Menu
Log ind

Emne

anmelderi

Performancekunstens fravær i dansk presse er et kunsthistorisk blind spot

Informations kultursektion skyder forbi vores interesse, når det gælder scene- og performancekunst – nemlig den, der søger kunstneriske nybrud, diskursive udfordringer, udfordrende æstetik og genrekompleksitet
Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik

Den politiserende litteraturkritik er et dybt bekymrende angreb på den frie kunst

Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik

Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem

Den danske kritiker er en underbetalt løsarbejder uden rettigheder

Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
Antallet af anmeldelser, særligt musikanmeldelser, er faldet i de store danske dagblade. I stedet for kun at søge anmeldelser i de etablerede medier, kan folk opsøge brugeranmeldelser på blogs og netmedier.

For ti år siden var der dobbelt så mange musikanmeldelser i avisen som i dag

En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind
Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet

Hvad sker der, hvis vi smider anmelderne på porten?

Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden. Samtidig er antallet af anmeldelser i dagbladene faldet drastisk de seneste ti år. Vi har skrottet alle anmeldelser i denne uges kulturtillæg for at undersøge, hvad der ville ske, hvis dagbladsanmelderiet helt forsvandt, og hvad der kunne komme i stedet

Litterær kritik er omgang med mennesker, trods alt

Mens atmosfæren føles tyk af populistisk magisterhad, er der noget befriende i at se tilbage på snart 40 år i branchen og med sindsro slå fast, at der altid vil være spalteplads og læsere til en indtryksåben og belæst elsker af god litteratur, skriver Erik Skyum-Nielsen i dette essay om kritikerens møde med læseren

Vi har smidt anmelderne på porten. Hvad nu?

Måske har vi brug for en tænkepause? I fredagens kulturtillæg giver vi ordet til de kunstnere og branchefolk, der normalt udsættes for vores anmelderi, og beder dem forestille sig det utopiske, dystopiske eller status quo-agtige scenarie, hvor alle dagblade skrottede deres anmelderi

Internettets alternativer til dagbladsanmeldelserne

Savner du andre steder end aviserne at få filmkritik eller inspiration til, hvad der rykker på kunstscenen? Vi guider til de bedste steder inden for de store kunstarter

En fremtid uden dagbladskritikere er et skrækscenarie for forlæggeren

Det var en dagbladskritiker, der vækkede Johannes Riis’ interesse for litteratur. Af den grund og mange flere ser han meget nødigt, at dagbladskritikken forsvinder

Sider

Mest læste

  1. Anmelderi
    I denne uge har en konkret anmeldelse sat sindene i kog, nemlig Nazila Kivis anmeldelse i Politiken af Geeti Amiris erindringsbog Glansbilleder
  2. Den yngre generation er ikke så optaget af anmeldelser, mener pr-strateg
    Anmeldere fungerer som pejlemærker for, hvad folk vælger at se, læse og lytte til. Derfor er de vigtige, når man som Line Bilenberg arbejder med pr. Men medierne bør investere i fremtiden og hyre yngre anmeldere, mener hun
  3. Internettets alternativer til dagbladsanmeldelserne
    Savner du andre steder end aviserne at få filmkritik eller inspiration til, hvad der rykker på kunstscenen? Vi guider til de bedste steder inden for de store kunstarter
  4. Den danske kritiker er en underbetalt løsarbejder uden rettigheder
    Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
  5. For ti år siden var der dobbelt så mange musikanmeldelser i avisen som i dag
    En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind
  6. Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  7. Den politiserende litteraturkritik er et dybt bekymrende angreb på den frie kunst
    Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik
  8. Performancekunstens fravær i dansk presse er et kunsthistorisk blind spot
    Informations kultursektion skyder forbi vores interesse, når det gælder scene- og performancekunst – nemlig den, der søger kunstneriske nybrud, diskursive udfordringer, udfordrende æstetik og genrekompleksitet