Menu
Log ind

Emne

angst

»Stigningen i antallet af unge, der diagnosticeres med angst og stress hænger ikke sammen med det at være ung og skrøbelig. Stigningen hænger sammen med at vokse op i en tid med stigende indkomstulighed og faldende social mobilitet,« skriver lektor i samfundsfag Balder Asmussen.

De unge får ikke angst, fordi de er skrøbelige. De får angst, fordi uligheden stiger

Et stigende antal unge diagnosticeres med stress og angst. Meget tyder på, at det er den stødt stigende ulighed og faldende sociale mobilitet, der tærer på deres mentale velbefindende, skriver gymnasielærer Balder Asmussen i dette debatindlæg
Hvordan ville det se ud, hvis vi kunne se en psykisk lidelse som angst? På Teater Grob har dramtikeren Anna Bro i forestillingen Rædsel manet fysisk liv i angsten og givet den en krop – og virkningen er slående!

I ’Rædsel’ er angsten den bedste ven

På Teater Grob har et fremragende hold skabt en særdeles vellykket og begavet – og ikke mindst humoristisk og håndgribelig – forestilling om angst. I en tid, hvor angst blandt især børn og unge nærmest har udviklet sig til en epidemi, er det en superaktuel forestilling, man bør unde sig selv
Hver uge svarer Moderne Tiders brevkasse på spørgsmål fra læserne. Her har en boligkøber et lidt utraditionelt problem med sin bank

Brevkassen: Jeg har mareridt om min bankrådgiver

Hver uge svarer Moderne Tiders brevkasse på spørgsmål fra læserne. Her har en boligkøber et lidt utraditionelt problem med sin bank
Det væsentligste pres, som både elever i folkeskolen og studerende på landets uddannelsesinstitutioner møder og bliver syge af, er presset til at blive en anden, end den de er.

Uddannelse må gerne give fagligt pres, men ikke pres for at være en anden, end man er

Det hjælper ikke på trivslen at fortælle studerende, de bør være mere modstandsdygtige over for pres og ubehag. Det bidrager til en problematisk tendens, hvor man stiller lige så mange krav til personlighed som til faglighed hos de studerende, skriver nyuddannet kandidat i pædagogik Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg

Lad være med at sige, du har angst, når du er nervøs

I ungdomskulturen er det desværre blevet en trend at sige, at man har angst, men det er vigtigt at skelne mellem nervøsitet og angst som lidelse. Ellers bliver det endnu sværere for os, der rent faktisk har lidelsen, skriver Veronica Magaard i dette debatindlæg

Psykolog: Det er et sundhedstegn at få lidt klimaangst

At fortælle patienter med klimaangst, at det hele nok skal gå, er som at spille musik, mens Titanic synker. Vi skal i stedet kanalisere angsten over i håb og handlekraft hos folk, så vi måske kan nå at gøre noget, skriver psykolog Julie Albeck i dette debatindlæg
Cebine Ragn (i midten) har brugt en uge af sin sommerferie på en Biotech Camp for gymnasieelever. Hun er kommet for at lære, og derfor stiller hun mange spørgsmål. At turde stille spørgsmål har krævet et opgør med frygten for at virke dum, der hæmmede hende voldsomt de sidste folkeskoleår. Her tager hun og laboratoriemakkeren Astrid imod instruktion fra en af campens undervisere.

17-årige Cebine Ragn er færdig med at føle sig dum

HTX-eleven Cebine Ragn har brugt et par år på at overvinde frygten for at stille spørgsmål og afsløre, at hun ikke ved alt. I sidste afsnit af kulturredaktionens serie om danske unge møder vi hende på en Biotech Camp, hvor hun bruger en uge af sin ferie, fordi naturvidenskab er hendes største interesse overhovedet. Hun vil gerne forstå, hvordan universet virker, og det kræver, at man tør række fingeren i vejret og spørge
Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen

De unge dyrker mindre sex og drikker mindre – men hvem er de?

Ungdomsforskere tegner et portræt af de 15-25-årige – generationen, der ihærdigt stræber efter mere end deres forældre, men som går i stå på vejen
Frank Biess’ bog er et levende bevis på, at historieskrivningen – i modsætning til historien selv – som regel kommer lige til tiden. Det får man bekræftet i nutidens store angstbegreber: angsten for masseindvandring og angsten for klimaændringer, skriver Mathias Sonne.

Velkommen i angstens republik

Siden Anden Verdenskrig har angsten været en stærk og ofte produktiv følgesvend for Tyskland, mener historieprofessor Frank Biess, der med ’Angstens republik’ har skabt et imponerende indblik i Vesttysklands mentale landskab
Peter Øvig Knudsen ’Min mor var besat - - Da jeg mødte depressionens dæmon ny bog fra forfatteren bag Blekingegadebanden, BZ, Birkedal og Hippie

Peter Øvigs bog om psykisk sygdom er en ærefrygtindgydende bedrift, der vil åbne for mange hårdt tiltrængte samtaler

Peter Øvig Knudsen er vred. Han er en vred lille dreng, der blev svigtet af alle omkring ham og måtte være forælder for sin egen mor. Og han synes, der er noget, vi skal tale om. Om hvor udbredt psykisk sygdom er, og om at det kan og skal behandles. Hvor har han ret, men hans bog er bedst, når han giver sig selv lov til at være vred pårørende og mindre god, når han er forstående patient

Sider

Mest læste

  1. Den sidste patient
    For 20 år siden blev kopper som første og – ind til videre – eneste sygdom udryddet. Hvorfor går sygdomsudryd-delse så trægt? Kopper I september 1970 døde den sidste patient af kopper i Danmark, men inden da havde han formået at sætte landet på den anden ende...
  2. De unge får ikke angst, fordi de er skrøbelige. De får angst, fordi uligheden stiger
    Et stigende antal unge diagnosticeres med stress og angst. Meget tyder på, at det er den stødt stigende ulighed og faldende sociale mobilitet, der tærer på deres mentale velbefindende, skriver gymnasielærer Balder Asmussen i dette debatindlæg
  3. Psykopatens tidsalder
    Psykopaten er måske ved at overtage narcissistens plads som tidens fremherskende socialkarakter. Et samfund, hvor omskiftelighed er normen, og mennesker i stigende grad bedømmes på ydre fremtræden, begunstiger psykopatens livsstrategier. Men hvori består psykopatens helt særlige magt over andre mennesker
  4. Krigens beskidte våben
    Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  5. Den meningsfulde melankoli
    Psykologien taler ikke længere om melankoli. Psykiatrien sygeliggør den. Men i kunstens verden er der ligefrem tale om en melankolibølge. Kunsten er blevet et sidste tilflugtssted for de mørke sider i vores sind — dem, som er forbudte i et samfund, der konstant jager det næste lykkefix
  6. Barndommens Gade – nu med smag
    Tove Ditlevsens barndomshjem er renoveret efter alle kunstens regler. Det ser godt ud. Nu mangler vi bare at finde ud af hvorfor
  7. Jeg afprøver hvor lidt der skal til
    Det er ikke selve ulykken, der optager mig, men alt det andet. Det interesserer mig at se, hvor lidt der skal til for at skabe en stemning af katastrofe. Men den sker ikke, siger Helle Helle De næstyngste Helle Helles kunst er, at hun kan fremstille en situation, der rummer en hel tilværelse eller viser en hel person ud fra et lille bitte glimt...
  8. Hvad er en dialog?
    Dialogen er tolerancens terræn, siges det. Sandt at sige – i de daglige dialoger bliver man tit enige, fordi det er passende, snarere end fordi det passer