Emne

astronomi

21. juni 2007

Frigjort kvinde ved udgangen af den mørke middelalder

Litteraten Elisabet Holst debuterer med en historisk roman om selvstændighed og kætteri i det adelige kvindeliv i 1500-tallet. God underholdning og solid research, men klicheerne banker på
20. juni 2007

Mønsterbryderen Porotnikoff

Hun er fra en ufaglært familie med indvandrerbaggrund. Men stjernehimlen over Bellahøj og en fysiklærer i mellemskolen viste vej. Olga Porotnikoff blev kemiingeniør og var med til at starte it-revolutionen på landets to største universitetsbiblioteker
12. april 2007

Læserbreve - ham Gud...

Læserbreve bragt i dagens Information
12. september 2006

LÆSERBREVE

Fjordens sidste bøvs Livet i Mariager Fjord synger mange steder på sidste vers. Fisk og bunddyr dør. Et liglagen breder sig. Mange danske fjorde og kystvande gisper ligeledes efter vejret...
24. oktober 2005

LÆSERBREVE

Lidt trøst i åndenøden Ond morgen hedder et af Palle Nielsens træsnit, som jeg kom til at tænke på, da dagen begyndte med endnu et af Søren Krarups hadefulde forenklede svar på det komplicerede integrationsspørgsmål i radioens P1 og fortsatte på Informations ak, så tålmodige kronikplads, hvor han supplerede sit fremmedfjendske nationalistiske mantra med sit kuturradikale forfølgelsesvanvid og fik bagatelliseret sin ideologiske kollega Louise Freverts ucensurerede råheder (den 20...
3. august 2005

opinion

Humanismen og Fog Det var dog en skrækkelig svada, Kaare Fog udsatte en del ubefæstede sjæle for med sit angreb på os humanister (kronik den 1. au...
Nyhed
13. december 2004

Carsten Niebuhrs liv og levned

Carsten Niebuhrs søn skrev en meget oplysende biografi om sin far, hvor handefinerer ham som en af de sidste europæere, der endnu kunne se orienten uden at instrumentalisere det ind i en europæisk magtkultur
Anmeldelse
13. november 2004

Ambassadør i bare tæer

I ny rejsebog springer Troels Kløvedal ud som søfarts-historiker, Kina-ambassadør og vovet pioner på Yangtze-floden. Kløvedal er absolut læseværdig, overraskende – og en smule selvfed
28. juni 2004

Journalist– grib i egen barm

Forskning Forskere og deres forskning skal blive mere synlige i massemedierne. Forskerne skal tage sig sammen, gribe tastaturet, og, ikke mindst, stille op, når en journalist ringer til dem med spørgsmål...
22. maj 2004

Bøger med mere

v./Kim Bruun London *I South Kensington nær Hyde Park ligger Londons naturvidenskabelige museum Science Museum lige op og ned af det naturhistoriske museum og Victoria and Albert museum...

Sider

  • Videnskabshistorie
    11. september 2021

    Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

    I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
    Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 20. november 1999

    Det ulykkelige Arabien

    Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...
  • 2. juni 1998

    Digtning som grundforskning

    Morten Søndergaards nye digte indkredser poesiens særlige form for viden-om-verden NY BOG Et fremherskende fælles træk ved de bedste og nysgerrigste af 1990'ernes digtere har været deres åbne appetit på dialog mellem kunsten og videnskaben, naturvidenskaben især...
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • 1. marts 2006

    På sporet af arabisk videnskab

    I Paris står folk i kø for at se en udstilling, der viser i hvor høj grad den arabiske verden var i videnskabelig blomstring, mens Europa lå hen i religiøst mørke