Emne

astronomi

Artikler
Analyse
17. november 2000

Uforsonlige fronter

Mistillid og dårlig kommunikation præger forholdet mellem Undervisningsministeriet og universiteterne, der bekæmper hinanden med rapporter, analyser og tal Et af de mest groteske eksempler på konsekvenserne af universiteternes økonomiske krise, der er blevet hevet frem af en ellers stor bunke, er det omfattende forfald i Botanisk Have...
25. september 2000

Den store, ukendte festival

Jeg vakler hjemad og opsender en stille bøn om, at festivalen ikke er det eneste tiltag for at hverve flere unge til de naturvidenskabelige uddannelser Festival Hvis man endnu ikke skulle vide det, så afholdes der i perioden 22...
6. marts 2000

Tyveri af et verdensbillede

Fanatiske samlere synes ude efter Kopernicus' revolutionære værk om de himmelske sfærers revolutioner I centrum Der er inden for de seneste år rapporteret om i alt syv tyverier af en af den vestlige kulturs mest sjældne og betydningsfulde bøger: De revolutionibus orbium coelestium (Om omdrejningerne af himmelske sfærer) fra 1543 af Nicolaus Kopernicus...
20. januar 2000

Tøvende tilgang til antikken

Første bind af ny idehistorie har mange gode og sympatiske tilløb især hvis man står på helt bar bund Filosofi Idéhistorie er navnet på en smuk drøm om at forstå menneskeåndens frembringelser ikke eksklusivt inden for et enkelt felt, under udelukkelse eller nedvurdering af alle andre - f...
20. november 1999

Det ulykkelige Arabien

Da Napoleon landede i Alexandria for 200 år siden forudså ingen, at denne første direkte kontakt med Europa ville ende i en katastrofe for den muslimsk-arabiske civilisation. Arabernes holdning til Vesten er i dag dybt ambivalent...
Kronik
12. februar 1999

Man kan jo ikke vide alt

Hvorfor er det så svært at købe en ny computer? Og hvorfor er der ikke længere nogen, der lever op til fortidens ideal om en ægte mange-lærd - en polyhistor? Før man overhovedet tør træde inden for i en computerbutik, må man drive lidt research...
2. november 1998

Beam me up!

Danske forskere udvikler en teknik, hvormed man kan teleportere lysstråler TELEPORter Alle der har set Star Trek kender til fænomenet: Nede i rumskibets transporterrum står Scottie (nu i The Next Generation er det Jordi), som teleporterer besætningsmedlemmerne til og fra planeterne...
5. august 1998

Bogen som er hverken kat eller fisk

Interaktiv bog popper op i grænselandet mellem pap, pop og pip NY BOG "Sat mekanismen på plads med de løse figurer. Hanen og rævens hale fungerede fint, men da rævens overkrop blev sat i, var der intet, der fungerede...
2. juni 1998

Digtning som grundforskning

Morten Søndergaards nye digte indkredser poesiens særlige form for viden-om-verden NY BOG Et fremherskende fælles træk ved de bedste og nysgerrigste af 1990'ernes digtere har været deres åbne appetit på dialog mellem kunsten og videnskaben, naturvidenskaben især...
18. april 1998

Styrken til at overleve

Prøv at tænke dit liv igennem og husk på, hvad andre har fortalt dig om dig selv. Tag alle de positive udsagn med videre i livet. Det giver styrke MODGANG En klog mand, min præst, gav mig følgende ord med på vejen, da jeg blev konfirmeret: "Tragt efter, hvad der er oventil og ikke, hvad der er på jorden...

Sider

  • Feature
    4. september 2023

    Elon Musk vil skrue op for sine internetsatellitter i rummet. Astrofysikere er bekymrede

    Techmilliardær Elon Musk vil bringe internettet fra rummet og ned til de tre milliarder mennesker, der endnu ikke har adgang. Men ny forskning problematiserer det stigende antal satellitter og de etiske og juridiske gråzoner
    Arkivfoto fra februar 2021 af himlen over Uruguay omtrent 185 kilometer nord for Montevideo. Billedet er taget med lang lukketid på kameraet og viser stien af en gruppe Starlink-satellitter på nattehimlen.
  • Feature
    21. september 2019

    Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
    Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 
  • 2. november 2001

    Engang lærte araberne os at tænke

    Der er intet i islam, som på forhånd gør den mindre modtagelig for liberale ideer, end kristendommen. Det var araberne, der lærte europæerne at tænke logisk, respektere andre religioner, bruge kronometrisk tid, drikke kaffe og værdsætte markedsøkonomien
  • Klumme
    29. juli 2019

    Kvinder er åbenbart de bedste astronauter, men hvad om vi bare blev på Jorden?

    Det er tilsyneladende både billigere og mere formålstjenligt at sende kvindelige astronauter på rejse til Mars end mandlige. Men ærligt talt fatter jeg ikke, hvad noget menneskeligt væsen vil derude, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
    NASA-astronauten Anne McClain. 
  • 5. november 2001

    Universets koldeste sted

    Ekstreme betingelser giver helt ny viden om materialer, som kræver lige så ekstreme anstrengelser økonomisk og tidsmæssigt. Er det det hele værd?
  • 20. maj 2006

    Fra programmeringssprog til tankestrøm og opleveleser

    Datalogiens fader, danskeren Peter Naur, modtager i dag den prestigefyldte Turing-pris, populært kaldet for datalogiens Nobelpris. Prisen får han for sit banebrydende arbejde med at udvikle programmeringssprog. Men Naur er mere end blot en pioner inden for udviklingen af computersprog - han er også en original tænker, når det gælder nervemæssige grundlag for vore oplevelser
  • Naturvidenskab
    6. marts 2021

    Mysteriet om mørkt stof fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • 11. december 2006

    Græsk astronomi var 1.000 år forud for sin tid

    Astronomer og oldtidsforskere har kortlagt mekanikken i, hvad der viser sig at være en analog astronomisk computer – fundet kaldes det mest enestående menneskeskabte objekt fra tiden før Renæssancen