Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

anbragte børn

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Leder
8. marts 2023

På høje tid med en undskyldning til anbragte under særforsorgen

Det har taget sin tid, men nu kommer den: En gruppe ældre mænd og kvinder kan se frem til at modtage en undskyldning for de svigt, de blev udsat for i deres barndom som anbragte under særforsorgen
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) meddelte for nyligt, at regeringen inden for et par måneder vil sige undskyld til borgere, der har været anbragt under særforsorgen.
Læserbrev
20. februar 2023

Tidligere anbragt i særforsorgen: »Jeg venter stadig på en undskyldning«

Som tidligere anbragt i særforsorgen venter jeg stadig på den officielle undskyldning for de overgreb, der fandt sted i årene fra 1933 til 1980. En undskyldning, som vi er blevet lovet af regeringen
Som tidligere anbragt i særforsorgen venter jeg stadig på den officielle undskyldning for de overgreb, der fandt sted i årene fra 1933 til 1980. En undskyldning, som vi er blevet lovet af regeringen
Bevisbyrde
19. januar 2023

Advokat: Vejen til erstatning til anbragte er gjort så besværlig som mulig

Som advokat for de tidligere godhavnsdrenge har Mads Pramming været nødt til at sende stævninger til staten, selv om krænkelserne for længst er dokumenteret. Han forstår ikke, hvorfor det skal gøres så svært for tidligere anbragte at få erstatning
Som advokat for de tidligere godhavnsdrenge har Mads Pramming været nødt til at sende stævninger til staten, selv om krænkelserne for længst er dokumenteret. Han forstår ikke, hvorfor det skal gøres så svært for tidligere anbragte at få erstatning
Leder
13. januar 2023

Statsministeren må genfinde anstændigheden og give en undskyldning for overgreb i særforsorgen

For syv år siden kæmpede Mette Frederiksen (S) for en undskyldning til alle de borgere, der engang var anbragt under særforsorgen. Det var et spørgsmål om anstændighed, sagde hun. I dag er hun statsminister – men hvad blev der af anstændigheden?
For syv år siden var Mette Frederiksen (S) medforslagsstiller til et forslag til folketingsbeslutning om en officiel undskyldning, så »det mørke kapitel af danmarkshistorien« kunne komme frem i lyset.
særforsorgen
12. januar 2023

I 2016 kæmpede Rosenkrantz-Theil for en undskyldning til anbragte. Nu er hun minister og tøver

Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil foreslog for syv år siden, at regeringen skulle give en undskyldning til de nulevende ofre fra særforsorgen. De har magten, men har ikke endeligt besluttet sig for en undskyldning
»Det her er en historie, der er 50 år gammel. Hvert eneste forbandede år burde man have gjort det: givet en undskyldning, grebet ind, gjort noget. Er det en undskyldning for ikke at gøre det nu? Nej, det synes jeg faktisk ikke, det er,« sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, da sagen blev diskuteret i Folketinget i februar 2016.
Kronik
18. juni 2022

Barnets lov skulle sætte de anbragte børn først, men man har i stedet lyttet til systemet

Politikernes gode intentioner om flere rettigheder, mere tillid og inddragelse af anbragte børn følges ikke til dørs i lovudkastet. Man har fulgt den nuværende socialfaglige linje i stedet for at lytte til børnenes perspektiv og deres behov, skriver formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, i denne kronik
Der er brug for, at anbragte børn og unge får mere indflydelse på de forhold, der berører dem. Det er også intentionen i Barnets Lov, men det er uklart, hvordan loven i praksis vil sikre nye rettigheder til børnene, skriver David Adrian Pedersen i denne kronik.
Svigt i særforsorgen
17. maj 2022

’Løsagtighed’ blev brugt som argument for tvangsanbringelser helt op til 1950’erne, viser rapport om særforsorg

Uklare kriterier for anbringelse under åndssvageforsorgen undergravede de anbragtes retssikkerhed. Ofte indgik moralske vurderinger af de anbragtes seksualliv. Det viser Socialministeriets historiske udredning
Kvinder på en institutionen Lillemosegaard. Vurderingen af de anbragtes egnethed til at komme ud i samfundet byggede ofte på vurderinger af deres seksuelle forhold.
Leder
23. november 2021

Det er langt ude, at der skal et søgsmål til, før de grønlandske børn får erstatning

De grønlandske eksperimentbørn er klar til at stævne staten, hvis ikke de får økonomisk erstatning for en ødelagt barndom. Men hvorfor skal et sagsanlæg være nødvendigt, når Mette Frederiksen for længst har erkendt statens ansvar?
I december 2020 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til seks ældre grønlændere fra det grønlandske børneeksperiment.
Læserbrev
15. oktober 2021

Plejefamilier til børn af grønlandske forældre skal have forståelse for kulturen og sproget

Vi fratager børn af grønlandske forældre retten til deres egen identitet, når vi forsømmer at stille krav til sprogkundskaber og kulturforståelse hos familier, som de anbringes hos. Socialministeren må sikre, at kommunerne tiltrækker og uddanner grønlændere i Danmark som plejefamilier, skriver tidligere underviser på universitetet i Nuuk Mikael Hertig i dette debatindlæg
Vi fratager børn af grønlandske forældre retten til deres egen identitet, når vi forsømmer at stille krav til sprogkundskaber og kulturforståelse hos familier, som de anbringes hos. Socialministeren må sikre, at kommunerne tiltrækker og uddanner grønlændere i Danmark som plejefamilier, skriver tidligere underviser på universitetet i Nuuk Mikael Hertig i dette debatindlæg
Kommentar
12. august 2021

Ved at lave et samlet socialtilsyn kan vi styrke retssikkerheden for anbragte børn og unge

En ny undersøgelse fra Justitia viser, at socialtilsynet med børn og unge udføres meget forskelligt fra region til region. Dette svækker retssikkerheden for børn og unge og kalder på, at vi etablerer et samlet, uafhængigt socialtilsyn, skriver konsulent i Justitia Gerd Sinding i dette debatindlæg.
Et samlet socialtilsyn vil kunne bidrage til at realisere intentionerne om bedre kvalitet i anbringelserne og styrket retssikkerhed i forårets anden vigtige aftale på området, nemlig ’Børnene først’, som her bliver præsenteret af blandt andet Social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Sider

  • Kronik
    18. juni 2022

    Barnets lov skulle sætte de anbragte børn først, men man har i stedet lyttet til systemet

    Politikernes gode intentioner om flere rettigheder, mere tillid og inddragelse af anbragte børn følges ikke til dørs i lovudkastet. Man har fulgt den nuværende socialfaglige linje i stedet for at lytte til børnenes perspektiv og deres behov, skriver formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, i denne kronik
    Der er brug for, at anbragte børn og unge får mere indflydelse på de forhold, der berører dem. Det er også intentionen i Barnets Lov, men det er uklart, hvordan loven i praksis vil sikre nye rettigheder til børnene, skriver David Adrian Pedersen i denne kronik.
  • Baggrund
    8. juli 2017

    Findes den professionelle kærlighed?

    For anbragte unge kan det være altafgørende, hvis de møder en voksen, der investerer mere end blot deres faglighed. Men et for dybt engagement kan også føre til svigt
    For anbragte unge kan det være altafgørende, hvis de møder en voksen, der investerer mere end blot deres faglighed. Men et for dybt engagement kan også føre til svigt
  • Kronik
    26. april 2021

    Regeringen bør droppe mål om flere anbringelser – de kan gøre mere skade end gavn

    Vi må ikke lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme, skriver professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs i dette debatindlæg
    Det er forkert at antage, at det altid er forældrenes omsorgssvigt, som er grunden til børnenes problemer. Derfor er regeringens plan om, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet, og at de skal anbringes tidligere, forkert.
  • Baggrund
    14. juli 2020

    Hvert tredje anbragte barn må skifte plejested, og skiftene kan få alvorlige konsekvenser

    Et af de helt store problemer på anbringelsesområdet er, når et anbragt barn må skifte til et nyt hjem. Forskere fortæller, at det har været et fokus gennem mange år, som man ikke har formået at løse, og at det kan have store konsekvenser for de børn, der oplever ustabile anbringelser
    Et af de helt store problemer på anbringelsesområdet er, når et anbragt barn må skifte til et nyt hjem. Forskere fortæller, at det har været et fokus gennem mange år, som man ikke har formået at løse, og at det kan have store konsekvenser for de børn, der oplever ustabile anbringelser
  • Nyhed
    3. januar 2020

    3.871 børn blev anbragt i 2018, de fleste var drenge. Og andre fakta om udsatte børn

    Misbrug og vold fylder ikke mest i begrundelserne for at anbringe børn uden for hjemmet, viser tal fra Danmarks Statistik. Her er, hvad du skal vide om anbringelser, tvangsfjernelser og bortadoption af udsatte børn
    I sin nytårstale rettede statsminister Mette Frederiksen fokus mod »børn, der har oplevet misbrug, vold og svigt«.
  • Nyhed
    9. juli 2020

    Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

    Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum
    Undersøgelsen fra Ankestyrelsen ser på, hvor gode kommunerne er til at overholde lovkravet om inddragelse af børn og unge i deres egne sager, men viser, at ’der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,’ siger socialminister Astrid Krag (S).
  • Kronik
    26. juni 2020

    Jeg blev anbragt som barn. Min voksne krop husker kun gråden, mørket og lugten af angst

    I dag ville jeg have været et af de børn, som Mette Frederiksen ønsker at tvangsanbringe. Det ønsker jeg ikke for nogen. En stor del af os, der har været anbragt, forsøger at begå selvmord, og dem, der overlever, er dårligere uddannet og arbejdsløse, skriver Tonny Trip Jensen Christiansen i dette debatindlæg
    Hver eneste anbringelse skal kunne retfærdiggøres og være nødvendig. Og for hvert eneste barn skal det kunne sandsynliggøres, at barnet gennem anbringelsen vil få et bedre liv, skriver dagens kronikør.
  • Anbragte børn
    27. juni 2011

    Overgreb på Skorpeskolen: Det begyndte, da Kim skulle overnatte hos læreren

    Nu er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær. Den 54-årige skuespiller Kim Jansson er langt fra enig. Som dreng blev han udsat for seksuelle overgreb, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk
    Kim Jansson blev som dreng udsat for seksuelle overgreb fra en lærer, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk. Det har taget mange år for Kim Jansson at tilgive læreren: 'Jeg har arbejdet meget med mig selv psykisk, og langsomt er jeg begyndt at forstå, at læreren har været i lommen på et ekstremt voldsomt begær'