Emne

arkitektur

Man tænkte stort

Et af de klareste steder at læse konjunkturers æstetiske påvirkninger er gennem arkitekturen. 00’ernes byggeboom fortæller historien om en tid, hvor alt kunne lade sig gøre, og forpligtelserne var få. Med krisens ankomst vil fokus igen blive rettet mod det arkitekturen handler om: mennesket

Ingen kan lide en by, der er for smart

Lad os håbe, at Rio snarere end Songdo eller Masdar bliver den primære inspirationskilde for fremtidens byplanlæggere

Anlægsloft skader grøn omstilling

Det er absurd, at anlægsloftet skal spænde ben for kommunernes investering i energiforbedringer, som på kort sigt skaber arbejdspladser og vækst over hele landet, samtidig med at energibesparelserne på lang sigt vil give kommunerne en økonomisk gevinst

Istanbul rives ned og bygges op

En ung dansk arkitekt og hans tyrkiske arkitekthustru har opbygget en tegnestue i Istanbul. På tegnebordet ligger mere research af megabyens struktur end egentlige byggeprojekter. Dem er der nemlig nok af, som byens første designbiennale tydeligt viser

PH til afklapsning hos HH

Hans Hertel prøver i sidste del af sin nye biografi nærmest selvretfærdigt at tugte den ældre, rabiat opvakte Poul Henningsen

Tyk og forstuvet arkitekturhistorie

Bogen om en ny dansk arkitekturbølge er skabt til at lade ligge og flyde i både hjemlige og oversøiske loungesofaer. Eller er den snarere et humpende politisk statement?

Arkitektens mave

Arkitektens mave fra 1987 er stadig en visuel oplevelse ud over det sædvanlige med sin kærlighed til kupler

En skihopkatastrofe af glas og niveauskred

Den nye krydsskraverede udgave af Industriens Hus over for Københavns Rådhus er et makværk af overbebyggelse og vokseværk på hjørnet af Tivoli og landets centrale byrum

Rundt på kollegiegulvet

Forlaget Edition Bløndal har udgivet en stor flot bog, der cirkler omkring Tietgenkollegiets arkitektoniske idé og rum

Nutidens arkitekter tegner mere end bare bygninger

Arkitekturen skal være en social motor og ikke blot et æstetisk objekt, og arkitekter skal turde tage del i samfundsdebatten. Det har de nye danske tegnestuer forstået, og eksperter er enige om, at der er sket et nybrud, som rækker ud over de nationale grænser

Sider

Mest læste

  1. En af professor emeritus Carsten Thaus gaver var at lade øjeblikket op, fylde det med en verden af betydning. Martin Zerlang mindes sin fagfælle, der kunne tale som få andre om arkitektur, kunst, design, film, bykultur og verdenssituationen
  2. Verdens måske mest succesfulde og skoledannende kunst-, design- og arkitekturskole, Bauhaus, holdt kun ud fra 1919 til 1933. I 100-året grovfejres legenden nu med nye museer og et væld af udstillinger. Men de fjorten års kreative udfoldelser var så mangfoldige og modsætningsfyldte, at man knapt nok kan tale om én skole og slet ikke om én Bauhaus-stil. Jubilæumsårets hurrafortælling møder derfor også kritik
  3. Den amerikanske arkitekturskribent Michael Sheridan har udgivet en tyk bog om bygningskunstnernes egne huse i 1950'ernes danske guldalder
  4. Hovedstadens tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen er stolt af den udvikling, han satte i gang i København i 2001-2010. Det var en ideologisk brydekamp om byens rum med Søren Pind og Mærsk Mc-Kinney Møller, men sejrene var større end nederlagene. Nu advarer han om, at der går ’et spøgelse gennem byen’ – opdelingen mellem de rige og de fattige
  5. Dansk arkitektur gav form til velfærden under velfærdsstatens fremkomst. Nutidens arkitekter skal tilbage og tage del i udformningen af fremtidens samfund, for lige rundt om hjørnet ligger et globalt marked for velfærdsdesign og venter på at blive erobret
  6. Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  7. Det kendetegner dansk mentalitet, og det kan vi takke Grundtvig for. Grundtvigs ’beåndede enfoldighed’ lever videre i arkitekten Jan Gehl, som – modsat så mange andre – tænker mennesket ind i sin arkitektur
  8. Film om Orienten viser araberne som på den ene side skurkagtige og fæle, på den anden varme og villige. Men kan vi overhovedet forstå hinanden hen over alle gensidige fordomme?