Menu
Log ind

Emne

anmeldere

Dansklektor Marianne Stidsens bog ’Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger’ er tydeligvis skrevet meget hurtigt og rummer flere svagheder, men også pointer og et mod og en skarphed, som debatten meget dårligt kan undvære, skriver Thomas Thurah i sin kritik af Informations anmeldelse.

Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg

Det er Christian Lollike og ikke hans opsætning af Oehlenschlægers ’Aladdin’, som Information anmelder

En optælling viser, at anmelderne nævner teaterinstruktør Christian Lollikes navn næsten lige så ofte som navnet på hans nye stykke i deres anmeldelser. Det er fordi, de anmelder ham

Kulturløs boksekamp

Kritik er præmissen for både kunst og anmeldelsen af den. Men det er en skam, når blodtørst og personbokserfiksering gør, at hverken kunsten eller kritikken når med ind i ringen

Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?

Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem

Den danske kritiker er en underbetalt løsarbejder uden rettigheder

Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
Tilbageblik
De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord

Brandes endte i pistolduel over en anmeldelse. Strunge anmeldte bare sig selv

De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord
Antallet af anmeldelser, særligt musikanmeldelser, er faldet i de store danske dagblade. I stedet for kun at søge anmeldelser i de etablerede medier, kan folk opsøge brugeranmeldelser på blogs og netmedier.

For ti år siden var der dobbelt så mange musikanmeldelser i avisen som i dag

En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind

Litterær kritik er omgang med mennesker, trods alt

Mens atmosfæren føles tyk af populistisk magisterhad, er der noget befriende i at se tilbage på snart 40 år i branchen og med sindsro slå fast, at der altid vil være spalteplads og læsere til en indtryksåben og belæst elsker af god litteratur, skriver Erik Skyum-Nielsen i dette essay om kritikerens møde med læseren

Sider

Mest læste

  1. Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog
    Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
  2. Grass bryder tysk tabu
    Günter Grass har med den netop udkomne ’Im Krebsgang’ udgivet sin bedste bog i meget lang tid, mener tyske anmeldere
  3. Kan man læse Inger Christensen?
    Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  4. Ord-ekvilibristen der foretrak dansk
    Det danske sprog kan noget helt særligt. Så selv om det er vanskeligt at skrive gode sangtekster på dansk, kan Tobias Trier ikke forestille sig at rime på andre sprog
  5. Hitler var ikke specielt ude efter jøderne
    Hvordan kunne der ske så meget, når Hitler selv gjorde så lidt for det, siger professor i europæisk samtidshistorie INTERVIEW Den britiske historiker Ian Kershaw, professor i europæisk samtidshistorie ved universitetet i Sheffield, har netop besøgt Københavns Universitet i anledning af udsendelsen af første bind af hans 2000-siders biografi om Adolf Hitler...
  6. For ti år siden var der dobbelt så mange musikanmeldelser i avisen som i dag
    En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind
  7. Dømt til behandling
    Antallet af psykisk syge med en behandlingsdom stiger år for år. Der er uenighed om, hvad den voldsomme stigning af 'farlige sindssyge' skyldes: Er det en stigning af anmeldelser, hårdere domme eller mangel på omsorg
  8. Min far var min hårdeste kritiker
    En far og hans datter. 'Når ens far, hvis anerkendelse man altid har ønsket, står forrest i koret af kritikere, så er det altså meget svært at komme igen. Det ene øjeblik roste han mine bøger til skyerne, det næste stak han mig i ryggen og sagde, det var det værste lort', siger forfatteren Hanne-Vibeke Holst