Har vi ikke mulighed for, ved starten af et nyt årtusind, at vælge vor egen død, uden at ryge i den grøft, som hedder kynisk økonomisk beregning? Uden at risikere, at eutanasi er noget, vi lader gå ud over samfundets svage? Hvem er det, vi ikke tør stole på?
I det britiske overhus diskuteres i dag et lovforslag om dødshjælp til patienter i sidste stadium af uhelbredelig sygdom med deltagelse af historisk mange talere. Men også i Frankrig har behandling af døende patienter i de forløbne måneder vakt lidenskabelig diskussion
Hele 72 procent af befolkningen støtter afkriminalisering af aktiv dødshjælp i forhold til syge i den terminale fase, mens de fleste politikere er imod. Det er et demokratisk problem
Det er ikke helt urealistisk at forestille sig, at der simpelthen vil blive sparet yderligere på personale og dyre sengepladser, hvis muligheden for aktiv dødshjælp foreligger
Det kan godt se sådan ud, men der foregår ikke aktiv dødshjælp på hospitalerne. Det fastslår Edith Mark, som forsker i sygepleje. Derimod mener hun, at sygehuspersonalet kan mangle mod til at tage den svære samtale med patienter og pårørende, og at man kan være for dårlig til at forklare sig
Diskussionen om aktiv dødshjælp er meget mere end en diskussion om retten til at dø. Det er også en diskussion om, hvilke valg samfundet giver de døende. Og om hvorvidt selvbestemmelsen for nogle vejer højere, end den risiko aktiv dødshjælp medfører for andre
Hun insisterede på, at sygeplejersken skruede op for morfindråberne, der løb fra droppet over hans hoved gennem en tynd gennemsigtig slange ind i hans arm
I New Zealand retsforfølges sydafrikaneren Sean Davison for at have givet sin dødssyge 85-årige mor en overdosis morfin — 'Ingen, der ikke har prøvet at være i samme situation, kan tillade sig at dømme mig,' siger han selv
Tilbage i 2011 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at selvmord er en menneskeret. Alligevel er dødshjælp strafbart i Danmark. Det er ubegribeligt, at vi nægter lidende mennesker en smertefri død, skriver Annette Wium i dette debatindlæg
En 32-årig kvindelig plejehjemsassistent er sigtet for drab på 22 plejehjemsbeboere. Kvinden blev løsladt i går efter ni timer i grundlovsforhør
En 32-årig kvindelig plejehjemsassistent blev i går fremstillet i Københavns byret sigtet for drab på 22 ældre plejehjemsbeboere og underslæb for over en halv million kroner...
Dødshjælp skal ikke tilbydes alle, der bare er trætte af livet. Men udgangspunktet bør være, at ethvert menneske har selvbestemmelse i sit eget liv – og vi bør især lytte til de svageste patienter
Jeg har muskelsvind, sidder i kørestol og har stærkt nedsat lungekapacitet. Indfører man aktiv dødshjælp i Danmark, vil et dødsønske fra min side sikkert blive hørt. Men selv hvis jeg ikke ønsker aktiv dødshjælp, vil alene muligheden gribe ind i mit liv. For hvis samfundet mener, at mit liv er uværdigt, vil det uundgåeligt påvirke min opfattelse af mig selv
Jeg er fyldt 90, jeg sidder i kørestol. Jeg har det ok, er frisk i hovedet, men absolut ikke i kroppen – og balancen kan jo tippe. Aktiv dødshjælp kan hurtigt blive aktuelt. Men det er kriminelt. Det burde det ikke være
Hvis et individ har gode grunde til at ønske hjælp til at dø, er det decideret grusomt at nægte vedkommende den ret. Men samfundet har også ansvar for at beskytte borgerne mod beslutninger taget i affekt, som deres fremtidige jeg ville fortryde, skriver Thorsten Brønholt i dette debatindlæg
Hvad enten vi indfører aktiv dødshjælp eller ej, opstår der problemer. Men i sidste ende er mennesker i modsætning til dyr ikke nogen, vi afliver, men medmennesker, som vi hjælper, når livet gør allermest ondt
