Emne

Amerikansk politik

Biden lover at »lægge hele sin sjæl« i at forene amerikanerne i en kamp mod had og løgn

Den nye præsident trådte onsdag gennem den samme dør, som en pøbel to uger forinden havde brugt, da de brød ind i Kongressen, for at blive sværget ind som USA’s 46. præsident. En symbolik, der prægede Bidens indsættelsestale

Mogens Lykketoft anmelder Joe Bidens erindringer: »Jeg er tryg ved magtskiftet i Washington«

Blandt de bedrifter, USA’s nye præsident selv er mest stolt af i sine erindringer, er, at han fik lovgivet mod vold mod kvinder i amerikanske hjem, og at han var i front for at få USA til at standse folkemordet i det tidligere Jugoslavien

Fire år med Trump har måske været sundt for Europa. Vi er i hvert fald vågnet op

Når Joe Biden lover, at »Amerika er tilbage«, må Europa tilføje: Ja, men hvor længe? Trump har lært os, at Europa ikke altid kan vente på USA

Biden siger, han vil få tingene gjort. Han får travlt

Det er en tradition, at den nye præsident som sin første handling griber fat i en fyldepen og sætter sin underskrift på en række dekreter. Det planlægger Joe Biden også at gøre onsdag og de næste ti dage. Rent symbolsk markerer det et brud med fire år under Trump

Her er, hvad Biden skal gøre for at »hele« Amerika

Hvad er det vigtigste, Joe Biden kan gøre for at løse de problemer i USA, som for fire år siden bragte Donald Trump til magten? Og kan Biden rent faktisk »hele« Amerika? Vi har spurgt en række eksperter

Trump er væk, men trumpismen lever

Den vrede og forurettelse, som bragte Donald Trump til magten, vil nye demagoger også kunne instrumentalisere. Trumpismen vil fortsat trives, hvis store vælgergrupper føler sig afkoblede, skriver den hollandske forfatter Ian Buruma i dette debatindlæg

Ligesom Jefferson, Lincoln og Roosevelt skal Biden samle nationen og forsvare demokratiet

I forbindelse med indsættelsen af Biden onsdag drager amerikanske historikere paralleller til valgene i 1800, 1860 og 1932, hvor en ny præsident stod over for så store udfordringer, at der herskede tvivl om republikkens overlevelse

Demokraterne er blevet vindernes parti. Kan de også lave radikale sociale reformer?

Joe Biden vandt kun en sjettedel af valgdistrikterne ved valget i 2020, som til gengæld står for 71 procent af landets økonomi. Men kan man være partiet for landets økonomiske og kulturelle vækstcentre og lave de radikale sociale reformer, USA har brug for, spørger chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme

USA’s udenrigspolitiske elite kommer snart tilbage fra bænken, men kan den komme ud af blindgyden?

Washingtons udenrigspolitiske ’wise guys’ står klar med nye bøger om, hvordan Bidens USA kan genoplive det globale lederskab, men undgå overmodets faldgruber. Kan fortidens blinde punkter overkommes, eller er fortalerne for den liberale orden evigt fanget i deres eget lille akvarium?

Center for Vild Analyse: USA har ikke brug for en forsoningskommission, men en sandhedskommission

Den største fare ved Joe Bidens indsættelse er formentlig faren for en Konsensus- og forsoningskommission, der kan samle demokrater og republikanere i en tilbagevenden til den gode gamle neoliberalistiske dagsorden

Sider

Mest læste

  1. Trumps bevægelse er blevet skandaliseret, han har mistet kontrollen over partiet, hans allierede har opgivet ham, og så vandt hans modstandere en spektakulær politisk og moralsk sejr onsdag, som giver Joe Biden uventet politisk frihed til at skabe virkelige forandringer i USA
  2. Ti republikanere sluttede sig til demokraterne under vedtagelsen i Repræsentanternes Hus af et anklageskrift mod Trump – anden gang i hans præsidenttid. Når sagen bliver ført i Senatet efter 20. januar, forventes det, at flere republikanere vil stemme for domfældelse
  3. Enkelte danske politikere har til det sidste forsvaret Donald Trump og nægtet at indse den trussel, han har udgjort for verdens ældste demokrati. De må nu erkende deres fejltagelse og tage afstand fra trumpismen
  4. Det er ikke et forsvar for forfatningen at misbruge den til af straffe en præsident, som allerede er på vej ud, og det er ikke en befrielse fra den kamp, som længe har været med til at blokere amerikansk politik. Det er en besættelse
  5. Det er fristende at opfatte onsdagens groteske scener som den uværdige afslutning på et uværdigt kapitel i amerikansk historie. De republikanske ledere lader til at have vendt Trump ryggen, men det er endnu uvist, om de overhovedet er i stand til at vriste partiet fri fra den mand, de har føjet i fire år
  6. Midt i rædslen over angrebet på Capitol Hill blev jeg ramt af skuffelse over, at se to af mine musikalske helte, Ariel Pink og John Maus, være til stede blandt Trump-støtterne. Det var en irriterende påmindelse om, at der ikke er nogen modsætning mellem at lave god kunst og være politisk galt afmarcheret, skriver kulturjournalist Lone Nikolajsen
  7. Højtprofilerede republikanere betegner Trump-tilhængeres stormløb mod Kongressen som »et kup« og erklærer, at det er »nok« og »slut« nu. Belejringen af Kongressen kan godt betegnes som et kup, men et »meget dårligt tilrettelagt kup«, vurderer professor i forfatningsret
  8. Det er en tradition, at den nye præsident som sin første handling griber fat i en fyldepen og sætter sin underskrift på en række dekreter. Det planlægger Joe Biden også at gøre onsdag og de næste ti dage. Rent symbolsk markerer det et brud med fire år under Trump