Det vigtigste mål for Sydkoreas præsident, når han i dag ankommer til Pyongyang, er at bryde det forhandlingsdødvande, som er indtrådt mellem USA og Nordkorea i forhold til atomar afrustning af Koreahalvøen
USA og Rusland har tilsammen mere end 9o procent af verdens atomvåben. På topmødet i Helsinki inviterede Putin til en forlængelse af den såkaldte START-aftale om atomvåbenkontrol mellem de to stormagter. Det er uklart, hvad Trump svarede
Donald Trump er, siden han blev indsat som præsident, blevet bedømt af journalister som politiker, men det er en ensidig fremstilling af præsidenten. Eksempelvis har Trump for en uge siden underskrevet et dokument, der kan føre til et atomfrit Korea
Donald Trump og Kim Jong-un underskrev tirsdag en aftale om atomnedrustning på Den Koreanske Halvø. Erklæringen kan ende som en sejr for Nordkorea og Trump, men et nederlag for USA
Det er ikke engang klart, om USA og Nordkorea har udarbejdet en dagsorden med talepunkter inden det med spænding ventede topmøde tirsdag i Singapore mellem USA’s og Nordkoreas leder. Trump siger, at han foretrækker at improvisere. Men eksperter frygter, at en uforberedt præsident enten vil give for store indrømmelser eller stille for urealistiske krav
Weekenden bragte en opvisning i lyndiplomati mellem Nord- og Sydkorea. Parterne er på talefod igen, og Nordkorea rede til at afvikle sine atomvåben – om tilliden til gensidige garantier holder, er dog fortsat uvist
USA’s præsident truede torsdag Kim Jong-uns regime med »total tilintetgørelse«, hvis det skulle afvise en total og permanent atomafrustning. Den uigennemtænkte trussel kan intet andet end at skærpe Nordkoreas mistillid til Trump-administrationen
Amerikanske diplomater vedkender, at der blev »gjort store fremskridt« under drøftelserne med EU-stormagter om en ny, revideret atomaftale med Iran, der ville omfatte missiler og regionale brændpunkter. Kun et enkelt punkt adskilte parterne. Men det ville Trump ikke høre tale om
Den amerikanske præsidents hårde linje i det internationale atomdiplomati kan enten indbringe ham Nobels Fredspris – eller kaste USA ud i to farlige storkonflikter på samme tid
Om et hemmeligt møde mellem to mænd - i en tid hvor naturvidenskaben mistede sin uskyld
To mænd
Man kan ikke ligefrem sige, at teatret er gået hen og blevet en blot underholdende og fordringsløs affære...
En dansk forsker i USA, Hans M. Kristensen, har i går afsløret, hvilke typer atomvåben USA havde placeret ulovligt på Grønland fra 1958 til 1965
BOSTON - I et hemmeligt dokument frigivet til en dansk forsker har det amerikanske flyvevåben for første gang bekræftet officielt, at USA havde kernevåben opstillet på luftbasen i Thule, Grønland i 1958, herunder fire brintbomber...
Waldir Didi Pereira, 72
*Engang var fodbold et spil for gentlemen, og en af de nobleste af dem døde den 12. maj, 72 år gammel. Ingen kender Waldir Pereira, men en hel verden af fodboldelskere lærte Didi at kende som spilfordeleren og strategen på det brasilanske guldalderhold, der vandt VM i 1958 og 1962...
Denne måned blev 75-året for verdenshistoriens mest dødbringende luftangreb markeret ved en beskeden ceremoni i Tokyo. Japan tumler stadig med at italesætte og mindes tragedien fra Anden Verdenskrig, hvor 100.000 hovedsageligt civile omkom på en enkelt nat
I landsdækkende tv fremsætter den amerikanske præsident Kennedy et ultimatum til Sovjetunionens leder Khrustsjov: Fjern de offensive raketter fra Cuba, eller indstil jer på følgerne! Desuden varsler amerikanerne en flådeblokade mod alle skibe på vej til Cuba
Skabte Hiroshima og Nagasaki fred? Har atombomben holdt kloden fri for verdenskrig i 75 år? Vi taler stadig om atombomber på Den Kolde Krigs præmisser. Men i en verden på vej mod en »atomar jungle« står vi i stigende fare for uoverskuelige katastrofer
Vi har mistet verden mellem os. Det gjorde vi allerede for lang tid siden. Vi lever nu i en ørken, men så længe vi lider i ørkenen, er der stadig håb. Så har psykologien og forbruget ikke fjernet de sidste anledninger til nye begyndelser
Koldkrigsforsker Bent Jensen mener at kunne dokumentere, at påvirkning fra Sovjet var med til at få de danske socialdemokrater til at skifte holdning i sikkerhedspolitikken i 80'erne og grundlægge fodnotepolitikken. Men ifølge tidligere S-udenrigsminister Kjeld Olesen skete det allerede i sluthalvfjerdserne
