Emne

antropologi

»Man blev stærk på nogle punkter og på andre svagere«

Engang var de børnehjemsunger med snotnæser og bare tæer. Nu er de voksne mennesker, men erindringerne om en barndom under forsorgen sidder stadig i krop og sind. Antropolog Stine Grønbæk Jensen har lavet en ph.d.-afhandling om, hvordan tidligere børnehjemsbørn ved at dykke ned i erindringerne tager kontrol over deres egen historie

101 dage til havs med en gal videnskabsmand

Dokumentarfilmen ’The Raft’ dokumenterer på overlegen vis et socialantropologisk eksperiment fra 1973, hvor 12 for hinanden fremmede personer sammen flød over Atlanterhavet på en blikflåde uden motor og følgeskib. For ekspeditionslederen, der ville studere konflikter, var det en behersket succes. Til gengæld fik deltagerne en stor oplevelse

Tid er en klassemarkør

Men fordi tid er en klassemarkør, skal vi ikke nødvendigvis holde op med at slås for mere af den

Overskud er overklassens nye valuta

I overklassen taler man ikke meget om penge eller kunst. Til gengæld taler man om at engagere sig i skolearrangementer, legeaftaler og hjemmebag. Overskud er den nye valuta, og de, der har råd til at gå hjemme, mens børnene er små, får os andre til at se fattige ud. Sådan lyder konklusionerne i antropologs nye bog

Thule med langsomt åndedræt

Nyt storværk om fangersamfundet rækker helt tilbage og direkte ind i debatten om Grønlands fremtid

Hjemme hos menneskehandlerne

Mange af de mænd, som vi anser for at være udspekulerede menneskehandlere, er i virkeligheden knægte, som bor hjemme hos deres forældre og ikke har råd til benzin til bilen. Og deres forhold til kvinderne er både komplekst og kærligt. Antropologen Trine Mygind Korsby har tilbragt 10 måneder blandt menneskehandlere og alfonser i Rumænien

Vi har det svært med ’ingenting’

Når ting er meningsløse, forsøger vi at tilskrive dem mening. Når vi ingenting laver, får vi det til at se ud som om, vi laver noget. Antropologen Martin Demant Frederiksen har besøgt en gruppe georgiske nihilister, som ikke stræber efter mening og trives med at lave ingenting. Og vi kunne lære noget af dem, mener han

Hvis nu man skulle tage meningsløsheden alvorligt ...

Vi har det svært med begrebet ’ingenting’. Når ting er meningsløse, forsøger vi at tilskrive dem mening. Når vi ingenting laver, får vi det til at se ud som om, vi laver noget. Antropologen Martin Demant Frederiksen har besøgt en gruppe georgiske nihilister, som ikke stræber efter mening og trives med at lave ingenting. Og vi kunne lære noget af dem, mener han

»Det er ikke længere muligt at afgrænse, hvad en art er«

Antropologen Hugh Raffles kortlægger vores nære relationer til det, der ikke kan besvare en kærlighedserklæring. Den vilde flod, insekterne og nu de sten, mennesker besjæler og begærer.

Hjælp, jeg skal flytte

En lejlighed er et hjem – og en vare, der skal skifte hænder. En flytning sætter tankerne i gang...

Sider

Mest læste

  1. Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  2. Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
  3. Kandidaterne fra antropologi kan for lidt, og antropologerne er generelt for dårlige til at udbrede deres viden. Derfor er faget efterhånden helt forsvundet fra offentligheden
  4. Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
  5. Dokumentarfilmen ’The Raft’ dokumenterer på overlegen vis et socialantropologisk eksperiment fra 1973, hvor 12 for hinanden fremmede personer sammen flød over Atlanterhavet på en blikflåde uden motor og følgeskib. For ekspeditionslederen, der ville studere konflikter, var det en behersket succes. Til gengæld fik deltagerne en stor oplevelse
  6. En oplysningstænker i populærvidenskabelige øvelser; Kants morsomme forelæsninger om mennesket er nu udkommet på norsk
  7. I den borgerligt-liberale optik er verden noget rod, som afspejler menneskene, og tilværelsen kan kun forbedres med skridtvise forandringer. Den borgerlige realisme afviser nemlig sociale eksperimenter og hævder menneskets ret til at være uperfekt og frit til at definere egen lykke
  8. Den store franske filosof og samfundstænker Jean Baudrillard er død. Det blev til 35 års opbrud