Emne

anmelderi

Anmeldelse

Angsten for anmelderen

’Status’ er blevet en blændende afdækning af kunstnerens følsomhed – og anmelderens utilregnelighed – i Husets Teaters modige dramatisering af Erlend Loes roman

Anmelderi

I denne uge har en konkret anmeldelse sat sindene i kog, nemlig Nazila Kivis anmeldelse i Politiken af Geeti Amiris erindringsbog Glansbilleder

Sider

Mest læste

  1. En optælling af anmeldelser i dansk presse viser, at aviserne bringer markant færre anmeldelser i dag end for 10 år siden. Det overrasker kritikredaktøren på Politiken, men ikke kulturredaktøren på Jyllands-Posten. Han forklarer tendensen med, at kulturbegrebet er blevet udvidet, mens pladsen til kultur er skrumpet ind
  2. Mens atmosfæren føles tyk af populistisk magisterhad, er der noget befriende i at se tilbage på snart 40 år i branchen og med sindsro slå fast, at der altid vil være spalteplads og læsere til en indtryksåben og belæst elsker af god litteratur, skriver Erik Skyum-Nielsen i dette essay om kritikerens møde med læseren
  3. Anmeldere fungerer som pejlemærker for, hvad folk vælger at se, læse og lytte til. Derfor er de vigtige, når man som Line Bilenberg arbejder med pr. Men medierne bør investere i fremtiden og hyre yngre anmeldere, mener hun
  4. Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  5. Tue Biering, instruktøren bag det provokerende teaterstykke ’Pretty Woman’ og den aktuelle anmelderroste forestilling ’Rocky!’, ville få et mere harmonisk og renhjertet forhold til sit arbejde, den dag dagbladene droppede teateranmeldelser
  6. Nete Nørgaard Kristensen forsker i kulturjournalistik og ser ikke kulturkritikken forsvinde, tværtimod har den bredt sig ud i flere genrer, i takt med at anmeldelsens særstatus er blevet truet
  7. 10 anmeldere har hver udvalgt to nye værker og én klassiker som sommerens læsestof
  8. Måske ville det ikke være nogen dum idé, hvis teateranmelderne tog sig en timeout til at tænke over, hvorfor de egentlig skriver om teater, mener teaterbossen Henrik Hartmann