Emne

arbejdsløshed

Det går bedre med den globale økonomi. Men ’bedre’ er stadig helt enormt dårligt

Verden er fanget i »90-procentsøkonomien«. En verdensøkonomi, der ikke er lukket ned og derfor ikke længere befinder sig i den største krise i moderne historie. Men også en økonomi, som absolut ikke er tilbage på et normalt niveau

Opkvalificering parkerer ikke ledige på skolebænken, det sikrer dem et godt job i fremtiden

Landbrugets arbejdsgivere vil ikke opkvalificere ledige. Når folk sidder på skolebænken, kan de jo ikke plukke jordbær, mistænker man dem i at tænke. Men uddannelse betaler sig – både på kort og lang sigt, skriver Søren Heisel og Peter K. Holm fra 3F i dette debatindlæg

Opråb til regeringen: Bekæmp ungdomsarbejdsløsheden!

Tusindvis af unge står til at lande i arbejdsløshed på grund af coronakrisen. Regeringen har allerede taget første skridt for at undgå flere unge ledige, men der er brug for endnu mere handlekraft, skriver Katrine Evelyn Jensen, næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og kandidatstuderende i jura

Parker ikke de ledige på skolebænken – om lidt får virksomhederne brug for arbejdskraft

Der er en række faldgruber i regeringens forslag om en midlertidigt øget uddannelsesindsats for ledige. Mere uddannelse er ikke en garanti for job, og vi risikerer at låse en masse ledige i uddannelsesforløb, når virksomhederne igen efterspørger arbejdskraft, skriver formand for GLS-A, Helle Reedtz-Thott, i dette debatindlæg

Partier: Coronakrisen giver ikke anledning til at sætte ghettolov på pause

De økonomiske konsekvenser af coronakrisen kan gøre udsatte boligområder til ghettoer. Men hverken Venstre, De Konservative eller DF ønsker at suspendere kravene fra ghettopakken midlertidigt. SF mener derimod ikke, at coronakrisen må føre til, at områder ender på ghettolisten

Ny analyse: Arbejdsløshed på grund af corona vil føre til flere ghettoer

En ny analyse fra Danmarks Almene Boliger viser på baggrund af scenarier om arbejdsløshed fra Det Økonomiske Råd, at syv boligområder risikerer at ende som hårde ghettoer på grund af coronakrisen. Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter gennemsnitligt rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen

Jeg er ikke bange for at dø af corona – men for at krisen tager livet af min fremtid

Coronakrisen rammer os under 35. Ikke på helbredet. Men vi betaler for pandemien med vores forestillinger om, at der er en god, stabil fremtid foran os. Det er ’fear of missing out’ på det, vi kalder det gode liv, skriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen i denne klumme

1. maj: Svaret på coronakrisen må ikke svigte lønmodtagerne. Og det skal være grønt

Arbejdsløsheden er voldsomt stigende, og en dyb økonomisk krise står foran os. Det er regeringens opgave, at svaret på krisen bliver både grønt og socialt retfærdigt

Corona har delt os i nye klasser: Fjernarbejderne, de livsvigtige, de ulønnede og de glemte

Det amerikanske samfund har delt sig i fire klasser. Og tre af dem får ikke den nødvendige hjælp til at klare sig godt igennem krisen. Det bør bekymre de bedst stillede, skriver den forhenværende arbejdsminister i USA Robert Reich i dette debatindlæg

Ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er dobbelt så hårdt ramt af coronakrisen som etniske danskere

Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund har i højere grad mistet deres job under coronakrisen end etniske danskere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen »trist« og frygter, at mange års integrationsindsats kan være tabt på få måneder

Sider

Mest læste

  1. Kommissionen har givet et svar på et kompliceret spørgsmål om indretningen af kontanthjælpssystemet. Men hvis den havde fået mere frihed og færre benspænd, kunne vi muligvis have fået nogle mere interessante, effektfulde og nyskabende anbefalinger
  2. Der er brug for at opfinde nye reformer, hvis velfærdssamfundet også fremadrettet skal hænge sammen. Problemerne med ungdomsarbejdsløse, langtidsledige og et komplekst offentlig system er ikke nye – men de er stadig uløste, siger formanden for den regeringsnedsatte reformkommission
  3. Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
  4. Socialdemokraterne har mægtig travlt med at have ondt af os arbejdsløse. Det må være skrækkeligt at være uden for fællesskabet, mener de. Men kære Mette, vi er mange, der har det udmærket her ude på kanten. For vi har forstået, at et fællesskab ikke kun er noget værd, hvis man bliver betalt for at være med i det
  5. Kontanthjælpssystemet anerkender ikke, at der findes syge borgere. I stedet bliver de syge behandlet som raske og erklæret ’aktivitetsparate’ i et system, der kun bidrager til at bringe dem endnu længere ned, skriver tidligere syg på kontanthjælp Amalie Hyllested
  6. Finansministeriet har beregnet den årlige udgift til ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere til 33 milliarder kroner. Men det er en oppustet måde at gøre regnestykket op på, mener Rune Lund (EL), der vil rejse en debat om tallet, som han sammenligner med en soufflé
  7. Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om, skriver tidligere overvismand og professor
  8. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’