Menu
Log ind

Emne

arbejdsløshed

Indfør ny ungelov, der forhindrer coronakrisen i at forringe unges livsmuligheder

110.000 unge har mistet deres jobs under corona. Det kan få en negativ indvirkning på deres arbejdsliv hele livet. Derfor bør der indføres en ungelov, som sikrer, at arbejdspladser ansætter unge nyuddannede, skriver formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Chris Borup Preuss i dette debatindlæg
Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at en stor gruppe borgere er syge, hvorfor de behandles som raske. Det bliver de mere syge af, skriver Amalie Hyllested i denne kronik.

Kontanthjælpssystemet holder syge borgere nede og kræver samtidig, de rejser sig op

Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at der findes syge borgere. I stedet bliver de syge behandlet som raske og erklæret ’aktivitetsparate’ i et system, der kun bidrager til at bringe dem endnu længere ned, skriver tidligere syg på kontanthjælp Amalie Hyllested

Som virksomhed udvælger vi ansøgere på CV'et, for ansøgningerne er for mange og for dårlige

Jeg har selv været arbejdsløs og ved, hvor frustrerende en ansøgningsproces kan være. Men da jeg sad på virksomhedens side af situationen, gik nogle realiteter op for mig: Med omkring 300 ansøgninger, mange af tvivlsom kvalitet, er man nødt til at sortere på CV’et og det går ud over nyuddannede, skriver Jens Lauge Johannesen i dette debatindlæg
Det økonomiske tilbageslag efter coronaudbruddet i 2020 har ført til afskedigelse af 40.000 lønmodtagere, blandt andet mange ansatte i Københavns Lufthavn.

Pelle Dragsted: Sæt dagpengene op, og giv arbejdsløse værdigheden tilbage

Som lønmodtager mister man halvdelen af sin indtægt i gennemsnit, hvis man ryger på dagpenge. Hvis ikke regeringen sikrer et værdigt dagpengesystem, må fagbevægelsen kræve lange opsigelsesvarsler og medfinansiering fra arbejdsgiverne, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Et simpelt »har du ikke hørt fra os inden …« eller et standardiseret afslag på mail burde være et absolut minimum. Men lad for guds skyld være med at ignorere vores mails og opkald, når I skriver jeres kontaktinformationer i opslaget, skriver Daniel Emami Riis og Maja Skovgård Nielsen.

Kære virksomheder, tag i det mindste og send et afslag, når vi har søgt job hos jer

Som nyuddannede jobsøgende er vi nederst i erhvervshierarkiet. Virksomhederne behandler os efter forgodtbefindende og føler ganske enkelt ikke, de har noget moralsk ansvar for at give os klar besked, når vi har brugt tid på at søge job hos dem, skriver Daniel Emami Riis og Maja Skovgård Nielsen i dette debatindlæg
»Danmark får ikke flere dronninger, hvis der kommer mange indvandrere. Så når man vil lave en sådan beregning, må man se post efter post: Varierer det afhængigt af flere personer, eller påvirkes de ikke. Det bør man gøre for hver enkelt udgift,« siger Eskil Wadensjö, der er professor i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet om opgørelsen af udgifterne til indvandrere.

Hvad koster ikkevestlig indvandring i Danmark? Svaret ligger et sted mellem 6 og 33 milliarder

Finansministeriet har beregnet den årlige udgift til ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere til 33 milliarder kroner. Men det er en oppustet måde at gøre regnestykket op på, mener Rune Lund (EL), der vil rejse en debat om tallet, som han sammenligner med en soufflé
Vi frarøver universiteterne en af deres vigtigste opgaver som vidensinstitutioner, hvis vi bliver ved med at insistere på, at de skal indrettes efter arbejdsmarkedet, mener Mette Pugflod Madsen.

Så længe arbejdet har guddommelig status, vil vi være ulykkelige

Vi har glemt, at arbejdsmarkedet er noget, vi har skabt for at gøre vores liv lettere og bedre. Ikke omvendt. Livet er ikke til for at optimere arbejdsmarkedet. Så længe, vi tror det, vil vi være ulykkelige – både med og uden job, skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
»Jeg vidste inderst inde godt, at en uddannelse i litteraturhistorie nok med ret stor sandsynlighed ville føre til ustabilitet, men jeg troede simpelthen, at jeg ikke kunne være skabt til noget andet studie,« skriver Alen Causevic, kandidat i litteraturhistorie.

Arbejdsløs humanist: Universitetet uddanner os til professionelle fortidslevn

Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
Rundt om på campus er rusarrangementerne i gang for de 1.800 nye RUC-studerende.

RUC har altid provokeret og vakt røre. Og kritikken af universitetet er ikke helt ubegrundet

Roskilde Universitet er kommet i skudlinjen – igen. Det er for let at komme ind, for let at bestå, og der er for høj ledighed blandt de færdiguddannede. RUC har altid provokeret, mener ledelsen, der afviser dele af kritikken, men er i gang med en stor reform af uddannelserne

Sider

Mest læste

  1. Indfør ny ungelov, der forhindrer coronakrisen i at forringe unges livsmuligheder
    110.000 unge har mistet deres jobs under corona. Det kan få en negativ indvirkning på deres arbejdsliv hele livet. Derfor bør der indføres en ungelov, som sikrer, at arbejdspladser ansætter unge nyuddannede, skriver formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Chris Borup Preuss i dette debatindlæg
  2. Hvad koster ikkevestlig indvandring i Danmark? Svaret ligger et sted mellem 6 og 33 milliarder
    Finansministeriet har beregnet den årlige udgift til ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere til 33 milliarder kroner. Men det er en oppustet måde at gøre regnestykket op på, mener Rune Lund (EL), der vil rejse en debat om tallet, som han sammenligner med en soufflé
  3. Jeg har sagt mit job op for at få plads til at leve
    Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
  4. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  5. Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?
    Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  6. Ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er dobbelt så hårdt ramt af coronakrisen som etniske danskere
    Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund har i højere grad mistet deres job under coronakrisen end etniske danskere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen »trist« og frygter, at mange års integrationsindsats kan være tabt på få måneder
  7. ’Jeg kunne jo starte i Netto’
    Kristian Bork har gjort, som alle sagde, han skulle gøre: taget en uddannelse til ingeniør uden sabbatår. Siden januar har han gået ledig. Og trods al snakken om mangel på ingeniører, har han haft svært ved at finde job at søge
  8. Forstå hvad økonomerne siger, når de taler om at øge arbejdsudbuddet
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’