Emne

ateisme

Kronik
12. marts 2022

Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
Anmeldelse
21. november 2020

Hvem dræbte Gud, hvornår og hvordan? Professor nærmer sig svaret i en ny bog

Der er langt mere på spil i diskussionen mellem troende og vantro end golde argumenter. Følelsernes vigtighed som historisk og kulturel forudsætning optrevles eminent i en ny bog af den prisbelønnede religionsprofessor Alec Ryrie
Kristensdommens styrke er i høj grad dens følelsesmæssige appel – men det samme gør sig gældende for ikketroen, skriver Alec Ryrie i sin bog.
Læserbrev
17. oktober 2020

Brevkassen: Kan en gudsfornægter være gudmor?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på læserspørgsmål. Her er en kvinde i tvivl om, hvorvidt hendes ugudelighed står i vejen for, at hun kan være gudmor
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på læserspørgsmål. Her er en kvinde i tvivl om, hvorvidt hendes ugudelighed står i vejen for, at hun kan være gudmor
Anmeldelse
7. juni 2019

Ateismen er blevet mangfoldig

Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
Læserbrev
3. juli 2018

En mening uden religion

Alle mennesker har brug for vejledning – også ateister, men ikke nødvendigvis gennem religion
Læserbrev
29. juni 2018

Trossamfund bliver ikke begunstiget

Det er kun delvist rigtigt, når ateisten Anders Stjernholm slår ned på religiøse foreningernes begunstigelser
Anmeldelse
22. juni 2018

Nutidens liberale ateister begriber ikke, hvad religion egentlig er

De historiske erfaringer med ateistisk intolerance er for så vidt lige så skrækindjagende som erfaringerne med religiøs intolerance
Hvad de nymodens liberale ateister eller sekulære humanister, eller hvad de nu end foretrækker at kalde sig, frem for alt ikke synes at forstå, er, at også deres alternativ til, hvad vi kalder for religion, baserer sig på tro og ikke på viden.
Klumme
7. november 2017

Svaret på livets store mysterier er: ’Do dum dum dum, de do dum dum’

Her er ingen redningskrans. Gud er ingen kujonagtig livsforsikring, men en smertelig påmindelse om, at der kun er dette ene liv. Og vi fucker det selv op. Det er et år siden, Leonard Cohen døde: Han prædiker stadig i mit indre. Og afslører nådigt mine egne amatørprædikener dette Luther-år
Leonard Cohen tilbragte årevis af sit liv fordybet i religion, filosofi og mystik. Han var buddhistisk munk, kristen poet og jødisk profet. Men forblev livet igennem æstetiker og humorist.
Klumme
30. oktober 2017

En ægte frihedselsker lader andre have deres guder i fred

Religionskritikere som Ateistisk Selskab præsenterer deres ikketro som noget ultimativt moderne og frisættende. Men reelt er det friheden til at tro på hvad som helst, der er kernen af det moderne demokrati
Ateister som Richard Dawkins sidestiller ensidigt det at tro med en bizar vrangforestilling om at fremskridt, videnskab og menneskelig tolerance er uforeneligt med en mere eller mindre fast overbevisning om, at der findes en gud eller ’noget mere mellem himmel og jord’.
Interview
26. oktober 2016

’Det er skamfuldt for min familie, at jeg er vantro’

Det fik alvorlige konsekvenser for Ercan Alici, da han stod frem som ateist. Han er i dag blandt talerne på en konference på Christiansborg om vanskelighederne for muslimer ved at vende deres religion ryggen
’Jeg ville beskytte min pige mod at skulle stå til regnskab for andre menneskers religiøse forventninger,’ siger Ercan Alici om sin beslutning om at stå åbent frem og fortælle, at han ikke er muslim.

Sider

  • Kommentar
    26. september 2014

    Vi har brug for at tro

    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  • Kronik
    12. marts 2022

    Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

    Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
    Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
  • Anmeldelse
    7. juni 2019

    Ateismen er blevet mangfoldig

    Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
    Ateismens historie har været kendetegnet ved pointeret negation: Vi er dem, der ikke tror på guder. Dette ’vi’ bliver sjældent bragt i organiseret fællesskab, for som det ofte lyder: Man laver heller ikke en klub for folk, der ikke samler på frimærker. Men det skyldes måske, at der gives mange slags ateismer?
  • Feature
    5. august 2008

    Alexandr Solsjenitsyn var en kontroversiel patriot og ildsjæl - til det sidste

    Solsjenitsyn er den af de russiske Nobelpris-modtagere, der har fået størst politisk betydning, men ikke nær nok efter sin egen mening
    Solsjenitsyn lagde sig først ud med det sovjetiske styre, som eksilerede ham, og siden med Vesten i skikkelse af NATO, som han under luftangrebene på Serbien i 1999 sammenlignede med Hitler. Her er Solzjenitsyn fotograferet sammen med forfatteren Hans Jørgen Lembourn under sit besøg i København i 1974.
  • 14. juli 2005

    Hvorfor hader de os så meget?

    Vesten har selv fostret den islamiske terrorisme, der sidste torsdag igen slap sin vrede løs mod os
  • 9. august 2006

    Tusmørke over Danmark

    Frygt og fællesskab er nogle af temaerne i Simon Fruelunds nye roman Borgerligt Tusmørke. Forfatteren fortæller om sin nye bog, der udkommer på fredag, og om et Danmark, hvor det er umuligt ikke at tage politisk stilling
  • Læserbrev
    17. oktober 2020

    Brevkassen: Kan en gudsfornægter være gudmor?

    Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på læserspørgsmål. Her er en kvinde i tvivl om, hvorvidt hendes ugudelighed står i vejen for, at hun kan være gudmor
    Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på læserspørgsmål. Her er en kvinde i tvivl om, hvorvidt hendes ugudelighed står i vejen for, at hun kan være gudmor
  • Kronik
    28. februar 2015

    Jeg skal altid være klar med en løgn

    25-årige Haifa lever to liv. Et som muslim og et som ateist. Hun tror ikke længere på Gud, men tør ikke forlade islam. Derfor lever hun et dobbeltliv, hvor hun lyver om, hvor hun er, og hvem hun er sammen med. I håb om, at det en dag holder op med at være et tabu at forlade islam, fortæller hun her sin historie
    Dobbeltliv. Jeg er dømt til det her dobbeltliv. Jeg tror ikke på nogen religion, men kan ikke sige det til min familie. Når jeg er alene, kan jeg bekende mig til ateismen, men det vil altid forventes, at jeg udadtil handler som en god muslim. Jeg kan leve uden Gud, men jeg kan ikke leve uden min familie, siger Haifa.