Emne

Anmeldelse

Growl, der kan få granvoksne mænd til at fremstå som betuttede konfirmationsdrenge

Konvent leverer på deres debutalbum uheldsvanger dommedagsmetal, der er som skabt til øde gader – med Rikke Emilie Lists dybe growl og med uforsonlig tyngde uden bløde mellemveje, melodiske omkvæd, ekvilibristiske soli eller andet pjank

FOLK

FOLK fra dagens avis

En totalitaristisk konsensuskultur hersker i anmelderkorpset

Flere gange er det sket, at en bog er røget ud til en anmelder, som er så indsovset i en bestemt politisk-aktivistisk klike, at det ikke længere er den enkelte anmelders selvstændige blik, men derimod en form for kollektivt tæskehold, bogen bliver mødt med, skriver forfatter Marianne Stidsen i dette debatindlæg

Leïla Slimani skriver som en rengøringsdame, der har det sorte bælte i karate

Sproget i ’Vuggesang’ er hårdt, hurtigt, og der er ikke noget metaforisk snusk i hjørnerne

Udkanten leverer ikke automatisk den bedste historie

Provinsens potentielle uhygge, brutalitet og mystik har ikke en chance i Lisbeth Bruns nye roman, der gør Limfjordsegnen til en kedsommelig opvisning af det jævne, det ikke- spektakulære og det urimeligt almindelige

Jeff VanderMeers sci-fi-thriller peger ned i en dyb frygt for både menneske og natur

Der er noget grundlæggende urovækkende ved ’Udslettelse’, første bind i amerikanske Jeff VanderMeers sci-fi-trilogi. Her er det nemlig ikke kun naturen, der er efterladt muteret og forandret af tidens miljøødelæggelser. Mennesket er heller ikke det samme

Succesforfatters roman er glat som en poleret sten

Pakistanske Mohsin Hamid skriver i en eventyragtig og suggererende stil om flygtninges mange slags hjemløshed og om en verden, der med konflikter og migration er under forvandling. Romanen handler om vores tid, den berører noget væsentlig – og er mærkeligt uvedkommende

Helena Thau debuterer med en spinkel roman om naturen og kærligheden

’Adrien’ er bedst, når fortællerstemmen ikke forsøger at udlægge det sublime, men nøjes med at sanse

Turen ned gennem atmosfæren er som at sejle gennem Niagara i en brændende tønde

En af USA’s mest fremtrædende astronauter fortæller om et år i rummet: Som en karruseltur på steroider

Vi skal huske Pia Arke

Billedkunstneren og forfatteren Pia Arkes ’Scoresbysundhistorier’ er et overset hovedværk i dansk litteratur, som forlaget Gladiator med genudgivelsen af bogen vil huske litteraturhistorien på. Det er der al god grund til

Sider

Mest læste

  1. Hlynur Pálmasons spillefilmsdebut er en film, der etablerer sit eget semiabsurde univers, hvor man ikke aner nogen psykisk facitliste bag skuespillet, hvor hver eneste frame er præget af umage og kreativt overskud, og hvor hovedpersonens kærlighedslængsel både er klamt grænseoverskridende og dybt rørende
  2. Den firedobbelte Golden Globe-vinder ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ vil os det godt. Den vil fortælle os, at vi kan bryde ud af vores mønstre. At vi kan overleve tabet af vores allerkæreste. Og at molotovcocktails kan føre noget godt med sig. Og når den ikke prædiker for åbenlyst, så fører den sin sag stærkt
  3. Indonesiens kendteste forfatter, Eka Kurniawan, har skrevet sit lands nyere historie som en spraglet, brutal beretning om hævn og vold. Han udstiller det hele med en lystig sans for det groteske samtidig med, at samfundskritikken er til at tage og føle på, når han med kulsort humor svælger i massakrer og udryddelser
  4. I alletiders mindst blodige detektivfortælling jagtes ejermanden til en 16 år gammel uafhentet lottokupon med en stor milliongevinst på. De medvirkende selverklærede lottovindere er mere ivrige efter anerkendelse og oprejsning end efter pengene
  5. Torben Skjødt Jensens film om Michael Strunge giver ordet til den ikoniske firserdigters kolleger og venner, som taler fint om ham, mens en masse uoverbevisende visuelle greb distraherer
  6. Biografi om Thomas Mann har reelt hele otte hovedpersoner: far, mor og seks børn. Det er en bog om en udtalt dysfunktionel på en gang borgerlig og grænseoverskridende familie, hvor tragten efter faderlig anerkendelse er stor og ofte forgæves, og hvor tiltrækning og frastødning mellem medlemmerne er en evig neurose
  7. Sproget i ’Vuggesang’ er hårdt, hurtigt, og der er ikke noget metaforisk snusk i hjørnerne
  8. I en verden uden kunstanmeldelser ville både aviserne, kunsten og den demokratiske samtale tabe, mener direktør på kunstmuseet Louisiana Poul Erik Tøjner