Emne

astronomi

Videnskabshistorie
11. september 2021

Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.
Interview
26. juni 2021

»Sådan en god rakettur, det ville være fantastisk«

For første gang i mere end ti år optager Det Europæiske Rumfartsagentur nye astronauter. 147 danskere har ansøgt om at blive en del af det europæiske rumprogram, blandt dem den 28-årige softwareudvikler og astronomiuddannede Andreas Kjær Dideriksen fra Sønderborg
Det er blandingen af eventyr og videnskab, der har fået Andreas Kjær Dideriksen til at søge ind på den europæiske astronautuddannelse.
Naturvidenskab
6. marts 2021

Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
Klumme
6. marts 2021

Så landede vi på Mars, men skal vi ikke lige fikse Jorden først?

Pandemien har forbundet os tættere end noget andet her på Jorden i nyere tid. Den har givet os en fælles fjende, et fælles mål og mindet os om, hvor små og alene vi er i universet. Men kampen har indtil videre ikke kunnet omsættes til en følelse af fællesskab. Den skal vi til Mars for at finde
Pandemien har forbundet os tættere end noget andet her på Jorden i nyere tid. Den har givet os en fælles fjende, et fælles mål og mindet os om, hvor små og alene vi er i universet. Men kampen har indtil videre ikke kunnet omsættes til en følelse af fællesskab. Den skal vi til Mars for at finde
Naturvidenskab
27. februar 2021

Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
Feature
12. december 2020

Sorte huller er populære i coronatid: »De mest eksotiske fænomener i verdensrummet«

Korrespondent Mathias Sonne fik sig en astrofysisk åbenbaring på en bayersk landevej. Den førte til en samtale med professor Heino Falcke, der har været med til at tage verdens første billede af et sort hul og er troende kristen. »Kun stædige ateister vakler ikke lidt i deres tro, når de kigger på et sort hul,« mener han
Nobelprisen gik i år til forskere, der utrætteligt og originalt har forsøgt at forstå sorte huller. Her ses en grafisk repræsentation af et sort hul.
Feature
21. september 2019

Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
Klumme
29. juli 2019

Kvinder er åbenbart de bedste astronauter, men hvad om vi bare blev på Jorden?

Det er tilsyneladende både billigere og mere formålstjenligt at sende kvindelige astronauter på rejse til Mars end mandlige. Men ærligt talt fatter jeg ikke, hvad noget menneskeligt væsen vil derude, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
NASA-astronauten Anne McClain. 
Kommentar
13. april 2019

I Christopher Nolans ’Interstellar’ var sorte huller sandhed og skønhed. Nu er de det også i virkeligheden

Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
Det sorte hul i galaksen M87.
Anmeldelse
12. februar 2018

Planetariets opskrift på en spektakulær oplevelse: Skærme og atter skærme

Små skærme, store skærme, spektakulært store skærme, buede skærme, skærme, man kan trykke på for at zoome ind i en galakse, skærme man styrer andre skærme med. Skærme, der står, og skærme, der ligger, og skærme, der hænger. Skærme er tilsyneladende den eneste ingrediens i opskriften på en spektakulær visuel oplevelse, skriver forfatter Harald Voetmann, som vi har sendt på Tycho Brahe Planetariums nye udstilling ’Made in Space’
Udstillingen ’Made in Space’ handler om, hvor vi alle sammen kommer fra. Om kroppens byggesten – atomerne – der kommer fra rummet. Og den tager de besøgende med på en kosmisk rejse derhen.

Sider

  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 20. juni 2007

    Mønsterbryderen Porotnikoff

    Hun er fra en ufaglært familie med indvandrerbaggrund. Men stjernehimlen over Bellahøj og en fysiklærer i mellemskolen viste vej. Olga Porotnikoff blev kemiingeniør og var med til at starte it-revolutionen på landets to største universitetsbiblioteker
  • Kommentar
    13. april 2019

    I Christopher Nolans ’Interstellar’ var sorte huller sandhed og skønhed. Nu er de det også i virkeligheden

    Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
    Det sorte hul i galaksen M87.
  • Klumme
    29. juli 2019

    Kvinder er åbenbart de bedste astronauter, men hvad om vi bare blev på Jorden?

    Det er tilsyneladende både billigere og mere formålstjenligt at sende kvindelige astronauter på rejse til Mars end mandlige. Men ærligt talt fatter jeg ikke, hvad noget menneskeligt væsen vil derude, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
    NASA-astronauten Anne McClain. 
  • Videnskabshistorie
    11. september 2021

    Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

    I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
    Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.