Emne

anmeldere

Det er Christian Lollike og ikke hans opsætning af Oehlenschlægers ’Aladdin’, som Information anmelder

En optælling viser, at anmelderne nævner teaterinstruktør Christian Lollikes navn næsten lige så ofte som navnet på hans nye stykke i deres anmeldelser. Det er fordi, de anmelder ham

Kulturløs boksekamp

Kritik er præmissen for både kunst og anmeldelsen af den. Men det er en skam, når blodtørst og personbokserfiksering gør, at hverken kunsten eller kritikken når med ind i ringen

Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’

Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

Den danske kritiker er en underbetalt løsarbejder uden rettigheder

Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
Tilbageblik

Brandes endte i pistolduel over en anmeldelse. Strunge anmeldte bare sig selv

De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord

For ti år siden var der dobbelt så mange musikanmeldelser i avisen som i dag

En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind

Litterær kritik er omgang med mennesker, trods alt

Mens atmosfæren føles tyk af populistisk magisterhad, er der noget befriende i at se tilbage på snart 40 år i branchen og med sindsro slå fast, at der altid vil være spalteplads og læsere til en indtryksåben og belæst elsker af god litteratur, skriver Erik Skyum-Nielsen i dette essay om kritikerens møde med læseren

Vi har smidt anmelderne på porten. Hvad nu?

Måske har vi brug for en tænkepause? I fredagens kulturtillæg giver vi ordet til de kunstnere og branchefolk, der normalt udsættes for vores anmelderi, og beder dem forestille sig det utopiske, dystopiske eller status quo-agtige scenarie, hvor alle dagblade skrottede deres anmelderi

Sider

Mest læste

  1. Hvordan kunne der ske så meget, når Hitler selv gjorde så lidt for det, siger professor i europæisk samtidshistorie INTERVIEW Den britiske historiker Ian Kershaw, professor i europæisk samtidshistorie ved universitetet i Sheffield, har netop besøgt Københavns Universitet i anledning af udsendelsen af første bind af hans 2000-siders biografi om Adolf Hitler...
  2. Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  3. Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier
  4. Trods storhyldest og fine priser til Jette A. Kaarsbøls debutroman 'Den lukkede bog' kunne man have ønsket sig, at forfatterinden havde ejet Nusers kritiske sans og havde kvalt debutromanen allerede i fødslen
  5. En far og hans datter. 'Når ens far, hvis anerkendelse man altid har ønsket, står forrest i koret af kritikere, så er det altså meget svært at komme igen. Det ene øjeblik roste han mine bøger til skyerne, det næste stak han mig i ryggen og sagde, det var det værste lort', siger forfatteren Hanne-Vibeke Holst
  6. Det danske sprog kan noget helt særligt. Så selv om det er vanskeligt at skrive gode sangtekster på dansk, kan Tobias Trier ikke forestille sig at rime på andre sprog
  7. Nutidens moralske heksejagt overser, at ingen i den danske befolkning gik skyldfri ud af Anden Verdens-krig. Men hvad var alternativet til samarbejdspolitikken? - Måske knuste samfund som på Balkan Historisk set I løbet af de sidste ti år har Danmark og resten af den vestlige verden for alvor bevæget sig ind i individets tidsalder...
  8. Antallet af psykisk syge med en behandlingsdom stiger år for år. Der er uenighed om, hvad den voldsomme stigning af 'farlige sindssyge' skyldes: Er det en stigning af anmeldelser, hårdere domme eller mangel på omsorg