Emne

arbejdsløshed

Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

»Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn

Nu skal EU handle om mennesker

Den sociale søjle er med rette blevet kritiseret for ikke at indeholde andet end pæne hensigtserklæringer. Men det er et skridt fremad, at modstand mod markedets slagside nu også kan føres som en kamp inden for EU
Kronik

Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen

Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre

’Det er hårdt at holde sig selv halal, når landet regeres af svin’

Selvmordet. Del 4. Efter sin død blev Océane omtalt med en ømhed og omsorg, der ikke var de levende forundt. Hendes generation stod tilbage hjemsøgt af fristelsen til at træde ud af samfundet

Fremdriftsreformen er fremdrift mod ingenting

Både nyuddannede og arbejdsgiverne er begyndt at acceptere, at nyuddannede skal bruge et år i ledighed på at finde et fagrelevant arbejde. Vi presses gennem studierne – blot for at komme på dagpengekontoret

’Du skal være på og ikke tvivle på dine evner. Ellers starter en negativ spiral’

Hvilke følelsesmæssige konsekvenser har det, når unge akademikere på kanten af et usikkert arbejdsmarked konstant skal sælge sig selv, netværke og være passionerede for at få et job? Ny forskning tegner en psykologisk profil af de unge i prekariatet
Kronik

Det er gået op for mig, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet

I fem år har jeg ledt efter et arbejde. Men jeg er endt med alle mulige småtjanser. P.t. er jeg yogalærer, lærervikar og praktikant som antropolog gennem endnu en karriereindsats i jobcentret. Jeg er begyndt at forstå, at min eksistentielle krise er en del af en større strukturel sammenhæng

Macrons hede efterår kan afgøre hans skæbne som præsident

Terningerne er kastet. I går kom den franske regerings udspil til vidtgående reformer, der skal forenkle og trimme et stift og tungt arbejdsmarked og nedbringe Frankrigs høje arbejdsløshed – omfattende strejker og gadeuro kan blive modsvaret fra fagforeningerne og venstrefløjen

Sider

Mest læste

  1. »Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
  2. Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre
  3. Selvmordet. Del 4. Efter sin død blev Océane omtalt med en ømhed og omsorg, der ikke var de levende forundt. Hendes generation stod tilbage hjemsøgt af fristelsen til at træde ud af samfundet
  4. Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
  5. Indvandrere, som arbejder, giver et plus på de offentlige finanser – hvorimod indvandrere uden arbejde giver stort minus. Finansministeren understreger derfor behovet for at få flere indvandrere i arbejde, hvorimod DF kalder et underskud på 28 mia. kr. for en trussel mod velfærdsstaten
  6. Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  7. Det er, som om enhver samtale om ledighed bliver fedtet ind i en opfattelse af, at hvis man ikke kan få et job, må det være, fordi man gør noget forkert, eller fordi man ikke gider. Men mit problem er ikke mangel på velmenende råd, vilje eller cv-kurser – det er mangel på job
  8. Kunstig intelligens er kommet for at blive, og det vil betyde automatisering af job fra sekretærer til læger. Men hvordan håndterer vi som samfund, at en tredjedel af befolkningen er permanent arbejdsløse?