Emne

astronomi

Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores

Sorte huller er populære i coronatid: »De mest eksotiske fænomener i verdensrummet«

Korrespondent Mathias Sonne fik sig en astrofysisk åbenbaring på en bayersk landevej. Den førte til en samtale med professor Heino Falcke, der har været med til at tage verdens første billede af et sort hul og er troende kristen. »Kun stædige ateister vakler ikke lidt i deres tro, når de kigger på et sort hul,« mener han

Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie

Kvinder er åbenbart de bedste astronauter, men hvad om vi bare blev på Jorden?

Det er tilsyneladende både billigere og mere formålstjenligt at sende kvindelige astronauter på rejse til Mars end mandlige. Men ærligt talt fatter jeg ikke, hvad noget menneskeligt væsen vil derude, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg

I Christopher Nolans ’Interstellar’ var sorte huller sandhed og skønhed. Nu er de det også i virkeligheden

Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
Anmeldelse

Planetariets opskrift på en spektakulær oplevelse: Skærme og atter skærme

Små skærme, store skærme, spektakulært store skærme, buede skærme, skærme, man kan trykke på for at zoome ind i en galakse, skærme man styrer andre skærme med. Skærme, der står, og skærme, der ligger, og skærme, der hænger. Skærme er tilsyneladende den eneste ingrediens i opskriften på en spektakulær visuel oplevelse, skriver forfatter Harald Voetmann, som vi har sendt på Tycho Brahe Planetariums nye udstilling ’Made in Space’

Sort hul fortæller om galaksers fortid

Hurtigheden af det sorte huls rotation kan fortælle noget om, hvordan galaksen har set ud, og hvordan den har udviklet sig

Astronomer jagter planeter med gunstige betingelser for liv

Robotteleskoper i Chiles Atacama-ørken skal analysere fremmede kloders atmosfærer med henblik på at finde tegn på ikke-jordiske livsformer

Rumrejser er opium for folket

Når der bliver brugt milliarder på rumforskning og -rejser, er det ikke kun for videnskabens skyld. Trangen til at udforske rummet har også en lang række religiøse aspekter, forklarer forsker i astrokultur

Den mageløse Dr. Dee og den moderne videnskabs fødsel

En overset renæssanceskikkelse rehabiliteres i ny opera, men hvorfor blev Elizabeth I’s hofastronom skrevet ud af videnskabens historie?

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  2. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  3. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  4. Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
  5. Korrespondent Mathias Sonne fik sig en astrofysisk åbenbaring på en bayersk landevej. Den førte til en samtale med professor Heino Falcke, der har været med til at tage verdens første billede af et sort hul og er troende kristen. »Kun stædige ateister vakler ikke lidt i deres tro, når de kigger på et sort hul,« mener han
  6. Astronomer og oldtidsforskere har kortlagt mekanikken i, hvad der viser sig at være en analog astronomisk computer – fundet kaldes det mest enestående menneskeskabte objekt fra tiden før Renæssancen
  7. Carsten Niebuhrs søn skrev en meget oplysende biografi om sin far, hvor handefinerer ham som en af de sidste europæere, der endnu kunne se orienten uden at instrumentalisere det ind i en europæisk magtkultur
  8. Den økonomiske teori gøres stadig mere abstrakt med avancerede matematiske ligninger, og den økonomiske tænkning bliver mere og mere virkelighedsfjern ESSAY Hører økonomisk teori stadig hjemme i det samfundsvidenskabelige fakultet på universitetet? Eller har det både med hensyn til metode som med indhold ændret sig så meget, at faget måske med større ret burde placeres under naturvidenskaberne sådan et sted mellem teoretisk fysik og astronomi? Jeg havde i hvert fald for nylig den chokerende oplevelse at måtte konstatere, at nationaløkonomisk teori i dag næsten udelukkende benytter sig af matematik, og at valget af forudsætninger om den menneskelige adfærd og evne til at forudse fremtiden forekommer sært verdensfjerne...