den gensplejsede majs, der nu mistænkes for at være sundhedsskadelig, blev godkendt i EU trods medlemslandes advarsler, og undersøgelserne af dens skadevirkninger blev hemmeligholdt - også af de danske myndigheder
  6. Statsministeriet mørklægger besked fra Martin Rossen til kritisk journalist
    Mette Frederiksens nærmeste rådgiver har sendt en angiveligt intimiderende besked til politisk kommentator Lars Trier Mogensen om hans dækning af coronakrisen. Men hvad der står i den, kan offentligheden ikke få at se, for Statsministeriet mener, indholdet er privat. Det er i strid med offentlighedsloven, vurderer jurister
  7. Man gjorde en vej ulovlig
    Højesteret har dømt nogle hundrede meter kommunal ringvej i Roskilde ulovlig. Dermed er næsten 10 års indædt lokal beboermodstand endt med sejr – eller hvad? Thi kendes for ret, indleder højesteretsdommer Mogens Hornslet en opsigtsvækkende kendelse fra den 8...
  8. En præsts prøvelser
    Sognepræsten i det vestjyske Stauning aflægger her en beretning om den kampagne, hans menighedsråd har ført mod ham. Han ser foruroligende perspektiver