Emne

astronomi

6. maj 2004

DEBAT

Medaljekrati Regeringen bør i stedet for Kunstrådet indføre et medaljesystem. Danmarks bedste forfattere ville så kunne tildeles små og store medaljer under deres jævnlige møder med ministrene...
1. maj 2004

Sedna – et vellykket mediestunt

Planet-kandidaten Sedna er skabt af en pressemeddelelse fra NASA. Sednas planet-status holder ikke – den er snarere en asteroide. Men NASA har fået opmærksomhed, og demonstreret sine evner til at finde asteroider i det hele taget
29. april 2004

DEBAT

Tid nok? *Kan der mon blive tid til to minutters stilhed herhjemme for at mindes de 10.000 civile irakere, der er dræbt, siden krigen startede med bombardementet af Bagdad for et år siden? Bent Jørgensen Keramiker 1...
24. marts 2004

Arabisk vinder frem

Spot Måske er de mange tysk-lektioner i folkeskolen og gymnasiet spild af tid. Måske skulle vi hellere have brugt tiden på at lære sige: »habibi,« med den helt rigtige betoning i stedet for at slide vores kæber af led med: »Ich liebe dich«...
13. marts 2004

En myre på Buddhas krop

Heldigvis lader astronomien sig vanskeligt reducere til astrofysik – og endnu vanskeligere at styre mod praktiske anvendelser og forøget forbrug
Nyhed
4. december 2003

Bilkabøger

Et fremtidskig ind i den litterære provins
16. juni 2003

Allah akbar

Hvordan kom dog de mærkelige krystalkupler ind i debatten?
11. juni 2003

X, y og Gud

Smukke historier i religion og i videnskabsteori
14. maj 2003

Mest menneske for pengene

I en kalden på menneskets besindighed har den norske forfatter Sigmund Jensen genoplivet den filosofiske og politiske ideroman. Det gør han ved at hudflette den vestlige civilisation
Kronik
11. april 2003

Nyt håb for mit Irak

I Bagdad i 1970’erne gik universitetets piger i mini-nederdele. Vi diskuterede Hemingway, Camus og Al-Rumi. Så blev islamismen folks eneste håb om en fremtid... Nu må FN tage over i Irak

Sider

  • Videnskabshistorie
    11. september 2021

    Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

    I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
    Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 20. november 1999

    Det ulykkelige Arabien

    Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...
  • 2. juni 1998

    Digtning som grundforskning

    Morten Søndergaards nye digte indkredser poesiens særlige form for viden-om-verden NY BOG Et fremherskende fælles træk ved de bedste og nysgerrigste af 1990'ernes digtere har været deres åbne appetit på dialog mellem kunsten og videnskaben, naturvidenskaben især...
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • 1. marts 2006

    På sporet af arabisk videnskab

    I Paris står folk i kø for at se en udstilling, der viser i hvor høj grad den arabiske verden var i videnskabelig blomstring, mens Europa lå hen i religiøst mørke