Menu
Log ind

Emne

arbejdsmarkedspolitik

Året begyndte med brand i gaderne, der truede med at sende den franske præsident, Emmanuel Macrons, reformprogram samme vej som Sarkozy og Hollande, og hans popularitet styrtdykkede. Men nu er Macron tilbage, måske stærkere end nogensinde.

Macron er tilbage. Men forude venter den sværeste reform

Året begyndte med protester og gadekampe, som nær havde ødelagt hans præsidentskab. Men nu, under et år senere, er Emmanuel Macron tilbage. Oppositionen er splittet, økonomien er i bedring, og han er blevet Europas diplomatiske samlingspunkt. Nu begynder en ny politisk sæson i Frankrig, som byder på Macrons hidtil største opgave: At ændre landets pensionssystem

Kontanthjælpsmodtagere risikerer at skulle sidde med hatten i hånden

En ydelseskommission skal undersøge, om man kan skabe et mere enkelt kontanthjælpssystem, hvor man i højere grad fokuserer på tilskud. Men tankegangen kan underminere medborgerskabstankegangen og øger stigmatiseringen, mener post doc Kristian Kongshøj i dette debatindlæg
Når du har arbejde, så har du penge, og så kan du forbruge. Når du er arbejdsløs, har du ikke så mange penge. Så er du nul og niks, og så må samfundet gerne sparke til dig. Også selvom du i forvejen ligger ned.

Som kontanthjælpsmodtager føler jeg mig udstødt

Hvis du er uden job, er det selvforskyldt. Det er dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig og holde op med at ryge. Som kontanthjælpsmodtager starter man med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet

Rengøring er ikke selvomsorg, men et stykke arbejde kvinder altid har udført

Åsa Linderborgs kritik af privat rengøringshjælp afspejler en overvintret forestilling om kvindens traditionelle arbejde i hjemmet. Nemlig at det ikke er arbejde
Det er tre ben i præsident Emmanuel Macrons forsøg på at revolutionere det franske jobmarked: Det skal være lettere at fyre folk. Der skal være mere omskoling. Og der skal være mere kontrol. Macron besøger Danmark for at blive inspireret til nye reformer.

Macron ønsker sig det, Løkke har: en velfungerende konkurrencestat

Når Emmanuel Macron som den første franske præsident siden 1982 tirsdag lander til 36 timers statsbesøg i Danmark, er det med et klart mål: Han vil have tips og trick af en garvet politisk håndværker, for Macron ønsker sig det, Løkke allerede har: En konkurrencestat, hvor det er let at fyre og omskole folk – og der føres benhård kontrol med de arbejdsløse

Platformsvirksomheder skal tage ansvar for de ansatte

Lige nu slipper mange platforme afsted med at digitalisere sort arbejde. Men hvis myndighederne laver klare regler, bliver resultatet bedre platforme, der behandler personalet bedre og leverer bedre services

»Staten har simpelthen droppet forsvaret for den danske model i den offentlige sektor«

Økonomien buldrer afsted, så det burde være let at lave en overenskomstaftale, mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Alligevel er det blevet historisk svært. Corydon-doktrinen er ved at ødelægge den danske model i den offentlige sektor, mener han. Så nu er der ’75-80 procents risiko’ for storkonflikt
Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, advarer da også om, at overophedning og en faretruende mangel på arbejdskraft vil skade dansk økonomi og det opsving, der er i gang.

Nu er der jobfest i Danmark. Men det betyder ikke, at alt er godt. Hvad gør vi så?

Danmark slår snart EU-rekord som det mest arbejdende land. Men selv om der er fest, er alt langtfra godt. Arbejdsgiverne og LA vil have reformer. Fagbevægelsen efterlyser job til dem, der stadig er ledige, og mere i løn, mens økonomer advarer mod ulighed. Information giver et overblik over positionerne

Ændret økonomisk politik er afgørende for et mere socialt Europa

Det er et fremskridt, hvis EU på fredag vedtager en såkaldt social søjle, som kan øge koordinationen af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Men hvis vi for alvor skal skabe et mere socialt Europa, skal den økonomiske politik også lægges om
Der arbejder omtrent 4.600 rumænere i dansk landbrug.

Landbrug & Fødevarer: Dansk landbrug kan ikke hænge sammen uden østeuropæere

Hver tredje ansat i dansk landbrug er i dag udlænding – primært fra Østeuropa. Landbrug & Fødevarer mener, det ville være en ’decideret katastrofe’, hvis ikke østeuropæerne var der. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen betegner østeuropæerne som ’en forudsætning for vækst og velstand’. Men østeuropæerne bliver underbetalt, advarer forsker og fagforbund

Sider

Mest læste

  1. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  2. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  3. Som kontanthjælpsmodtager føler jeg mig udstødt
    Hvis du er uden job, er det selvforskyldt. Det er dig, der er noget i vejen med. Du skal have nye tænder, tabe dig og holde op med at ryge. Som kontanthjælpsmodtager starter man med bare at savne et job, men ender med at miste sit selvværd og sin integritet
  4. Velfærdsstat på kinesisk
    Som svar på Kinas store sociale problemer er landet påbegyndt opbygningen af en velfærdsstat. Det er stadig et lidt underernæret væsen med børnesygdomme, men Kina kigger til udlandet, når problemerne skal løses – også til Danmark
  5. Macron er tilbage. Men forude venter den sværeste reform
    Året begyndte med protester og gadekampe, som nær havde ødelagt hans præsidentskab. Men nu, under et år senere, er Emmanuel Macron tilbage. Oppositionen er splittet, økonomien er i bedring, og han er blevet Europas diplomatiske samlingspunkt. Nu begynder en ny politisk sæson i Frankrig, som byder på Macrons hidtil største opgave: At ændre landets pensionssystem
  6. Enøjet arbejdsmarkedspolitik truer flexicurity
    I årevis har Danmark brystet sig af den såkaldte flexicurity-model, der sikrer både konkurrenceevne og social tryghed. Men modellen trues af tendensen til alene at opfatte arbejdsløshed som et udslag af den lediges manglende vilje til at søge job
  7. Der er faktisk ikke nogen grund til at arbejde så meget, som vi gør
    Hele ugen har vi talt om, hvordan vi kan få hinanden til at arbejde noget mere. For arbejde er gået fra at være et nødvendigt onde til at være samfundets bud på en mening med livet. Blandt andet derfor vækker debatten om kortere arbejdstid så stærke følelser
  8. ’Skal alle være en del af arbejds­styrken for enhver pris?’
    Det nytter ikke at blive ved at forsøge at få flere syge og ledige i job, advarede økonomiprofessor Nina Smith i sommer. I stedet bør vi slå ind på en ny kurs i den økonomiske politik og skabe vækst ved at investere i blandt andet uddannelse. Professoren blev kritiseret fra flere sider, men offentliggør nu ny forskning i emnet