Emne

astronomi

2. januar 2002

Et nyt år truer

VELKOMMEN til den første hverdag i år 2002. Velkommen på arbejde til dem, der har et, og til dem, der ikke har et, men sikkert alligevel arbejder med noget, om ikke andet sig selv...
5. august 2005

Kanel i kødbollerne

En smag af livet er en forsødet græsk film-opdækning
13. december 2005

Profetens kappe

Tænk at der endelig er kommet et værk på dansk, som introducerer iranske åndsaristokrater til det danske publikum
1. marts 2006

På sporet af arabisk videnskab

I Paris står folk i kø for at se en udstilling, der viser i hvor høj grad den arabiske verden var i videnskabelig blomstring, mens Europa lå hen i religiøst mørke
24. marts 2006

Fællesskabets skole

Højskoleforstander Kasper Graarup mener, det er på tide at tage et opgør med det individuelle og personlige udgangspunkt, der ligger til grund for så mange meninger i dag - samt det, Thomas Wiehe kalder det imageprægende højglanssprog
20. maj 2006

Fra programmeringssprog til tankestrøm og opleveleser

Datalogiens fader, danskeren Peter Naur, modtager i dag den prestigefyldte Turing-pris, populært kaldet for datalogiens Nobelpris. Prisen får han for sit banebrydende arbejde med at udvikle programmeringssprog. Men Naur er mere end blot en pioner inden for udviklingen af computersprog - han er også en original tænker, når det gælder nervemæssige grundlag for vore oplevelser
8. september 2006

Første danske forskerskole i astrologi

Videnskabsministeriet har netop bevilliget seks millioner kroner til etablering af den første danske forskerskole i astrofysik. Det er de to forskergrupper ved Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der står bag forskerskolen i samarbejde med det Nordiske Optiske Teleskop og en række internationale partnere, deriblandt Oxford Universitet og den europæiske rumfartsorganisation ESA...
11. november 2006

Vestens tanker er ikke vore egne

Efter 12 års arbejde ligger det store trebindsværk 'Tankens magt - Vestens idehistorie' endelig klar og færdig. Værket kan læses som svar på spørgsmålet: Hvad er Vestens bidrag til verdens civilisation og kultur? Frederik Stjernfelt forklarer...
1. december 2006

Ny formidlingspris til astrofysikeren Anja Andersen

*Astrofysikeren Anja Andersen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet er igen blevet hædret for sin enestående formidling af forskning i astronomi og himmelrum. Denne gang er det Danmarks Radio, der i dag i DR-Byen tildeler hende Rosenkjær-prisen, der gives til en frem-trædende videnskabsmand eller kulturpersonlighed, der har formidlet et vanskeligt emne på dansk...
11. december 2006

Græsk astronomi var 1.000 år forud for sin tid

Astronomer og oldtidsforskere har kortlagt mekanikken i, hvad der viser sig at være en analog astronomisk computer – fundet kaldes det mest enestående menneskeskabte objekt fra tiden før Renæssancen

Sider

  • Videnskabshistorie
    11. september 2021

    Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

    I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
    Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 20. november 1999

    Det ulykkelige Arabien

    Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...
  • 2. juni 1998

    Digtning som grundforskning

    Morten Søndergaards nye digte indkredser poesiens særlige form for viden-om-verden NY BOG Et fremherskende fælles træk ved de bedste og nysgerrigste af 1990'ernes digtere har været deres åbne appetit på dialog mellem kunsten og videnskaben, naturvidenskaben især...
  • 11. december 2006

    Græsk astronomi var 1.000 år forud for sin tid

    Astronomer og oldtidsforskere har kortlagt mekanikken i, hvad der viser sig at være en analog astronomisk computer – fundet kaldes det mest enestående menneskeskabte objekt fra tiden før Renæssancen
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores