Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

antropologi

Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast

Podcast: Hvorfor er det så svært at droppe kødet? Antropolog har viet sit liv til dette spørgsmål

Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast
Pause? Ikke rigtigt, men der er intet naturgivent i, at arbejdet for fleste fylder hele deres liv, siger James Suzman.

Antropolog: Vi arbejder for meget. Og vi tager fejl, hvis vi tror, det er en del af vores natur

For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
Den sidste af sin art
Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes

»Jeg kan efter 20 års forskning hverken be- eller afkræfte, at hekse findes«

Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes
Den amerikanske antropolog Margaret Mead, som er en af hovedpersonerne i Charles Kings bog, var meget optaget af seksuelle praksisser og deres kulturelle forankring.

En ny forståelse af race, sex og køn

Charles King fortæller historien om en gruppe amerikanske antropologer, der gjorde et betydeligt arbejde for at nedbryde en race- og kønsforståelse, som var (og stadig er) meget ødelæggende for mellemmenneskelig forståelse og empati
»Man skal ikke glemme, at vi som børn gav hinanden omsorg; en arm om livet, en arm om skulderen« Sådan siger Lilian, et af de tidligere børnhjemsbørn, som Stine Grønbæk Jensen har talt med, om dette billede af piger fra Børnehjemmet ved Vejle Fjord - også kaldet Bredballe.

Tidligere børnehjemsbarn: »Man blev stærk på nogle punkter og på andre svagere«

Engang var de børnehjemsunger med snotnæser og bare tæer. Nu er de voksne mennesker, men erindringerne om en barndom under forsorgen sidder stadig i krop og sind. Antropolog Stine Grønbæk Jensen har lavet en ph.d.-afhandling om, hvordan tidligere børnehjemsbørn ved at dykke ned i erindringerne tager kontrol over deres egen historie
Dokumentarfilmen ’The Raft’ dokumenterer på overlegen vis et socialantropologisk eksperiment fra 1973, hvor 12 for hinanden fremmede personer sammen flød over Atlanterhavet på en blikflåde uden motor og følgeskib. For ekspeditionslederen, der ville studere konflikter, var det en behersket succes. Til gengæld fik deltagerne en stor oplevelse

101 dage til havs med en gal videnskabsmand

Dokumentarfilmen ’The Raft’ dokumenterer på overlegen vis et socialantropologisk eksperiment fra 1973, hvor 12 for hinanden fremmede personer sammen flød over Atlanterhavet på en blikflåde uden motor og følgeskib. For ekspeditionslederen, der ville studere konflikter, var det en behersket succes. Til gengæld fik deltagerne en stor oplevelse

Tid er en klassemarkør

Men fordi tid er en klassemarkør, skal vi ikke nødvendigvis holde op med at slås for mere af den
I overklassen taler man ikke meget om penge eller kunst. Til gengæld taler man om at engagere sig i skolearrangementer, legeaftaler og hjemmebag. Overskud er den nye valuta, og de, der har råd til at gå hjemme, mens børnene er små, får os andre til at se fattige ud. Sådan lyder konklusionerne i antropologs nye bog

Overskud er overklassens nye valuta

I overklassen taler man ikke meget om penge eller kunst. Til gengæld taler man om at engagere sig i skolearrangementer, legeaftaler og hjemmebag. Overskud er den nye valuta, og de, der har råd til at gå hjemme, mens børnene er små, får os andre til at se fattige ud. Sådan lyder konklusionerne i antropologs nye bog
Den lille søkonge, der yngler i Thuledistriktet, hører stadig med til menuen i fangersamfundet. Gammelt blander sig konstant med alt det nye, klimaforandringerne bringer med sig. Fuglen spises gerne kogt eller spæksyltet i sæl.

Thule med langsomt åndedræt

Nyt storværk om fangersamfundet rækker helt tilbage og direkte ind i debatten om Grønlands fremtid
Mange af de rumænske menneskehandlere lever et forarmet liv i små toværelses lejligheder uden vand og varme sammen med deres kærester, børn, forældre, søskende og bedsteforældre. Og der er ikke altid penge nok til at sætte mad på bordet, fortæller antropolog Trine Mygind Korsby, som gennem 10 måneder har fulgt menneskehandlere og alfonser i byen Galaţi i det østlige Rumænien.

Hjemme hos menneskehandlerne

Mange af de mænd, som vi anser for at være udspekulerede menneskehandlere, er i virkeligheden knægte, som bor hjemme hos deres forældre og ikke har råd til benzin til bilen. Og deres forhold til kvinderne er både komplekst og kærligt. Antropologen Trine Mygind Korsby har tilbragt 10 måneder blandt menneskehandlere og alfonser i Rumænien

Sider

Mest læste

  1. Det onde ud af skabet
    Den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen har skrevet en aktuel og kritisk bog om det, alle snakker om, når de peger på deres modstander: ondskab
  2. »Jeg blev ikke voksen af at blive konfirmeret eller gift. Jeg blev voksen af at drikke øl, blive forelsket, gøre karriere og blive skilt«
    Markeringer af livets store overgange er flyttet fra kirken til Ikea. Her købes inventar til ungdomshyblen, børneværelset og det nye hjem efter skilsmissen. Det er et tavst og individualiseret ritual
  3. Hvad er dansk kultur
    Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  4. Antropolog: Vi arbejder for meget. Og vi tager fejl, hvis vi tror, det er en del af vores natur
    For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
  5. Mennesket, lykken og fremskridtet
    En oplysningstænker i populærvidenskabelige øvelser; Kants morsomme forelæsninger om mennesket er nu udkommet på norsk
  6. »Jeg kan efter 20 års forskning hverken be- eller afkræfte, at hekse findes«
    Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes
  7. Frihedens filosof
    Der er i dag 200 år siden, den måske væsentligste moderne filosof, Immanuel Kant, døde. Filosoffen Thomas Schwarz Wentzer skriver her et essay om filosoffen og hans dødsdag
  8. Vi er sociale dyr
    Et blik på cd-hylden røber alt om vores trang til anerkendelse – og held til at opnå den. Hvor mange ved, at Bourdieu, der døde for præcis en uge siden, var Mesteren i netop denne disciplin?