Menu
Log ind

Emne

arbejdsløshed

Økonomileksikon: Arbejde
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’

Forstå hvad økonomerne siger, når de taler om at øge arbejdsudbuddet

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’
Den franske præsident Emmanuel Macron på vej til en samling i det franske parlament. Mens den franske præsident er populær i udlandet er han i Frankrig udsat for omfattende kritik af både politik og stil.

Macron er verdens mest populære leder – kun franskmændene kan ikke lide ham

I Vesten hyldes Macron som den frie verdens nye leder. Samtidig præsterer Frankrig igen vækst, arbejdsløsheden og det statslige budgetunderskud falder, og truslen fra islamistisk terror er inddæmmet – men den ’centristiske’ kandidat har vist sig at være mere højre- end venstreorienteret og mere autoritær end inddragende
Syge arbejdsløse protesterer mod, at det er så svært at få fleksjob og førtidspension. For mange arbejdsløse, er situationen som arbejdsløs forbundet med en negativ selvopfattelse, skriver dagens kronikører.

Illusionen om den fri vilje er kapitalismens farligste våben

Troen på en fri vilje er en liberalistisk illusion med store menneskelige konsekvenser. Samfundsforskere har gang på gang vist, hvordan vores livssituation er bestemt af vores opvækst og omgivelser. Konsekvensen af det er, at al ulighed er uretfærdig, og at venstrefløjen derfor må radikalisere sit projekt til et decideret opgør med kapitalismen

Paradokset med den europæiske arbejdsløshed

Læserbrev
’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed

Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

»Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn

Nu skal EU handle om mennesker

Den sociale søjle er med rette blevet kritiseret for ikke at indeholde andet end pæne hensigtserklæringer. Men det er et skridt fremad, at modstand mod markedets slagside nu også kan føres som en kamp inden for EU

Lad os styrke indsatsen for udsatte unge

Læserbrev
Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre

Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen

Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre
Egly.

’Det er hårdt at holde sig selv halal, når landet regeres af svin’

Selvmordet. Del 4. Efter sin død blev Océane omtalt med en ømhed og omsorg, der ikke var de levende forundt. Hendes generation stod tilbage hjemsøgt af fristelsen til at træde ud af samfundet

Fremdriftsreformen er fremdrift mod ingenting

Både nyuddannede og arbejdsgiverne er begyndt at acceptere, at nyuddannede skal bruge et år i ledighed på at finde et fagrelevant arbejde. Vi presses gennem studierne – blot for at komme på dagpengekontoret

Sider

Mest læste

  1. Macron er verdens mest populære leder – kun franskmændene kan ikke lide ham
    I Vesten hyldes Macron som den frie verdens nye leder. Samtidig præsterer Frankrig igen vækst, arbejdsløsheden og det statslige budgetunderskud falder, og truslen fra islamistisk terror er inddæmmet – men den ’centristiske’ kandidat har vist sig at være mere højre- end venstreorienteret og mere autoritær end inddragende
  2. Jeg har sagt mit job op for at få plads til at leve
    Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
  3. Forstå hvad økonomerne siger, når de taler om at øge arbejdsudbuddet
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’
  4. Indvandrere koster 28 milliarder kroner – og ’det er ikke småpenge’
    Indvandrere, som arbejder, giver et plus på de offentlige finanser – hvorimod indvandrere uden arbejde giver stort minus. Finansministeren understreger derfor behovet for at få flere indvandrere i arbejde, hvorimod DF kalder et underskud på 28 mia. kr. for en trussel mod velfærdsstaten
  5. Jeg er arbejdsløs – ikke idiot
    Det er, som om enhver samtale om ledighed bliver fedtet ind i en opfattelse af, at hvis man ikke kan få et job, må det være, fordi man gør noget forkert, eller fordi man ikke gider. Men mit problem er ikke mangel på velmenende råd, vilje eller cv-kurser – det er mangel på job
  6. Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?
    Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  7. EU's håbløse kamp
    Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...
  8. Fremtidens taber har de fineste papirer
    Uddannelse er ikke længere nogen garanti for at komme på samfundets vinderhold. Og det er ikke et konjunkturfænomen, men tegn på en mere grundlæggende forandring. Så hvorfor gøre sin uddannelse færdig. Simon Fancony, 26, har undersøgt sagen