Emne

atomaffald

Nyhed
4. februar 2013

Briterne siger nej til atomaffaldsdepoter

Mens Folketinget grubler over, hvor man skal gøre af Risøs efterladenskaber, og Grønland overvejer en uranmine, må den britiske regering sande, at arbejdspladser og investeringer ikke kan lokke et eneste lokalsamfund til at opbevare atomaffald
Analyse
1. februar 2013

Atombrandslukning

Danmark skifter kurs i forhold til, hvad vi skal af vores atomaffald. Eller gør vi? Ingen ønsker nemlig at træffe den endelige beslutning om, hvor det skal placeres
Selv om skiftende regeringer forgæves har forsøgt at eksportere Danmarks 233 kilo mellemradioaktivt affald, forsøger politikerne nu igen at finde en aftager til affaldet i udlandet. Her ses et atomaffaldslaget i Schweiz.

Sider

  • 22. marts 2014

    Verdens værste affald

    Tyskland har besluttet sig for at udfase atomkraften. Men hvad der skal ske med det højradioaktive atomaffald som værkerne efterlader sig, er stadig en gåde, og politikere og befolkning har skændtes om placeringen af et endeligt lager igennem 50 år. Indtil de bliver enige, kører affaldet fra sted til sted ad hemmelige ruter på hemmelige tidspunkter
    Konflikt. I årtier har transporterne af atomaffald været politisk sprængfarlige. Her ankommer endnu en transport til anlægget i Gorleben under massive sikkerhedsforanstaltninger.
  • Baggrund
    8. februar 2017

    Borgergrupper håber, at atomaffald fra Risø ikke skal graves ned

    Om få uger vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind modtage en indstilling fra et tværministerielt udvalg om håndteringen af atomaffaldet fra Risø. Selv om landets fem borgergrupper mod atomaffald forestiller sig, at indstillingen bliver et mellemlager, lurer frygten for et slutdepot alligevel i baggrunden
    Det danske atomaffald, der er deponeret efter forsøg på Risø. Rundt om i landet håber borgergrupper, at de ikke bliver naboer til et permanent slutlager for affaldet.
  • Nyhed
    3. december 2016

    Fukushima-regningen fordoblet til 1,4 billioner kr.

    Erstatninger, oprensning og affaldsdeponering efter atomkatastrofen i 2011 bliver langt dyrere end tidligere skønnet
  • Baggrund
    25. november 2014

    Historien om atomaffaldet, som ingen vil have

    I årevis har et særligt embedsmandsudvalg forsøgt at finde svaret på, hvor ca. 10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø kan placeres. Måske får vi svaret om få måneder
    I de kommuner, der er på tale som mulige aftagere af atomaffald, er borgere og politikeren bekymrede – et af stederne er i Kerteminde Kommune, hvor arbejdet for at få vikingeskibsgraven i Ladby optaget på UNESCO’s liste over verdensarv risikerer at smuldre, hvis et slutdepot for atomaffald placeres på Kertinge Mark få hundrede meter fra Ladbyskibet.
  • Nyhed
    2. oktober 2014

    Ren natur, økologisk mælk, bæredygtige østers ... og 250 vogntog radioaktivt affald?

    Anders Rask og Søren Vester bor på limfjordshalvøen Salling, der er udpeget som et muligt slutdepot for radioaktivt affald fra Risø. De forstår ikke, hvorfor 250 vogntog med lav- og mellemradioaktivt affald skal lagres i et område, som ikke har så meget andet at leve af end økologi og den rene natur
    Anders Rask og Søren Vester står på en stubmark nær landsbyen Thise i Salling. Området er af myndighederne blevet udpeget som et af seks lokaliteter, der dybt nede i undergrunden kan rumme et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø.
  • Baggrund
    17. november 2014

    Atomdepot kan ødelægge Nordøstfyns vikingeplaner

    Kerteminde Kommunes arbejde for at få vikingeskibsgraven i Ladby optaget på UNESCO’s liste over verdensarv risikerer at smuldre, hvis et slutdepot for atomaffald placeres på Kertinge Mark få hundrede meter fra Ladbyskibet, mener museumsleder
    Vikingsskibsgraven i Ladbys chancer for at blive optaget på UNESCO’s liste over verdensarv smuldrer, hvis der skal placeres et slutdepot for atomaffald tæt på, frygter man på Fyn.
  • Interview
    10. december 2014

    Stigende vandstand kan true atomaffaldet på Risø

    Under stormen Bodil i december 2013 steg vandet i Roskilde Fjord over to meter. Havde vandstigningen været knap en meter højere, var fjordvandet nået op til gamle tromler med radioaktivt affald
    Vandstanden i Roskilde Fjord steg med godt to meter i forbindelse med stormen Bodil i december sidste år. Var vandstigningen nået op i 300 centimeters højde, ville fjordvandet være kommet i fysisk kontakt med blandt andet  ca. 1.300 af de ældste tromler med radioaktivt driftaffald i den såkaldte Lagerhal for lavaktivt affald. Arkiv