Emne

arbejdsmarked

Kandidatuddannelserne virker som spild af tid, når arbejdsgiverne er ligeglade med viden

Der er et misforhold mellem arbejdsgivernes krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har

Kvinderne taber, når lønnen forhandles lokalt – det er dybt uretfærdigt

En mandlig sygeplejerske har en gennemsnitlig livsindkomst, der er en 1,5 mio. kr. højere end en kvindelig sygeplejerske. Den uretfærdige forskel bunder i høj grad i de decentrale lønmidler

Journalistforbundet: Vi kæmper mod de usikre ansættelser

Prekariseringen af arbejdsmarkedet er en stor udfordring, fordi den er karakteriseret ved en udvikling fra det kollektive til det individuelle. Der skal selvfølgelig arbejdes målrettet for at sikre disse nye og individuelle vilkår

Fire dages arbejdsuge kan blive fagbevægelsens nye store sejr

Storbritanniens største fagforbund kræver nu kortere arbejdstid. Tysklands største fagforening har gjort det samme. Det er en prisværdig sag, som kan vise sig at blive det 21. århundredes store sejr for arbejdstagerne

Bachelorerne kommer – måske

Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter

Arbejdsgiverne skal tage mere ansvar for at integrere nydanskere

Arbejde er en af de vigtigste faktorer for vellykket integration. Derfor har virksomhederne et stort ansvar for at ansætte indvandrere – og behandle dem lige så godt som de etnisk danske medarbejdere

Fagbevægelsen: Vi har udskammet DJØF’erne i konkurrencestaten

I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre

Robotterne kommer! For at undgå massearbejdsløshed og øget ulighed må vi indføre 25-timers arbejdsuge og basisindkomst

Den teknologiske udvikling betyder, at der om få år vil være rigtigt mange mennesker, der ikke er arbejde til. Hvis ikke udviklingen skal ende i massearbejdsløshed og øget ulighed skal venstrefløjen gå i offensiven og kræve større andel i produktivitetsstigningerne, basisindkomst og kortere arbejdstid. Det foreslår to SF’ere i ny bog

Historien om det grå guld på arbejdsmarkedet er kun den halve sandhed: Flere ældre går på førtidspension

Flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. Det er ifølge regeringen en positiv konsekvens af reformer, der har udskudt efterlønsalderen. Men reformerne har tilsyneladende også betydet, at flere ældre går på førtidspension, hvilket ifølge AE-Rådet er en mindre værdig tilbagetrækning

Humaniora har mistet status – antallet af optagne er faldet med 25 pct. på fem år

For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?

Sider

Mest læste

  1. Vi må have en ny lønindplaceringsreform som et endeligt opgør med et antikveret kvindesyn, som (næsten) ingen alligevel har længere
  2. Mads Steffensens er DR’s hr. Hygge. Men nu har han valgt at slutte sig til markedssamfundets prekariat. Det er tilsyneladende en vigtig nyhed
  3. Moderne mænd kan både være kærlige fædre, handymænd og karrierekometer. De er blevet mangfoldighedsmænd. Det gælder dog ikke de socialt udsatte — dem er vi ved at låse fast i rollen som tabermænd, og det fremmer ikke ligefrem deres udvikling
  4. Som nyudsprungen student fik jeg job på et plejehjem. Min uvidenhed viste sig hurtigt at være min største udfordring
  5. En replik til Lone Nørgaard
  6. Jeg kan ikke udholde fem minutters stilhed alene i min lejlighed, så må jeg gribe telefonen og ringe til nogen: en veninde, en anden veninde, min bror, min ekskæreste. 'Hvad laver du? Skal du noget i aften? Skal vi gå ud?'
  7. Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
  8. Arbejde giver os indhold i livet og et socialt tilhørsforhold, argumenterer politikerne, hver gang de introducerer en ny arbejdsmarkedsreform. Man faktisk er det ikke rigtig. At stå uden for arbejdsmarkedet medfører ikke i sig selv lavere trivsel eller dårligere sociale netværk viser omfattende undersøgelser