Emne

alkohol

Interview
7. juli 2012

Derfor drikker Claus

Claus drak halvanden kasse øl om dagen, da det stod værst til. Kun når han følte, at hans liv gav mening, kunne han lade alkoholen være
Nyhed
7. juli 2012

Hvad kan erstatte to flasker vodka?

Er man vant til at drikke 40 genstande om dagen, opstår et tomrum, når man pludselig lægger alkoholen fra sig. Det ved man på Behandlingscenter Sjælland, hvor omkring 15 alkoholikere er i døgnbehandling. Her arbejder de på at få mening i deres nye liv ved at forstå deres gamle
Nyædru. Som ’nyædru’ har man stadig meget svært ved at overskue det hele. Man føler, at man har fået livet tilbage og er nærmest euforisk. Det kan blive ekstremt uprofessionelt, hvis man prøver på at hjælpe andre i den tilstand, så vi ville aldrig ansætte en nyædru her, fortæller behandlingsleder Bodil Kjær.
Baggrund
6. juli 2012

Lars-Henrik Schmidt: ’Alkohol er en stimulans og en gift’

Alkoholen har været afgørende for skabelsen af den vestlige kultur, mener forsker og filosof, Lars-Henrik Schmidt
For Lars-Henrik Schmidt har alkohol aldrig været noget fremmed i de miljøer, han er kommet i. Det har tværtimod været en del af hans dannelse, at alkoholen var der.
Baggrund
2. juli 2012

To historier om dansk alkoholkultur

Hvor danskerne før kun drak til fest, drikker vi i dag også til hverdag. Vi har kombineret middelhavslandenes nydelseskultur med den nordiske beruselseskultur. Knap en million danskere drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, og 580.000 drikker så meget, at det skader. Alligevel ser de færreste deres forbrug som et problem. For det er en del af hyggen og fællesskabet
For pensioneret oberstløjtnant Niels Bundgaard og de andre på ’rødvinsholdet’ i Frederikssund Golfklub er alkohol en naturlig og nødvendig del af sporten. ’Når vi har gået 18 huller, skal vi ind på det 19. og have en lille én – det er traditionen,’ forklarer han.
Essay
6. juli 2007

Lille fredag drikker de hjernen ud

Skriv et essay om følelser og fornuft, lød opgaven ved en årsprøve i dansk for 1. gymnasieklasse. Benedicte Monica Andersen skrev om unge, for hvem ansvar nærmest er et fremmedord og om fornuften, der opfattes som kedelig
Hvor i alverden bliver forældrene af i de unges liv? Hvor er den bebrejdende pegefinger, der dunker de unge i hovedet, når de har allermest brug for den? Forældrene skal ikke lade sig styre af deres følelser og være bange for, at deres barn ikke kan lide dem, fordi de sætter grænser for, hvor meget de må drikke, eller for, hvad der er rigtigt og forkert, lyder opråbet fra dagens kronikør til sin generations forældre.

Sider

  • Interview
    5. juli 2016

    Hvor længe efter en hashrus kan man køre bil?

    Alle partier er enige om at gøre straffen for hashkørsel afhængig af, hvor meget hash man har i blodet. Men det er svært at få oplyst, hvornår en bilist, der har røget med på en joint, straffrit kan sætte sig bag rattet igen
    Politiet gennemfører i denne uge en landsdækkende kampagne mod spiritus- og narkotikakørsel. Arkiv
  • Feature
    13. juli 2019

    De unge dyrker mindre sex og drikker mindre – men hvem er de?

    Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen
    Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen
  • Feature
    24. august 2019

    Den første kortlægning af danske drab i 49 år fortæller historien om et stadigt mere civiliseret samfund

    Drabstallene i Europa, fortæller en historie om samfundsudviklingen: Om stigende velstand og stoffer. Om bedre forhold for enlige mødre. Og om fremkomsten af internettet
    Efterkrigstidens velstand skabte for en tid en mere løssluppen, moral hvor bl.a. vold blev mere almindelig. Men på den lange historiske bane er de faldende drabstal et resultat af civilisation, mener Marieke Liem, der forsker i europæiske drabstal.
  • Kronik
    6. juli 2019

    Jeg er barn af en alkoholiker, og jeg har brug for hjælp

    632.000 danskere lever eller har levet i et hjem med misbrug. Ofte er det misbrugeren, der får hjælp og kommer ud på den anden side. Men alt for ofte glemmes de pårørende og særligt børnene, der kæmper med angst og traumer, mener Emilia Moth, hvis far er ædru alkoholiker, i dette debatindlæg
    Vi, der er vokset op med forældre med et misbrug, står i en magtesløs situation, hvor angst og ensomhed er de følelser, vi kender bedst, skriver Emilia Moth.
  • Kronik
    22. marts 2022

    Nye regler for alkohol møder altid skepsis. Men de virker

    Trods mange myter om danskernes enorme alkoholforbrug er det faktisk faldet markant gennem de seneste årtier. Det er det, fordi anbefalinger og lovgivning ændrer vores normer. Og derfor er det også en god idé med en 18-års-grænse for køb af alkohol, skriver professor emeritus Lars Iversen i denne kronik
    Gymnasieelever til puttefest i Dyrehaven, hvor alkohol normalvis flyder i stride strømme.
  • Kronik
    29. januar 2021

    Den danske drukkultur hylder den stangstive fulderik

    Alle danske traditioner er gennemvædet af en helt ekstrem alkoholkultur, og den stangstive fulderik hyldes i historier om grænseoverskridende og dum adfærd. Der er behov for et grundlæggende opgør med denne bizarre danske drukkultur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i denne kronik
    »At drikke alkohol er så indgroet en del af det at være dansker, at man er uden for fællesskabet, hvis man ikke gør det. Vælger man at sige nej tak til en øl, bliver man mødt af undrende spørgsmål, gruppepres, afstandtagen, udelukkelse fra fællesskabet og hvisken i krogene. Hvis man derimod drikker hæmningerne væk og vælter rundt, får man ofte anerkendelse,« skriver Peter Stouby Hansen i denne kronik.
  • Kommentar
    29. marts 2022

    Jeg gik i terapi for at rydde op efter min mors alkoholproblem

    Min mor kan gå direkte i behandling, men os med arrene efter en rødvinsplettet barndom må vente længe på hjælp. Det er tid til, at vi som nation tager ansvar for bagsiden af vores drukkultur, for kampen er uendelig ensom i skyggen af flasken, skriver socialpædagog og underviser Sigga-Maria H. Højgaard i denne kommentar
    Sigga-Maria H. Højgaard skriver om, hvordan det er at vokse op med en alkoholiseret mor.
  • Kommentar
    11. oktober 2018

    Jeg føler mig tør, kedelig og ensom, når jeg ikke drikker alkohol

    Den danske drukkultur dræner mig for energi. Også når jeg ikke drikker alkohol
    Vi er nødt til at ændre vores absurde forhold til alkohol. Det er utroligt, at noget, der skader hjernen så meget, kan være så svært at lade være med at indtage, skriver Sacha Bavnhøj.