Emne

astronomi

Kronik
9. april 2003

Den gule fare

Når Saddam Hussein kalder de amerikanske styrker ’vor tids mongoler’, genopliver han det mest traumatiske øjeblik i klassisk arabisk historieskrivning: Bagdads fald til mongolerne i 1258
20. januar 2003

Kosmos i bronze

Himmelskiven fra Nebra er muligvis menneskehedens ældste astronomiske stjernekort og dermed det største arkæolo-giske fund i Europa i årtier. Efter to år i røverhænder er det lykkedes schweizisk politi at sikre den uvurderlige skat for fremtiden
25. marts 2002

Astronomerne jagter jordlignende kloder

ESA fører an i den første mission, der skal finde planeter som Jorden i rummet og måske liv
25. februar 2002

Et babyboom af stjerner

Utallige stjernehobe blev ifølge ny astrofysisk teori skabt allerede kort efter Big Bang
25. januar 2002

NEKROLOGER

Gerda Nystad, 79 *Tegneren Gerda Nystad, Hellerup, er død 79 år. Hun var kun 16 år, da hun havde sin første tegning i Politikens Magasinet. Senere blev hun kendt over det ganske land for sine smukke akvareller, bogillustrationer og satiriske tegninger af venstrefløjens behandlersystem...
7. november 2001

Nostalgien efter Al-Andalus

Hvorfor er antagonismen i dag blevet af en sådan art, at man nu ligefrem taler om religionskrig
5. november 2001

Universets koldeste sted

Ekstreme betingelser giver helt ny viden om materialer, som kræver lige så ekstreme anstrengelser økonomisk og tidsmæssigt. Er det det hele værd?
2. november 2001

Engang lærte araberne os at tænke

Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
30. oktober 2001

’Terrorister vil være centrum i verden’

Når der ikke er andet end verdens-fornægtelse tilbage i en terrorists sind, er det et psykologisk fænomen, ikke et religiøst, siger syrisk eks-fundamentalist
12. september 2001

LÆSERDEBAT

Nordirske ørkenvandringer 7. SEPT. – Bente Bundgaard er normalt en af Danmarks mest vidende og nuancerede skildrere af konflikten i Nordirland. Men hun går for vidt i sin insisteren på neutralitet i konflikten, når hun den 6...

Sider

  • Videnskabshistorie
    11. september 2021

    Ny bog afliver endnu en gang de sejlivede fordomme om den mørke og tilbagestående middelalder

    I middelalderens engelske klostre etablerede lærde munke en videnskabelig kultur præget af nysgerrighed, fællesskab og åbenhed
    Et astrolabium formentligt fremstillet i Frankrig efter maurisk forlæg omkring år 1300. Det var et af de instrumenter, munken John Westwyk beskrev i sit videnskablige arbejde.
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Kommentar
    13. april 2019

    I Christopher Nolans ’Interstellar’ var sorte huller sandhed og skønhed. Nu er de det også i virkeligheden

    Sorte huller har længe været en del af vores kollektive fiktion. Men med det billede af et supermassivt sort hul, der blev præsenteret i onsdags, er de nu også en del af vores virkelighed. En virkelighed, der ligner Christopher Nolans fiktion til forveksling
    Det sorte hul i galaksen M87.
  • Naturvidenskab
    27. februar 2021

    Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • 20. november 1999

    Det ulykkelige Arabien

    Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...
  • 11. december 2006

    Græsk astronomi var 1.000 år forud for sin tid

    Astronomer og oldtidsforskere har kortlagt mekanikken i, hvad der viser sig at være en analog astronomisk computer – fundet kaldes det mest enestående menneskeskabte objekt fra tiden før Renæssancen