Emne

astronomi

Nyhed
4. marts 2013

Sort hul fortæller om galaksers fortid

Hurtigheden af det sorte huls rotation kan fortælle noget om, hvordan galaksen har set ud, og hvordan den har udviklet sig
Nyhed
14. januar 2013

Astronomer jagter planeter med gunstige betingelser for liv

Robotteleskoper i Chiles Atacama-ørken skal analysere fremmede kloders atmosfærer med henblik på at finde tegn på ikke-jordiske livsformer
Baggrund
28. november 2012

Rumrejser er opium for folket

Når der bliver brugt milliarder på rumforskning og -rejser, er det ikke kun for videnskabens skyld. Trangen til at udforske rummet har også en lang række religiøse aspekter, forklarer forsker i astrokultur
’Vi kan for første gang nogensinde måle tilstedeværelsen af planeter i andre solsystemer, og det sætter gang i tanker om, at der kan være liv et andet sted i universet,’ siger mag.art. i religionsvidenskab Thore Bjørnvig.
Baggrund
27. juni 2012

Den mageløse Dr. Dee og den moderne videnskabs fødsel

En overset renæssanceskikkelse rehabiliteres i ny opera, men hvorfor blev Elizabeth I’s hofastronom skrevet ud af videnskabens historie?
Damon Alberns opera om den geniale, men forkætrede videnskabsmand ’Dr Dee’  har lige haft premiere på Coliseum i London. Dens debut var oprindelig i juli 2011 på Palace Theatre i Manchester.
27. januar 2009

Bag humanismens maske

Ordet 'humanisme' er blevet kapret af 68'erne i åndenød efter et nyt dogme, og det har de fundet i politisk korrektheden. Som de kalder humanisme
68-erne er indædte modstandere af kernevåben. Men kun vestlige kernevåben. Nu kommer Iran og bebuder et kernevåbenprogram og vilje til at bruge kernevåben i en ny holocaust. Og 68-erne er tavse. arkiv
29. oktober 2008

Afrikas historie skal skrives om

I Timbuktu i udkanten af Sahara er der dukket i hundredtusindvis af gamle bøger og manuskripter op, som er ved at ændre forskernes og verdens opfattelse af Afrika, fortæller Alida Jay Boye fra Oslo Universitet, der netop har udgivet en ny bog om Saharas intellektuelle skatkammer
Timbuktus manuskripter har i århundreder ligget gemt i trækister eller gravet ned i ørkensandet. På den måde har de overlevet røvere, brand, oversvømmelse og diverse koloni- og besættelsesmagters hærgen. Først de sidste fem-10 år er hundredtusindvis af manuskripter og bøger for alvor er begyndt at dukke op.
Læserbrev
9. august 2008

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Kommentar
14. marts 2008

Religionen og det offentlige rum

Lad os bare erkende det: religionen er kommet for at blive. Og at det ikke er religionen som sådan, der er problemet, men dele af den, når biler bliver brændt af i Guds navn
Læserbrev
19. februar 2008

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Kronik
9. november 2007

Samfundsøkonomisk uenighed

De økonomiske anbefalinger, økonomerne kommer med, er bestemt af den teori, der benyttes. Det må være virkeligheden, der må være overdommer, når man vurderer kvaliteten af de økonomiske forskning
De økonomiske anbefalinger, økonomerne kommer med, er bestemt af den teori, der benyttes. Det må være virkeligheden, der må være overdommer, når man vurderer kvaliteten af de økonomiske forskning

Sider

  • Videnskabshistorie
    11. september 2021

    Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

    I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
    Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 20. november 1999

    Det ulykkelige Arabien

    Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...
  • 2. juni 1998

    Digtning som grundforskning

    Morten Søndergaards nye digte indkredser poesiens særlige form for viden-om-verden NY BOG Et fremherskende fælles træk ved de bedste og nysgerrigste af 1990'ernes digtere har været deres åbne appetit på dialog mellem kunsten og videnskaben, naturvidenskaben især...
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • 1. marts 2006

    På sporet af arabisk videnskab

    I Paris står folk i kø for at se en udstilling, der viser i hvor høj grad den arabiske verden var i videnskabelig blomstring, mens Europa lå hen i religiøst mørke