Emne

anmeldere

Lise Rønnes opsang til Politiken husker os på, at vi anmeldere skal tænke os om

Jeg skrev om en skuespillerinde, at hun var ’spinkel og yndefuld’. Må man overhovedet det? Hvad gør man som anmelder, når afsenderen er fysisk til stede i værket? Må man så beskrive personens fysiske fremtræden? Debatten om nedsættende anmeldelser af kvindelige værter understreger, at vi skal tænke os bedre om, skriver teater- og litteraturanmelder Nanna Goul i dette debatindlæg

Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg

Det er Christian Lollike og ikke hans opsætning af Oehlenschlægers ’Aladdin’, som Information anmelder

En optælling viser, at anmelderne nævner teaterinstruktør Christian Lollikes navn næsten lige så ofte som navnet på hans nye stykke i deres anmeldelser. Det er fordi, de anmelder ham

Kulturløs boksekamp

Kritik er præmissen for både kunst og anmeldelsen af den. Men det er en skam, når blodtørst og personbokserfiksering gør, at hverken kunsten eller kritikken når med ind i ringen

Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’

Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

Den danske kritiker er en underbetalt løsarbejder uden rettigheder

Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
Tilbageblik

Brandes endte i pistolduel over en anmeldelse. Strunge anmeldte bare sig selv

De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord

For ti år siden var der dobbelt så mange musikanmeldelser i avisen som i dag

En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind

Sider

Mest læste

  1. Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
  2. Katrine Wiedemann har åbnet døren til Strindberg i en svimlende smuk og smertefortættet drømmeforestilling
  3. Hvordan kunne der ske så meget, når Hitler selv gjorde så lidt for det, siger professor i europæisk samtidshistorie INTERVIEW Den britiske historiker Ian Kershaw, professor i europæisk samtidshistorie ved universitetet i Sheffield, har netop besøgt Københavns Universitet i anledning af udsendelsen af første bind af hans 2000-siders biografi om Adolf Hitler...
  4. Om mødet mellem Aleksander Solzhenitsyn og Joseph Brodsky, der aldrig fandt sted
  5. Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  6. En række skønlitterære bøger med homoseksualitet som tema har de senere år ramt boghandlernes hylder. Er det begyndelsen på en ny homolitterær strømning?
  7. Philip Roth har med 'Komplottet mod Amerika' skrevet endnu en tankevækkende og forbløffende roman om det lille individ fanget i den store historie
  8. Ole Bornedals ’1864’ har fyret godt op under et ellers støvet akademisk spørgsmål om, hvor etisk pointeret den gode kunst må være. ’1864’ er pointeret, men det pointerede er ikke nødvendigvis dårligt. Så hvorfor er den nærmest rituelle modstand mod den pointerede kunst så stor så?