Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

ateisme

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Kronik
12. marts 2022

Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
Anmeldelse
21. november 2020

Hvem dræbte Gud, hvornår og hvordan? Professor nærmer sig svaret i en ny bog

Der er langt mere på spil i diskussionen mellem troende og vantro end golde argumenter. Følelsernes vigtighed som historisk og kulturel forudsætning optrevles eminent i en ny bog af den prisbelønnede religionsprofessor Alec Ryrie
Kristensdommens styrke er i høj grad dens følelsesmæssige appel – men det samme gør sig gældende for ikketroen, skriver Alec Ryrie i sin bog.
Læserbrev
17. oktober 2020

Brevkassen: Kan en gudsfornægter være gudmor?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på læserspørgsmål. Her er en kvinde i tvivl om, hvorvidt hendes ugudelighed står i vejen for, at hun kan være gudmor
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på læserspørgsmål. Her er en kvinde i tvivl om, hvorvidt hendes ugudelighed står i vejen for, at hun kan være gudmor
Anmeldelse
7. juni 2019

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Læserbrev
3. juli 2018

En mening uden religion

Alle mennesker har brug for vejledning – også ateister, men ikke nødvendigvis gennem religion
Læserbrev
29. juni 2018

Trossamfund bliver ikke begunstiget

Det er kun delvist rigtigt, når ateisten Anders Stjernholm slår ned på religiøse foreningernes begunstigelser
Anmeldelse
22. juni 2018

Nutidens liberale ateister begriber ikke, hvad religion egentlig er

De historiske erfaringer med ateistisk intolerance er for så vidt lige så skrækindjagende som erfaringerne med religiøs intolerance
Hvad de nymodens liberale ateister eller sekulære humanister, eller hvad de nu end foretrækker at kalde sig, frem for alt ikke synes at forstå, er, at også deres alternativ til, hvad vi kalder for religion, baserer sig på tro og ikke på viden.
Klumme
7. november 2017

Svaret på livets store mysterier er: ’Do dum dum dum, de do dum dum’

Her er ingen redningskrans. Gud er ingen kujonagtig livsforsikring, men en smertelig påmindelse om, at der kun er dette ene liv. Og vi fucker det selv op. Det er et år siden, Leonard Cohen døde: Han prædiker stadig i mit indre. Og afslører nådigt mine egne amatørprædikener dette Luther-år
Leonard Cohen tilbragte årevis af sit liv fordybet i religion, filosofi og mystik. Han var buddhistisk munk, kristen poet og jødisk profet. Men forblev livet igennem æstetiker og humorist.
Klumme
30. oktober 2017

En ægte frihedselsker lader andre have deres guder i fred

Religionskritikere som Ateistisk Selskab præsenterer deres ikketro som noget ultimativt moderne og frisættende. Men reelt er det friheden til at tro på hvad som helst, der er kernen af det moderne demokrati
Ateister som Richard Dawkins sidestiller ensidigt det at tro med en bizar vrangforestilling om at fremskridt, videnskab og menneskelig tolerance er uforeneligt med en mere eller mindre fast overbevisning om, at der findes en gud eller ’noget mere mellem himmel og jord’.
Interview
26. oktober 2016

’Det er skamfuldt for min familie, at jeg er vantro’

Det fik alvorlige konsekvenser for Ercan Alici, da han stod frem som ateist. Han er i dag blandt talerne på en konference på Christiansborg om vanskelighederne for muslimer ved at vende deres religion ryggen
’Jeg ville beskytte min pige mod at skulle stå til regnskab for andre menneskers religiøse forventninger,’ siger Ercan Alici om sin beslutning om at stå åbent frem og fortælle, at han ikke er muslim.

Sider

  • Kommentar
    26. september 2014

    Vi har brug for at tro

    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  • Kronik
    12. marts 2022

    Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

    Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
    Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
  • Kronik
    28. februar 2015

    Jeg skal altid være klar med en løgn

    25-årige Haifa lever to liv. Et som muslim og et som ateist. Hun tror ikke længere på Gud, men tør ikke forlade islam. Derfor lever hun et dobbeltliv, hvor hun lyver om, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. I håb om, at det en dag holder op med at være et tabu at forlade islam, fortæller hun her sin historie
    Dobbeltliv. Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, siger Haifa.
  • Interview
    27. december 2013

    Selv ateister tror

    Det er forfejlet at tro, at sekulariseringen ligger for enden af menneskets dannelsesrejse mod rationaliteten. Troen er mere fundamental end ateisme og religion. Men vi har glemt sproget for det indre liv, siger kunstneren Kristian Leth
    Det er forfejlet at tro, at sekulariseringen ligger for enden af menneskets dannelsesrejse mod rationaliteten. Troen er mere fundamental end ateisme og religion. Men vi har glemt sproget for det indre liv, siger kunstneren Kristian Leth
  • Kronik
    12. maj 2016

    Selv ateister kan trænge til lidt gud

    Alle mennesker har brug for et sted uden for enhver fornuft. Derfor bliver den militante ateisme underligt gammeldags i sin iver efter at afvise religionen og det irrationelle
    Alle mennesker har brug for et sted uden for enhver fornuft. Derfor bliver den militante ateisme underligt gammeldags i sin iver efter at afvise religionen og det irrationelle
  • Kommentar
    15. januar 2014

    Ateismen er religionerne overlegen

    Kristian Leth tager fejl, når han benægter, at ateismen er udtryk for et højere udviklingstrin end religionerne. Ateismen forbliver stum og lader mennesket – ikke guden – komme til orde
  • 14. juli 2005

    Hvorfor hader de os så meget?

    Vesten har selv fostret den islamiske terrorisme, der sidste torsdag igen slap sin vrede løs mod os
  • Baggrund
    27. april 2010

    Er videnskab og tro hinandens modsætninger?

    Videnskaben og religionen kan konfliktfrit sameksistere, da de stiller helt forskellige spørgsmål, siger den anerkendte biolog og tidligere præst, Francisco Ayala, og for dette synspunkt har han vundet Templeton-prisen på en million pund. Umuligt, indvender ateister fra kredsen omkring Richard Dawkins: Ateisme er en naturlig følge af et videnskabeligt verdensbillede
    Francisco Ayala, spansk-amerikansk professor i genetik og evolutionærbiologi (og tidligere præst), vandt i sidste måned Templeton-prisen. Han mener ikke, at videnskab og religion udelukker hinanden, men at de har adskilte roller og besvarer forskellige spørgsmål.