Emne

arbejdsmarked

Man kan altså godt være fornuftig at høre på, selv om man er psykisk syg

Vi psykisk syge trænger til at blive hørt, ikke på trods af vores sygdom og heller ikke på grund af den, men som de hele mennesker, vi er

Kandidatuddannelserne virker som spild af tid, når arbejdsgiverne er ligeglade med viden

Der er et misforhold mellem arbejdsgivernes krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har

Kvinderne taber, når lønnen forhandles lokalt – det er dybt uretfærdigt

En mandlig sygeplejerske har en gennemsnitlig livsindkomst, der er en 1,5 mio. kr. højere end en kvindelig sygeplejerske. Den uretfærdige forskel bunder i høj grad i de decentrale lønmidler

Journalistforbundet: Vi kæmper mod de usikre ansættelser

Prekariseringen af arbejdsmarkedet er en stor udfordring, fordi den er karakteriseret ved en udvikling fra det kollektive til det individuelle. Der skal selvfølgelig arbejdes målrettet for at sikre disse nye og individuelle vilkår

Fire dages arbejdsuge kan blive fagbevægelsens nye store sejr

Storbritanniens største fagforbund kræver nu kortere arbejdstid. Tysklands største fagforening har gjort det samme. Det er en prisværdig sag, som kan vise sig at blive det 21. århundredes store sejr for arbejdstagerne

Bachelorerne kommer – måske

Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter

Arbejdsgiverne skal tage mere ansvar for at integrere nydanskere

Arbejde er en af de vigtigste faktorer for vellykket integration. Derfor har virksomhederne et stort ansvar for at ansætte indvandrere – og behandle dem lige så godt som de etnisk danske medarbejdere

Fagbevægelsen: Vi har udskammet DJØF’erne i konkurrencestaten

I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre

Robotterne kommer! For at undgå massearbejdsløshed og øget ulighed må vi indføre 25-timers arbejdsuge og basisindkomst

Den teknologiske udvikling betyder, at der om få år vil være rigtigt mange mennesker, der ikke er arbejde til. Hvis ikke udviklingen skal ende i massearbejdsløshed og øget ulighed skal venstrefløjen gå i offensiven og kræve større andel i produktivitetsstigningerne, basisindkomst og kortere arbejdstid. Det foreslår to SF’ere i ny bog

Historien om det grå guld på arbejdsmarkedet er kun den halve sandhed: Flere ældre går på førtidspension

Flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. Det er ifølge regeringen en positiv konsekvens af reformer, der har udskudt efterlønsalderen. Men reformerne har tilsyneladende også betydet, at flere ældre går på førtidspension, hvilket ifølge AE-Rådet er en mindre værdig tilbagetrækning

Sider

Mest læste

  1. Indvandrerne opgiver i stigende grad de arrangerede ægteskaber, men opgøret med traditionen har skabt uventede tabere på kærlighedsmarkedet. De veluddannede indvandrerpiger har svært ved at blive gift, for der er mangel på mænd, især de moderne
  2. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  3. Borgere med stofmisbrug oplever møder med professionelle, der insisterer på at være ressourceorienterede og ikke vil anerkende, at stofmisbruget er et stort problem. I stedet bliver de mødt med urealistiske forventninger om arbejdsevne
  4. Det danske landshold har et verdensmesterskab i fodbold i bagagen. En utrolig historie om boldglæde, vilje til at satse alt, leve drømme ud – vinde. Noget af det mest utrolige ved historien er, at den stort set er gået i glemmebogen. Det var nemlig kvindelandsholdet, der triumferede
  5. En replik til Lone Nørgaard
  6. Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  7. En rigtig mand reparerer biler og spiller computer, siger man i Ministeriet for Ligestilling, der bruger stereotyperne for at få mænd til at tage 'kvindejob' i omsorgssektoren. Men selv hvis kønnene bytter fag, fortsætter adskillelsen på et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder
  8. Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'