Emne

arbejderkamp

Artikler
Baggrund
23. januar 2017

Arbejderflertallenes sejre og nederlag

Er det en ’lovmæssighed’, at arbejderflertal altid ender i, om ikke tårer og gråd, så i hvert fald skuffelse og skuffende valgresultater? Ny bog spørger, om billedet nu er så enkelt
Det, Per Hækkerup (t.v.) i sin tid mente med, at SF skulle under ansvarets åg, var, at venstrefløjen skulle presses til acceptere den socialdemokratiske opfattelse af, at regeringsopgaven består i at administrere kapitalismen, fortæller Finn Sørensen (EL) ved en reception for den nye bog ’De røde flertal’ om venstrefløjens problemer ved at komme til magten.
Interview
13. januar 2017

’Afstanden mellem venstrefløjen og folks hverdagsliv er blevet for stor’

Overenskomstforhandlingerne 2017 genrejser spørgsmålene: Kan arbejderidentiteten og arbejdsmarkedet stadig tjene som central arena for venstrefløjens kampe? Hvor skal man ellers bruge kræfterne? To venstrefløjsdebattører fra to generationer prøver at blive enige
Afstanden mellem venstrefløjens projekt og folks hverdagsliv er blevet for stor, siger 27-årige Søren Mau, der er ph.d.-studerende i filosofi. 68-årige Jette Gotlieb, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu sagsbehandler for 3F, er knap så pessimistisk på venstrefløjens vegne.
Baggrund
17. august 2016

Vinderen, hvis vi letter topskatten, er...

Gevinsten er mange gange større for mænd end for kvinder, hvis topskatten lettes, viser en beregning fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Gevinsten er mange gange større for mænd end for kvinder, hvis topskatten lettes, viser en beregning fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Klumme
12. juli 2016

Arbejderne piskes rundt i manegen af folk bag hævesænkeborde

Da jeg var ung havde jeg manuelt fysisk arbejde. Hver dag fra morgen til aften. Nu er jeg i 30’erne, akademiker og føler mig alt for gammel til at være fysisk aktiv otte timer om dagen. Men det er ikke desto mindre, hvad et folketingsflertal forventer af millioner af danskere. De skal knokle til de segner
Da jeg var ung havde jeg manuelt fysisk arbejde. Hver dag fra morgen til aften. Nu er jeg i 30’erne, akademiker og føler mig alt for gammel til at være fysisk aktiv otte timer om dagen. Men det er ikke desto mindre, hvad et folketingsflertal forventer af millioner af danskere. De skal knokle til de segner
Kronik
11. juli 2016

Den helt nødvendige arbejderkamp udebliver

De ufaglærte job forsvinder. Vores vilkår bliver stadig dårligere. Men ingen kæmper imod, for fagbevægelsen er selvtilfreds, solidariteten er væk, og arbejderne har travlt med at debattere frikadeller og muslimer
De ufaglærte job forsvinder. Vores vilkår bliver stadig dårligere. Men ingen kæmper imod, for fagbevægelsen er selvtilfreds, solidariteten er væk, og arbejderne har travlt med at debattere frikadeller og muslimer
Kommentar
21. maj 2016

Hvad skal krisen hedde?

Venstrefløjens krise har rod i globaliseringen, men venstrefløjen leder stadig efter løsningen i det nationale medicinskab. Er løsningen på globale udfordringer at frigøre sig fra arbejderbevægelsen
Venstrefløjens krise har rod i globaliseringen, men venstrefløjen leder stadig efter løsningen i det nationale medicinskab. Er løsningen på globale udfordringer at frigøre sig fra arbejderbevægelsen
Klumme
2. maj 2016

Når Internationale lyder, rejser jeg mig op

For nogen lyder det forældet at lade de røde faner vaje og tale om ’arbejderkamp’ og international kampdag, som vi gjorde i går. Men i virkeligheden er det fuldstændig aktuelt
Baggrund
30. april 2016

1. maj har rødder i revolutionær stædighed

Når fagforeninger og rød blok, traditionen tro, tropper op i Fælledparken ses det ikke, at arbejdernes internationale kampdag udsprang af en konkret kamp – kampen for en otte timers arbejdsdag. Faktisk var kampdagen så kontroversiel, at kun en mindre gruppe revolutionære arbejdere demonstrerede i Københavns gader
Politi til hest sættes ind mod kommunistisk 1. maj på Fælleden i København i 1934. Men maj-dagens revolutionære rødder rækker længere tilbage.
Interview
30. april 2016

’Arbejderkampen er ikke, hvad den har været’

De eneste gange, bryggeriarbejderen Pia Nancke har været til 1. maj, stod hun i en bod og solgte øl fra sin arbejdsplads. I anledning af weekendens kampdag har vi fulgt hende gennem en arbejdsdag på Albani-bryggeriet
I 1998 var de seks arbejdere i Pia Nanckes kolonne, men i dag er hun nærmest alene på gulvet – på et areal, der svarer til en halv fodboldbane. På en time skal hun nå at lave 31.000 flasker. Når det går stærkt, 42.000.
Baggrund
6. juni 2015

Farvel til socialdemokratismen

Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud

Sider

  • Baggrund
    6. juni 2015

    Farvel til socialdemokratismen

    Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
    Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
  • Interview
    22. april 2023

    Axel Honneth: Man kan ikke kæmpe for et frit samfund uden at føre arbejdskamp

    Filosoffen Axel Honneth fortæller om sin intellektuelle dannelse, arven fra kritisk teori, kampen for anerkendelse, ambitionen om at knytte de store ideer til progressive bevægelser og sit helt nye, store værk, som er en opfordring til arbejdskamp
    Filosoffen Axel Honneth fortæller om sin intellektuelle dannelse, arven fra kritisk teori, kampen for anerkendelse, ambitionen om at knytte de store ideer til progressive bevægelser og sit helt nye, store værk, som er en opfordring til arbejdskamp
  • Interview
    13. januar 2017

    ’Afstanden mellem venstrefløjen og folks hverdagsliv er blevet for stor’

    Overenskomstforhandlingerne 2017 genrejser spørgsmålene: Kan arbejderidentiteten og arbejdsmarkedet stadig tjene som central arena for venstrefløjens kampe? Hvor skal man ellers bruge kræfterne? To venstrefløjsdebattører fra to generationer prøver at blive enige
    Afstanden mellem venstrefløjens projekt og folks hverdagsliv er blevet for stor, siger 27-årige Søren Mau, der er ph.d.-studerende i filosofi. 68-årige Jette Gotlieb, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu sagsbehandler for 3F, er knap så pessimistisk på venstrefløjens vegne.
  • Kommentar
    1. august 2020

    Hvorfor møder Black Lives Matter forståelse og De Gule Veste kun foragt?

    Den liberale opinion reagerer vidt forskelligt på to af de seneste års stærkeste bevægelser i Vesten. Identitetsanerkendelse er åbenbart lettere at imødekomme end krav om massiv social omfordeling, skriver Åsa Linderborg i denne klumme
    For den progressive middelklasse er De Gule Veste noget skræmmende. Ifølge det liberale kommentariat havde bevægelsen kun ét samlende krav: at få sænket afgifterne på motorbrændstof. Dermed afslørede den sig selv som bestående af bagstræberiske klimabenægtere, ja, ligefrem som en fare for planetens overlevelse.
  • Klumme
    24. oktober 2020

    Rune Lykkeberg: #MeToo er en arbejdskamp

    Efterårets vidnesbyrd om overgreb på arbejdsmarkedet afslører en krise for den danske model og kammeratskabet på de danske arbejdspladser. De demonstrerer også, at fælles regler og organisering er en forudsætning for personlig frihed, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
    »Har fagbevægelsen, som traditionelt har været sit eget patriarkat i Danmark, forstået, at deres klassekamp også er en kvindekamp?« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.
  • Interview
    30. april 2016

    ’Arbejderkampen er ikke, hvad den har været’

    De eneste gange, bryggeriarbejderen Pia Nancke har været til 1. maj, stod hun i en bod og solgte øl fra sin arbejdsplads. I anledning af weekendens kampdag har vi fulgt hende gennem en arbejdsdag på Albani-bryggeriet
    I 1998 var de seks arbejdere i Pia Nanckes kolonne, men i dag er hun nærmest alene på gulvet – på et areal, der svarer til en halv fodboldbane. På en time skal hun nå at lave 31.000 flasker. Når det går stærkt, 42.000.
  • Baggrund
    30. april 2016

    1. maj har rødder i revolutionær stædighed

    Når fagforeninger og rød blok, traditionen tro, tropper op i Fælledparken ses det ikke, at arbejdernes internationale kampdag udsprang af en konkret kamp – kampen for en otte timers arbejdsdag. Faktisk var kampdagen så kontroversiel, at kun en mindre gruppe revolutionære arbejdere demonstrerede i Københavns gader
    Politi til hest sættes ind mod kommunistisk 1. maj på Fælleden i København i 1934. Men maj-dagens revolutionære rødder rækker længere tilbage.