Emne

aktiv dødshjælp

Troels Kløvedal: ’Jeg spekulerer meget over, hvordan jeg har raget denne sjældne sygdom til mig’

Eventyreren Troels Kløvedal skal snart dø. Han har fået ALS. Når tankerne i denne tid vandrer, tænker han på alle de dejlige kvinder, han har elsket med, pesticider i agurker, og hvornår havet i grunden er smukkest

Jeg vil ikke tvinges til at reflektere over, om det er værdigt, at jeg lever

Jeg har muskelsvind, sidder i kørestol og har stærkt nedsat lungekapacitet. Indfører man aktiv dødshjælp i Danmark, vil et dødsønske fra min side sikkert blive hørt. Men selv hvis jeg ikke ønsker aktiv dødshjælp, vil alene muligheden gribe ind i mit liv. For hvis samfundet mener, at mit liv er uværdigt, vil det uundgåeligt påvirke min opfattelse af mig selv

Vejen til en værdig død

Dødshjælp skal ikke tilbydes alle, der bare er trætte af livet. Men udgangspunktet bør være, at ethvert menneske har selvbestemmelse i sit eget liv – og vi bør især lytte til de svageste patienter

Når man ikke kan vide, kan man tro

Religiøse argumenter er ikke i høj kurs for det moderne menneske. Det er vanskeligt at argumentere med svag logik i et videnstungt samfund. Men når vi løber tør for viden, og vores fornuft ikke giver tilstrækkelige svar, kan et religiøst livssyn være en rettesnor

Det sidste valg i livet

Læserbrev

Havde hun været en hund, havde jeg fået den aflivet på stedet

Et halvt år efter min mor fyldte 100, gav hun endelig op. Livsviljen slukkedes helt og holdent, hvorfor hun bevidst og stædigt nægtede at indtage vand og føde og døde efter seks dage.

Ingen tvungen genoplivning

Læserbrev

’Jeg vil selv have lov at bestemme, hvornår jeg vil gå fra festen’

Jeg er fyldt 90, jeg sidder i kørestol. Jeg har det ok, er frisk i hovedet, men absolut ikke i kroppen – og balancen kan jo tippe. Aktiv dødshjælp kan hurtigt blive aktuelt. Men det er kriminelt. Det burde det ikke være

Kampen for livet kan ende i meningsløshed

Lægevidenskaben kæmper så indædt for livet og helbredelsen, at vi har svært ved at give dødeligt syge den fred, de har krav på

Efter Rio venter døden

Der er mange klicheer i sportens verden. Disse Paralympiske Lege har ikke budt på mange af dem. Alvoren er for tydelig hos deltagerne og i de betingelser de kæmper under i og uden for stadion

Sider

Mest læste

  1. Eventyreren Troels Kløvedal skal snart dø. Han har fået ALS. Når tankerne i denne tid vandrer, tænker han på alle de dejlige kvinder, han har elsket med, pesticider i agurker, og hvornår havet i grunden er smukkest
  2. Dødshjælp skal ikke tilbydes alle, der bare er trætte af livet. Men udgangspunktet bør være, at ethvert menneske har selvbestemmelse i sit eget liv – og vi bør især lytte til de svageste patienter
  3. Jeg er fyldt 90, jeg sidder i kørestol. Jeg har det ok, er frisk i hovedet, men absolut ikke i kroppen – og balancen kan jo tippe. Aktiv dødshjælp kan hurtigt blive aktuelt. Men det er kriminelt. Det burde det ikke være
  4. Diskussionen om aktiv dødshjælp er meget mere end en diskussion om retten til at dø. Det er også en diskussion om, hvilke valg samfundet giver de døende. Og om hvorvidt selvbestemmelsen for nogle vejer højere, end den risiko aktiv dødshjælp medfører for andre
  5. Jeg har muskelsvind, sidder i kørestol og har stærkt nedsat lungekapacitet. Indfører man aktiv dødshjælp i Danmark, vil et dødsønske fra min side sikkert blive hørt. Men selv hvis jeg ikke ønsker aktiv dødshjælp, vil alene muligheden gribe ind i mit liv. For hvis samfundet mener, at mit liv er uværdigt, vil det uundgåeligt påvirke min opfattelse af mig selv
  6. Dødsangsten går gennem Danmark. Det har gjort os til et samfund, der ikke ved, hvad det skal stille op, når det ikke kan helbrede. Vi tyr til livsforlængende medicin frem for lindrende, fordi længden er vigtigere end kvaliteten. Det koster penge og betyder en mere smertefuld død. I stedet bør vi lære at dø
  7. Hvad enten vi indfører aktiv dødshjælp eller ej, opstår der problemer. Men i sidste ende er mennesker i modsætning til dyr ikke nogen, vi afliver, men medmennesker, som vi hjælper, når livet gør allermest ondt
  8. Hvis der er noget, formanden for Etisk Råd, overlæge Ole Hartling, gerne vil bruge livet på, så er det at kæmpe mod overdreven screening og mod lovliggørelse af eutanasi. Det er næsten blevet en psykose at ville have styr på livet, mener han Ole Hartling er nok bedst kendt som formand for Etisk Råd...