Emne

astronomi

»Sådan en god rakettur, det ville være fantastisk«

For første gang i mere end ti år optager Det Europæiske Rumfartsagentur nye astronauter. 147 danskere har ansøgt om at blive en del af det europæiske rumprogram, blandt dem den 28-årige softwareudvikler og astronomiuddannede Andreas Kjær Dideriksen fra Sønderborg

Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier

Så landede vi på Mars, men skal vi ikke lige fikse Jorden først?

Pandemien har forbundet os tættere end noget andet her på Jorden i nyere tid. Den har givet os en fælles fjende, et fælles mål og mindet os om, hvor små og alene vi er i universet. Men kampen har indtil videre ikke kunnet omsættes til en følelse af fællesskab. Den skal vi til Mars for at finde

Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores

Sorte huller er populære i coronatid: »De mest eksotiske fænomener i verdensrummet«

Korrespondent Mathias Sonne fik sig en astrofysisk åbenbaring på en bayersk landevej. Den førte til en samtale med professor Heino Falcke, der har været med til at tage verdens første billede af et sort hul og er troende kristen. »Kun stædige ateister vakler ikke lidt i deres tro, når de kigger på et sort hul,« mener han

Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie

Kvinder er åbenbart de bedste astronauter, men hvad om vi bare blev på Jorden?

Det er tilsyneladende både billigere og mere formålstjenligt at sende kvindelige astronauter på rejse til Mars end mandlige. Men ærligt talt fatter jeg ikke, hvad noget menneskeligt væsen vil derude, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg

I Christopher Nolans ’Interstellar’ var sorte huller sandhed og skønhed. Nu er de det også i virkeligheden

Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
Anmeldelse

Planetariets opskrift på en spektakulær oplevelse: Skærme og atter skærme

Små skærme, store skærme, spektakulært store skærme, buede skærme, skærme, man kan trykke på for at zoome ind i en galakse, skærme man styrer andre skærme med. Skærme, der står, og skærme, der ligger, og skærme, der hænger. Skærme er tilsyneladende den eneste ingrediens i opskriften på en spektakulær visuel oplevelse, skriver forfatter Harald Voetmann, som vi har sendt på Tycho Brahe Planetariums nye udstilling ’Made in Space’

Sort hul fortæller om galaksers fortid

Hurtigheden af det sorte huls rotation kan fortælle noget om, hvordan galaksen har set ud, og hvordan den har udviklet sig

Sider

Mest læste

  1. Carsten Niebuhrs søn skrev en meget oplysende biografi om sin far, hvor handefinerer ham som en af de sidste europæere, der endnu kunne se orienten uden at instrumentalisere det ind i en europæisk magtkultur
  2. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  3. Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  4. Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  5. Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
  6. Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  7. Små skærme, store skærme, spektakulært store skærme, buede skærme, skærme, man kan trykke på for at zoome ind i en galakse, skærme man styrer andre skærme med. Skærme, der står, og skærme, der ligger, og skærme, der hænger. Skærme er tilsyneladende den eneste ingrediens i opskriften på en spektakulær visuel oplevelse, skriver forfatter Harald Voetmann, som vi har sendt på Tycho Brahe Planetariums nye udstilling ’Made in Space’
  8. Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...