Emne

anbragte børn

Vent med store ændringer på anbringelsesområdet, til vi har et ordentligt vidensgrundlag

Der er stor diskussion om, hvorvidt flere anbringelser er en god eller en dårlig idé. Men grundlæggende mangler der kreativ og modig forskning på området, før vi kan tage beslutninger om omfattende ændringer i anbringelsessystemet, skriver klinisk børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg

Vi skal huske, at børn også får ar på sjælen af ikke at blive anbragt

Børn lider, når de ikke får kærlighed. Og de lider, når de fjernes fra deres mor – uanset hvor umulig hun er som mor. Det er altså både skidt, når børn bliver fjernet fra deres forældre, men det er virkelig også skidt, når de ikke bliver det, skriver psykolog Hanne Hostrup i dette debatindlæg

Regeringen bør droppe mål om flere anbringelser – de kan gøre mere skade end gavn

Vi må ikke lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme, skriver professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs i dette debatindlæg

Trods sagen om Godhavnsdrengene lyttes der stadig ikke til anbragte børn, når de fortæller om svigt

Anbragte børn stemples stadig som utroværdige. Derfor troede ingen på børnene, da de fortalte om svigt på et døgntilbud, viser TV 2-dokumentar. Vi risikerer at stå med lige så slemme sager om et, ti eller 20 år, hvis ikke vi stoler på børnene, skriver David Adrian Pedersen fra De Anbragtes Vilkår i dette debatindlæg

Ny bog om anbragte børn hilses hjerteligt velkommen i debatten

Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt

Trods moderne anbringelser er der minimal forskel på at være anbragt barn i 2021 og i 1960

I forhandlingerne om reformudspillet ’Børnene først’ skal politikerne sørge for, at fortidens problemorienterede sagsbehandling forkastes. I stedet bør tryghed, kærlighed og omsorg for det enkelte barn spille den centrale rolle, skriver leder på Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed, frivillig i De Anbragtes Vilkår Line Andreasen og bestyrelsesmedlem i De Anbragtes Vilkår Fransiska Mannerup

Hvis man vil »lytte til børnene«, må man også høre deres uenighed

Med regeringens nye udspil for udsatte børn og unge hævder den at ville ’lytte til børnene’. Men det virker snarere, som om politikerne bruger de udsatte børn og unge som brikker i egen politiske selvpromovering uden at interessere sig for, hvad de egentlig mener, skriver Khaterah Parwani i denne klumme

Kampen for udsatte børn skal ikke være en kamp mellem børn og forældre

Regeringen har erklæret, at den vil være på barnets side, og der er mange gode tiltag i regeringens nye udspil, som skal sikre en bedre og tryggere opvækst for udsatte børn. Men der mangler tiltag rettet mod forældrene – for de bør også være en del af løsningen

Anbragte unge skal kunne få SU lige som alle andre

Hvis vi vil hjælpe sårbare unge, er det ikke nok bare at sørge for flere anbringelser. Vi skal sørge for, at anbragte unge har mulighed for at leve lige så gode liv som andre unge, og vi kunne passende starte med lige rettigheder til SU, skriver Henrik Vinther fra De Radikale i dette debatindlæg

Tidligere anbragte børn: Gang på gang mistede vi de voksne, vi stolede allermest på

I løbet af opvæksten udskiftes de voksne, som anbragte børn har knyttet sig til, gentagne gange. Og det er både hårdt og ensomt. Derfor skal anbragte børn sikres, at den samme voksne følger dem fra start til slut, skriver Emma-Luna Löwe Jensen og Alexander Sørensen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Vi må ikke lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme, skriver professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs i dette debatindlæg
  2. Der er stor diskussion om, hvorvidt flere anbringelser er en god eller en dårlig idé. Men grundlæggende mangler der kreativ og modig forskning på området, før vi kan tage beslutninger om omfattende ændringer i anbringelsessystemet, skriver klinisk børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
  3. Fotograf Emilie Lærke Henriksen har netop vundet ’Årets Danske Hverdagsbillede’, for hendes billede af Johannes og hans venner. Sidste år besøgte vi Johannes på hans efterskole i forbindelse en historie om anbragte børn. Genlæs historien her
  4. Anbragte børn stemples stadig som utroværdige. Derfor troede ingen på børnene, da de fortalte om svigt på et døgntilbud, viser TV 2-dokumentar. Vi risikerer at stå med lige så slemme sager om et, ti eller 20 år, hvis ikke vi stoler på børnene, skriver David Adrian Pedersen fra De Anbragtes Vilkår i dette debatindlæg
  5. Børn lider, når de ikke får kærlighed. Og de lider, når de fjernes fra deres mor – uanset hvor umulig hun er som mor. Det er altså både skidt, når børn bliver fjernet fra deres forældre, men det er virkelig også skidt, når de ikke bliver det, skriver psykolog Hanne Hostrup i dette debatindlæg
  6. Misbrug og vold fylder ikke mest i begrundelserne for at anbringe børn uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik. Her er, hvad du skal vide om anbringelser, tvangsfjernelser og bortadoption af udsatte børn
  7. For anbragte unge kan det være altafgørende, hvis de møder en voksen, der investerer mere end blot deres faglighed. Men et for dybt engagement kan også føre til svigt
  8. Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt