Som mormor ligger der i sin plejehjemsseng, er Auschwitz et underligt kapitel, der på en gang er en parentes i hendes liv, og det, der kom til at definere og angive retning for det. Og for vores andres liv. En allestedsnærværende parentes. Der nogle gange slår os omkuld, og andre gange ligger så uendeligt langt væk