Regeringens reformpakke ’Danmark kan mere 1’ er blevet koblet sammen med den aktuelle mangel på arbejdskraft. Men ifølge erhvervsminister Simon Kollerup handler reformerne først og fremmest om at gøre Danmark stærkere på længere sigt. Og større arbejdsudbud er ikke den eneste vej til at opnå det
Beskæftigelsen er historisk høj i Danmark, og politikere og erhvervsfolk skriger efter reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Men det virker meningsløst, når danskerne ikke ønsker at arbejde mere, og andre lande har for høj arbejdsløshed, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Når jobcentre ofte bliver underlagt kritik, skal man huske, at de ikke bare er formidlere af arbejdskraft, men steder, som i langt højere grad end tidligere tager hånd om borgere med komplekse problemer. Det skaber et øget behov for at gentænke jobcentrene, siger to professorer bag ny bog
Argumenterne for og imod en nedsat dagpengesats til dimittender er fløjet frem og tilbage den seneste uge. Information tryktester otte af debattens omdrejningspunkter
Arbejdsgiverne bør se på, om de kan afhjælpe manglen på arbejdskraft igennem bedre og sikrere ansættelsesforhold. I de sektorer, som mangler arbejdskraft, er der nemlig ifølge ny undersøgelse flere, som arbejder færre timer, end de ønsker
Når arbejdsløsheden er lav, får marginaliserede grupper større chancer på arbejdsmarkedet, og lønnen i bunden presses op. Men når markedsmekanismerne skader erhvervslivets interesser, kan det pludselig ikke gå hurtigt nok med statslig indblanding, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Ikkevestlige indvandrere har været særligt hårdt ramt af arbejdsløshed under coronakrisen, men flere er nu i beskæftigelse end før krisen. Det er indvandrerkvinderne, som driver udviklingen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I USA forøgede de arbejdsløshedsunderstøttelsen under pandemien. I Danmark benyttede vi os af lønkompensation for at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Indtil videre ser det ud til, at Danmark valgte den klogeste løsning
Det er ganske enkelt forkert, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver, at ydelseskommissionens forslag hjælper tusindvis af fattige børn. For virkeligheden er, at forslaget slet ikke mindsker børnefattigdommen i forhold til i dag, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg.
Kommissionen har givet et svar på et kompliceret spørgsmål om indretningen af kontanthjælpssystemet. Men hvis den havde fået mere frihed og færre benspænd, kunne vi muligvis have fået nogle mere interessante, effektfulde og nyskabende anbefalinger
Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
De fleste kender den lilla ble - et af de 70'er-statements, som eftertiden har haft mindst til overs for. Men ingen kender den lilla hovedbeklædnings egentlige historie. Information gik på jagt i 70'ernes overlevering
Finansministeriet har beregnet den årlige udgift til ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere til 33 milliarder kroner. Men det er en oppustet måde at gøre regnestykket op på, mener Rune Lund (EL), der vil rejse en debat om tallet, som han sammenligner med en soufflé
Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at der findes syge borgere. I stedet bliver de syge behandlet som raske og erklæret ’aktivitetsparate’ i et system, der kun bidrager til at bringe dem endnu længere ned, skriver tidligere syg på kontanthjælp Amalie Hyllested
Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
Syd for grænsen møder det modstand, når middelklassen invaderer arbejderkvarterer, og fattige fortrænges på grund af byfornyelse og boomende boligpriser. Herhjemme er emnet stort set fraværende i den offentlige debat
Når jobcentre ofte bliver underlagt kritik, skal man huske, at de ikke bare er formidlere af arbejdskraft, men steder, som i langt højere grad end tidligere tager hånd om borgere med komplekse problemer. Det skaber et øget behov for at gentænke jobcentrene, siger to professorer bag ny bog
