Emne

arbejdsmarked

Kommentar
29. november 2022

Lad os forske på dansk frem for engelsk. Ellers overser vi nationale spørgsmål

Engelsk fylder alt for meget på de danske universiteter. For når studerende lærer alting på engelsk, bliver det sværere for dem at formidle på dansk senere. Og så former sproget også vores fokus, så vi risikerer at overse danske problemstillinger
Brugen af engelsk i forskning drejer forskernes opmærksomhed mod emner, der er af global interesse, mener Eva Forslund og Magnus Henrekson.
velfærdskrise
29. november 2022

Sygeplejerskers arbejdstid tager et markant dyk efter første barn

I det offentlige går især sygeplejersker ned i tid, når de får første barn. Ofte kommer de ikke tilbage til samme arbejdsniveau igen, viser ny analyse. Et højere lønniveau og mere fleksibelt arbejdsliv kan skaffe flere hænder i velfærdsfagene, vurderer eksperter
Når man får børn, stiger behovet for fleksibilitet i jobbet, som det nuværende system ikke kan indfri for sygeplejerskerne. Det resulterer så i frafald og mere deltid. (Arkivfoto)
Leder
25. november 2022

Det er på tide at forlade den falske fortælling om et akut behov for reformer

Politikere og erhvervsorganisationer forklæder politiske ønsker som nødvendigheder, når de giver indtryk af, at der er et akut behov for reformer i lyset af den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft
Den radikale leder, Martin Lidegaard, henviser i sin argumentation til DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, der igen henviser til et interview i Berlingske – med sig selv.
eksistensminimum
25. november 2022

På kontanthjælp og gratis mad: Det sociale opgør i Tyskland ligner »politisk bedrag«

De tyske socialdemokrater varslede en af de største socialreformer i årtier. Nu beskyldes de for at have oversolgt projektet på det groveste. Millioner holdes fast på et eksistensminimum på den tyske kontanthjælp Hartz IV - og et gammelt traume nægter at dø
Annette Eschrich og hendes veninde Manja Vandreuke får te af en frivillig i den iskolde novembervind foran en madbank i den østberlinske forstad Köpenick.
Kommentar
23. november 2022

Vi skal fortsat lave reformer, der øger arbejdsudbuddet – det er rettidig omhu

Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Kommentar
12. november 2022

Grøn omstilling skal øverst på dagsordenen ved næste års overenskomstforhandlinger

Grøn omstilling vil være de næste årtiers, ja, måske det næste århundredes, vigtigste dagsorden for arbejdsmarkedet. Derfor bør det fylde langt mere ved næste års overenskomstforhandlinger, end vi har set før
Claus Jensen fra Dansk Metal har sammen med sin modpart fra Dansk Industri et kæmpeansvar for den grønne omstilling, når de lige om lidt åbner ballet for de næste overenskomstforhandlinger.
Arbejdsmarkedet
11. november 2022

Økonomer ser ikke et akut behov for reformer til at løse mangel på arbejdskraft

Flere politikere har efterlyst reformer, der øger arbejdsudbuddet, men det haster ikke, lyder det fra en række økonomer. Men de er uenige om, hvorvidt det er nødvendigt på længere sigt, og om det giver mening med et politisk fokus allerede nu
Lytter man til erhvervslivet, de borgerlige partier og De Radikale, får man hurtigt det indtryk, at reformer er en absolut nødvendighed.
Kronik
25. oktober 2022

Vi mangler visioner på beskæftigelsesområdet: Gør indsatsen mere personligt tilpasset

Tænk, hvis man som borger kunne se frem til mødet med jobcentret på samme måde som mødet med lægen: Det sker på en trist baggrund, men man har håb om en professionel og individuelt tilpasset hjælp. Sådan er det desværre langtfra i dag
Det bureaukratimonster, beskæftigelsesindsatsen har udviklet sig til, sætter sig også i sproget på jobcentrene, hvor man taler om ’produktionstal’, ’produktionskrav’ og ’driften, der skal passes’.
kommentar
7. september 2022

Det bør være arbejdsgiverne, ikke velfærden, der betaler for et lønløft til de arbejdende

Det er ikke lige meget, om lønmodtagere får højere løn eller skattelettelser – for selvfølgelig bør det være arbejdsgiverne, der betaler for det arbejde, de nyder godt af, og ikke lønmodtagerne selv, der betaler gennem besparelser i velfærden
»Jeg vil holde ekstra øje med, om partierne har oprigtig respekt for dem, som går på arbejde og yder mere,« skriver Nicolai Bentsen i denne kommentar.
Læserbrev
31. august 2022

Nej, Liberal Alliance. Jeg kunne ikke. Det beviser mine 33 år uden for arbejdsmarkedet

Liberal Alliance vil fortælle sådan nogle som mig, at jeg godt kan komme i job. Men efter et helt liv med afslag til alle slags job såsom rengøringsassistent og nattevagt er det tydeligt, at der bare ikke var plads til en handicappet som mig på arbejdsmarkedet
Liberal Alliance vil fortælle sådan nogle som mig, at jeg godt kan komme i job. Men efter et helt liv med afslag til alle slags job såsom rengøringsassistent og nattevagt er det tydeligt, at der bare ikke var plads til en handicappet som mig på arbejdsmarkedet

Sider

  • Leder
    25. november 2022

    Det er på tide at forlade den falske fortælling om et akut behov for reformer

    Politikere og erhvervsorganisationer forklæder politiske ønsker som nødvendigheder, når de giver indtryk af, at der er et akut behov for reformer i lyset af den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft
    Den radikale leder, Martin Lidegaard, henviser i sin argumentation til DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, der igen henviser til et interview i Berlingske – med sig selv.
  • eksistensminimum
    25. november 2022

    På kontanthjælp og gratis mad: Det sociale opgør i Tyskland ligner »politisk bedrag«

    De tyske socialdemokrater varslede en af de største socialreformer i årtier. Nu beskyldes de for at have oversolgt projektet på det groveste. Millioner holdes fast på et eksistensminimum på den tyske kontanthjælp Hartz IV - og et gammelt traume nægter at dø
    Annette Eschrich og hendes veninde Manja Vandreuke får te af en frivillig i den iskolde novembervind foran en madbank i den østberlinske forstad Köpenick.
  • Kommentar
    23. november 2022

    Vi skal fortsat lave reformer, der øger arbejdsudbuddet – det er rettidig omhu

    Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
    Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
  • velfærdskrise
    29. november 2022

    Sygeplejerskers arbejdstid tager et markant dyk efter første barn

    I det offentlige går især sygeplejersker ned i tid, når de får første barn. Ofte kommer de ikke tilbage til samme arbejdsniveau igen, viser ny analyse. Et højere lønniveau og mere fleksibelt arbejdsliv kan skaffe flere hænder i velfærdsfagene, vurderer eksperter
    Når man får børn, stiger behovet for fleksibilitet i jobbet, som det nuværende system ikke kan indfri for sygeplejerskerne. Det resulterer så i frafald og mere deltid. (Arkivfoto)
  • Arbejdsmarkedet
    11. november 2022

    Økonomer ser ikke et akut behov for reformer til at løse mangel på arbejdskraft

    Flere politikere har efterlyst reformer, der øger arbejdsudbuddet, men det haster ikke, lyder det fra en række økonomer. Men de er uenige om, hvorvidt det er nødvendigt på længere sigt, og om det giver mening med et politisk fokus allerede nu
    Lytter man til erhvervslivet, de borgerlige partier og De Radikale, får man hurtigt det indtryk, at reformer er en absolut nødvendighed.
  • Kommentar
    29. november 2022

    Lad os forske på dansk frem for engelsk. Ellers overser vi nationale spørgsmål

    Engelsk fylder alt for meget på de danske universiteter. For når studerende lærer alting på engelsk, bliver det sværere for dem at formidle på dansk senere. Og så former sproget også vores fokus, så vi risikerer at overse danske problemstillinger
    Brugen af engelsk i forskning drejer forskernes opmærksomhed mod emner, der er af global interesse, mener Eva Forslund og Magnus Henrekson.
  • 8. april 2002

    Drømmen om Storungarn – eller blot om et bedre liv

    Det store ungarnske mindretal i Slovakiet drømmer om et bedre liv og et arbejde på den anden side af grænsen
  • 29. april 2006

    Perfekthedskultur

    Det er fuldstændig overset, at de unge er i gang med at udvikle kompetencer i vores hyperkomplekse samfund, som kræver enormt meget af vores personlige engagement, individuelle præstationer og kreative potentiale. Vi kan da godt tilstræbe et system, hvor de unge går i gang med en videregående uddannelse som 19-årige og bliver boende hjemme hos mor og far, indtil de er færdige med studierne. Men er det det vi vil?