Menu
Log ind

Emne

arbejdsløshed

Vi frarøver universiteterne en af deres vigtigste opgaver som vidensinstitutioner, hvis vi bliver ved med at insistere på, at de skal indrettes efter arbejdsmarkedet, mener Mette Pugflod Madsen.

Så længe arbejdet har guddommelig status, vil vi være ulykkelige

Vi har glemt, at arbejdsmarkedet er noget, vi har skabt for at gøre vores liv lettere og bedre. Ikke omvendt. Livet er ikke til for at optimere arbejdsmarkedet. Så længe, vi tror det, vil vi være ulykkelige – både med og uden job, skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
»Jeg vidste inderst inde godt, at en uddannelse i litteraturhistorie nok med ret stor sandsynlighed ville føre til ustabilitet, men jeg troede simpelthen, at jeg ikke kunne være skabt til noget andet studie,« skriver Alen Causevic, kandidat i litteraturhistorie.

Arbejdsløs humanist: Universitetet uddanner os til professionelle fortidslevn

Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
Rundt om på campus er rusarrangementerne i gang for de 1.800 nye RUC-studerende.

RUC har altid provokeret og vakt røre. Og kritikken af universitetet er ikke helt ubegrundet

Roskilde Universitet er kommet i skudlinjen – igen. Det er for let at komme ind, for let at bestå, og der er for høj ledighed blandt de færdiguddannede. RUC har altid provokeret, mener ledelsen, der afviser dele af kritikken, men er i gang med en stor reform af uddannelserne

Hvis du sidder og kukkelurer på jobcenteret, er det din egen skyld

Selvfølgelig stiller vi krav, hvis man som nyuddannet akademiker lever af andre menneskers penge. Så kan man kukkelure eller vælge at bruge tiden på jobsøgningskurser fornuftigt – men vi anbefaler klart det sidste, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), i dette debatindlæg
»Lige så privilegeret som det i princippet er, at vi har et dagpengesystem i Danmark, lige så uforståeligt er det for mig, at det skal være så ubehageligt at være i,« skriver Mathilde Moestrup i denne kommentar.

Hvorfor skal dagpengesystemet absolut få folk til at hade deres liv?

Som nyuddannet tænker jeg ikke dagpenge som et reelt alternativ til et prekært arbejdsliv. For selv om dagpengesystemet skulle være til for borgernes skyld, fremstår det, som om det er designet til at få folk til at hade deres liv, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i dette debatindlæg
Mozhgan Gerayeli oplever, at virksomheder vælger højtuddannede udlændinge fra, fordi de har en formodning om, at de ikke er lige så dygtige medarbejdere eller ikke vil passe ind i deres virksomhed. Hun kalder det ikke racisme, men diskrimination på grund af uvidenhed.

Det var ikke mine kompetencer, der blev afvist. Det var mit navn og min baggrund

I 2013 sendte Mozhgan Gerayeli to identiske ansøgninger til den samme virksomhed – med den eneste forskel, at den ene var underskrevet med Karin og den anden med hendes rigtige navn
Selv med en anden bølge i Danmark ville det formentlig ikke blive et lige så slemt slag, som vi oplevede i foråret, mener økonomer.

Dansk økonomi er stadig i krise. Men slaget er ikke så slemt som frygtet – indtil videre

Danmark har stadig udsigt til et stort BNP-fald i 2020. Men som det ser ud lige nu, har økonomien gjort et comeback efter coronakrisen, vurderer flere økonomer. Det kan en anden smittebølge og den nuværende udvikling i udlandet dog hurtigt ændre på

Det går bedre med den globale økonomi. Men ’bedre’ er stadig helt enormt dårligt

Verden er fanget i »90-procentsøkonomien«. En verdensøkonomi, der ikke er lukket ned og derfor ikke længere befinder sig i den største krise i moderne historie. Men også en økonomi, som absolut ikke er tilbage på et normalt niveau

Opkvalificering parkerer ikke ledige på skolebænken, det sikrer dem et godt job i fremtiden

Landbrugets arbejdsgivere vil ikke opkvalificere ledige. Når folk sidder på skolebænken, kan de jo ikke plukke jordbær, mistænker man dem i at tænke. Men uddannelse betaler sig – både på kort og lang sigt, skriver Søren Heisel og Peter K. Holm fra 3F i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent
    Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
  2. Så længe arbejdet har guddommelig status, vil vi være ulykkelige
    Vi har glemt, at arbejdsmarkedet er noget, vi har skabt for at gøre vores liv lettere og bedre. Ikke omvendt. Livet er ikke til for at optimere arbejdsmarkedet. Så længe, vi tror det, vil vi være ulykkelige – både med og uden job, skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
  3. Arbejdsløs humanist: Universitetet uddanner os til professionelle fortidslevn
    Da jeg dimitterede fra universitetet føltes det som at blive sat af i et fremmed land midt om natten. Hvordan kunne arbejdsmarkedet forblive så langt fra vores næser i hele studietiden? Universitetet misleder sine studerende, skriver Alen Causevic i dette debatindlæg
  4. Jeg har sagt mit job op for at få plads til at leve
    Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
  5. Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?
    Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  6. Ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er dobbelt så hårdt ramt af coronakrisen som etniske danskere
    Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund har i højere grad mistet deres job under coronakrisen end etniske danskere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen »trist« og frygter, at mange års integrationsindsats kan være tabt på få måneder
  7. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  8. Efter et år som arbejdsløs begynder det at gøre ondt. Men jeg øver mig i taknemmelighed
    Jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor jeg bliver valgt fra af arbejdsgiverne. Jeg er rar, smilende, frisk og i min bedste alder. Men jeg frygter, at de synes, jeg er for gammel