Emne

arbejderkamp

Klumme
24. oktober 2020

Rune Lykkeberg: #MeToo er en arbejdskamp

Efterårets vidnesbyrd om overgreb på arbejdsmarkedet afslører en krise for den danske model og kammeratskabet på de danske arbejdspladser. De demonstrerer også, at fælles regler og organisering er en forudsætning for personlig frihed, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
»Har fagbevægelsen, som traditionelt har været sit eget patriarkat i Danmark, forstået, at deres klassekamp også er en kvindekamp?« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.
International kommentar
1. august 2020

Hvorfor møder Black Lives Matter forståelse og De Gule Veste kun foragt?

Den liberale opinion reagerer vidt forskelligt på to af de seneste års stærkeste bevægelser i Vesten. Identitetsanerkendelse er åbenbart lettere at imødekomme end krav om massiv social omfordeling, skriver Åsa Linderborg i denne klumme
For den progressive middelklasse er De Gule Veste noget skræmmende. Ifølge det liberale kommentariat havde bevægelsen kun ét samlende krav: at få sænket afgifterne på motorbrændstof. Dermed afslørede den sig selv som bestående af bagstræberiske klimabenægtere, ja, ligefrem som en fare for planetens overlevelse.
Anmeldelse
5. marts 2020

Det franske kvindekampsdrama ’Slag for slag’ er den oplagte film til kvindernes kampdag

Det franske arbejderklasseopråb ’Slag for slag’ fra 1972, der nu får dansk premiere, minder med filmisk og feministisk slagkraft om dengang, ’boomerne’ var med på barrikaderne
I filmen ’Slag for slag’ fra 1972 får kvinderne både lov til at kritisere de urimelige arbejdsforhold på tidens tekstilfabrikker og vilkårene på hjemmefronten.
Baggrund
2. maj 2019

Kampen for mindre ulighed og bedre velfærd er stadig vigtig

Hvad er de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen i dag? For deltagerne ved 1. maj- arrangementerne i Roskilde og Køge var det vigtigste at bekæmpe ulighed og højne velfærden
Hvad er de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen i dag? For deltagerne ved 1. maj- arrangementerne i Roskilde og Køge var det vigtigste at bekæmpe ulighed og højne velfærden
Interview
1. maj 2019

Arbejdermuseets direktør: Der er en parallel mellem det, der grundlagde arbejderbevægelsen, og klimakampen​​​​​​​

Det er arbejdernes kampdag, og de røde faner bliver hejst landet over. Men i dag er det ikke længere blot socialistiske plakater og røde faner, som kan sige noget om vores arbejderkultur. Information har besøgt Arbejdermuseet, der indsamler materiale om nutidens arbejderbevægelse – for eksempel bannere fra klimademonstrationer og vidnesbyrd fra DJØF’ere
Arbejdernes reaktion på klimaudfordringen er noget af det, der vil præge vores tid, når kommende generationer ser tilbage, siger direktør for Arbejdermuseet Søren Bak-Jensen.
Læserbrev
1. maj 2019

Kræftfremkaldende kemi bliver ikke inddæmmet af det nye arbejdsmiljøforlig

Det nye arbejdsmiljøforlig gør slet ikke nok for at begrænse den farlige kemi på arbejdspladserne. Hvad med et forbud mod de kræftfremkaldende stoffer, skriver pensioneret arbejdsmiljøforsker i dette debatindlæg
Kronik
7. juli 2018

Venstrefløjen er ikke bare statsmagt og kollektivisme. Venstrefløjens kamp handler om frihed

I praksis giver højrefløjens markedsfrihed ikke arbejder- og middelklassen frihed til andet end at spille deres dårlige kort bedst muligt. Venstrefløjen bør kæmpe for almindelige menneskers reelle, demokratiske frihed
I Europa vil Viktor Orbán opbygge ’en illiberal stat’, fordi han ikke længere mener, demokratiet er konkurrencedygtigt. Følgelig kan det blive op til venstrefløjen at bære frihedens fane gennem dette århundrede. Over for højrefløjens markedsfrihed må vi sætte et demokratisk frihedsbegreb
Klumme
28. april 2017

Kære borgerlige: Skriv nu for helvede noget nyt om 1. maj

Det er fint at være kritisk over for 1. maj, selv om det kan undre mig, at der er behov for at skrive så mange ord om noget, der åbenbart er så irrelevant og forældet. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Så skriv dog for fanden noget nyt
Det er fint at være kritisk over for 1. maj, selv om det kan undre mig, at der er behov for at skrive så mange ord om noget, der åbenbart er så irrelevant og forældet. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Så skriv dog for fanden noget nyt
Baggrund
23. januar 2017

Arbejderflertallenes sejre og nederlag

Er det en ’lovmæssighed’, at arbejderflertal altid ender i, om ikke tårer og gråd, så i hvert fald skuffelse og skuffende valgresultater? Ny bog spørger, om billedet nu er så enkelt
Det, Per Hækkerup (t.v.) i sin tid mente med, at SF skulle under ansvarets åg, var, at venstrefløjen skulle presses til acceptere den socialdemokratiske opfattelse af, at regeringsopgaven består i at administrere kapitalismen, fortæller Finn Sørensen (EL) ved en reception for den nye bog ’De røde flertal’ om venstrefløjens problemer ved at komme til magten.
Interview
13. januar 2017

’Afstanden mellem venstrefløjen og folks hverdagsliv er blevet for stor’

Overenskomstforhandlingerne 2017 genrejser spørgsmålene: Kan arbejderidentiteten og arbejdsmarkedet stadig tjene som central arena for venstrefløjens kampe? Hvor skal man ellers bruge kræfterne? To venstrefløjsdebattører fra to generationer prøver at blive enige
Afstanden mellem venstrefløjens projekt og folks hverdagsliv er blevet for stor, siger 27-årige Søren Mau, der er ph.d.-studerende i filosofi. 68-årige Jette Gotlieb, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu sagsbehandler for 3F, er knap så pessimistisk på venstrefløjens vegne.

Sider

  • Baggrund
    6. juni 2015

    Farvel til socialdemokratismen

    Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
    Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
  • Interview
    13. januar 2017

    ’Afstanden mellem venstrefløjen og folks hverdagsliv er blevet for stor’

    Overenskomstforhandlingerne 2017 genrejser spørgsmålene: Kan arbejderidentiteten og arbejdsmarkedet stadig tjene som central arena for venstrefløjens kampe? Hvor skal man ellers bruge kræfterne? To venstrefløjsdebattører fra to generationer prøver at blive enige
    Afstanden mellem venstrefløjens projekt og folks hverdagsliv er blevet for stor, siger 27-årige Søren Mau, der er ph.d.-studerende i filosofi. 68-årige Jette Gotlieb, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu sagsbehandler for 3F, er knap så pessimistisk på venstrefløjens vegne.
  • International kommentar
    1. august 2020

    Hvorfor møder Black Lives Matter forståelse og De Gule Veste kun foragt?

    Den liberale opinion reagerer vidt forskelligt på to af de seneste års stærkeste bevægelser i Vesten. Identitetsanerkendelse er åbenbart lettere at imødekomme end krav om massiv social omfordeling, skriver Åsa Linderborg i denne klumme
    For den progressive middelklasse er De Gule Veste noget skræmmende. Ifølge det liberale kommentariat havde bevægelsen kun ét samlende krav: at få sænket afgifterne på motorbrændstof. Dermed afslørede den sig selv som bestående af bagstræberiske klimabenægtere, ja, ligefrem som en fare for planetens overlevelse.
  • Baggrund
    2. maj 2019

    Kampen for mindre ulighed og bedre velfærd er stadig vigtig

    Hvad er de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen i dag? For deltagerne ved 1. maj- arrangementerne i Roskilde og Køge var det vigtigste at bekæmpe ulighed og højne velfærden
    Hvad er de vigtigste kampe for arbejderbevægelsen i dag? For deltagerne ved 1. maj- arrangementerne i Roskilde og Køge var det vigtigste at bekæmpe ulighed og højne velfærden
  • Klumme
    24. oktober 2020

    Rune Lykkeberg: #MeToo er en arbejdskamp

    Efterårets vidnesbyrd om overgreb på arbejdsmarkedet afslører en krise for den danske model og kammeratskabet på de danske arbejdspladser. De demonstrerer også, at fælles regler og organisering er en forudsætning for personlig frihed, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
    »Har fagbevægelsen, som traditionelt har været sit eget patriarkat i Danmark, forstået, at deres klassekamp også er en kvindekamp?« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.
  • Interview
    30. april 2016

    ’Arbejderkampen er ikke, hvad den har været’

    De eneste gange, bryggeriarbejderen Pia Nancke har været til 1. maj, stod hun i en bod og solgte øl fra sin arbejdsplads. I anledning af weekendens kampdag har vi fulgt hende gennem en arbejdsdag på Albani-bryggeriet
    I 1998 var de seks arbejdere i Pia Nanckes kolonne, men i dag er hun nærmest alene på gulvet – på et areal, der svarer til en halv fodboldbane. På en time skal hun nå at lave 31.000 flasker. Når det går stærkt, 42.000.
  • Klumme
    23. november 2013

    Tilbage til arbejdet

    Peter Laugesen sagde engang: Mennesker knokler ikke, de arbejder. En vigtig påmindelse i dag, desværre!
    Tegning: Ib Kjeldsmark
  • Baggrund
    30. april 2016

    1. maj har rødder i revolutionær stædighed

    Når fagforeninger og rød blok, traditionen tro, tropper op i Fælledparken ses det ikke, at arbejdernes internationale kampdag udsprang af en konkret kamp – kampen for en otte timers arbejdsdag. Faktisk var kampdagen så kontroversiel, at kun en mindre gruppe revolutionære arbejdere demonstrerede i Københavns gader
    Politi til hest sættes ind mod kommunistisk 1. maj på Fælleden i København i 1934. Men maj-dagens revolutionære rødder rækker længere tilbage.