Emne

astronomi

Artikler
2. januar 2002

Et nyt år truer

VELKOMMEN til den første hverdag i år 2002. Velkommen på arbejde til dem, der har et, og til dem, der ikke har et, men sikkert alligevel arbejder med noget, om ikke andet sig selv...
5. august 2005

Kanel i kødbollerne

En smag af livet er en forsødet græsk film-opdækning
13. december 2005

Profetens kappe

Tænk at der endelig er kommet et værk på dansk, som introducerer iranske åndsaristokrater til det danske publikum
1. marts 2006

På sporet af arabisk videnskab

I Paris står folk i kø for at se en udstilling, der viser i hvor høj grad den arabiske verden var i videnskabelig blomstring, mens Europa lå hen i religiøst mørke
24. marts 2006

Fællesskabets skole

Højskoleforstander Kasper Graarup mener, det er på tide at tage et opgør med det individuelle og personlige udgangspunkt, der ligger til grund for så mange meninger i dag - samt det, Thomas Wiehe kalder det imageprægende højglanssprog
20. maj 2006

Fra programmeringssprog til tankestrøm og opleveleser

Datalogiens fader, danskeren Peter Naur, modtager i dag den prestigefyldte Turing-pris, populært kaldet for datalogiens Nobelpris. Prisen får han for sit banebrydende arbejde med at udvikle programmeringssprog. Men Naur er mere end blot en pioner inden for udviklingen af computersprog - han er også en original tænker, når det gælder nervemæssige grundlag for vore oplevelser
11. november 2006

Vestens tanker er ikke vore egne

Efter 12 års arbejde ligger det store trebindsværk 'Tankens magt - Vestens idehistorie' endelig klar og færdig. Værket kan læses som svar på spørgsmålet: Hvad er Vestens bidrag til verdens civilisation og kultur? Frederik Stjernfelt forklarer...
11. december 2006

Græsk astronomi var 1.000 år forud for sin tid

Astronomer og oldtidsforskere har kortlagt mekanikken i, hvad der viser sig at være en analog astronomisk computer – fundet kaldes det mest enestående menneskeskabte objekt fra tiden før Renæssancen
21. juni 2007

Frigjort kvinde ved udgangen af den mørke middelalder

Litteraten Elisabet Holst debuterer med en historisk roman om selvstændighed og kætteri i det adelige kvindeliv i 1500-tallet. God underholdning og solid research, men klicheerne banker på
20. juni 2007

Mønsterbryderen Porotnikoff

Hun er fra en ufaglært familie med indvandrerbaggrund. Men stjernehimlen over Bellahøj og en fysiklærer i mellemskolen viste vej. Olga Porotnikoff blev kemiingeniør og var med til at starte it-revolutionen på landets to største universitetsbiblioteker

Sider

  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Ph.d. Cup 2023
    26. april 2023

    René Tronsgaards forskning er med til at finde ud af, om vi er alene i universet

    René Tronsgaards forskning er med til at kortlægge fjerne solsystemer, hvor vi måske en dag kan søge efter tegn på liv. For vi ved stadig ikke, om Jorden er unik, eller om der gemmer sig liv på andre planeter i rummet
    René Tronsgaards forskning er med til at kortlægge fjerne solsystemer, hvor vi måske en dag kan søge efter tegn på liv. For vi ved stadig ikke, om Jorden er unik, eller om der gemmer sig liv på andre planeter i rummet
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • 15. august 1997

    Den ultimative ulæselighed

    Arno Schmidts Zettels Traum fra 1970 findes i over 10.000 eksemplarer, men vil næppe nogen sinde blive læst udtømmende ULÆSELIGE BØGER Ulæselige bøger kan med tiden opnå i det mindste en vis læselighed, og bøger, som ved deres fremkomst blot udtrykte, hvad alle tænkte, kan sagtens gå hen og blive uforståelige, når omverdenen forlader den basis af erfaring og viden, som de byggede på...
  • Kommentar
    13. april 2019

    I Christopher Nolans ’Interstellar’ var sorte huller sandhed og skønhed. Nu er de det også i virkeligheden

    Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
    Det sorte hul i galaksen M87.
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • 5. november 2001

    Universets koldeste sted

    Ekstreme betingelser giver helt ny viden om materialer, som kræver lige så ekstreme anstrengelser økonomisk og tidsmæssigt. Er det det hele værd?