Menu
Log ind

Emne

autisme

Der måtte være andre muligheder end medicin og institutioner, tænkte Ninka-Bernadette og Morten Mauritson, hvis søn var så hårdt plaget af autisme, at de ikke længere selv kunne passe ham. I dag lever de efter Kernesund-konceptet uden mælk og gluten og har fået et helt nyt liv - som de begyndte på nettet.

Hvor al viden er lige gyldig og videnskaben ligegyldig

Vi er ikke som alle andre, lyder kampråbet fra de millioner, der ved hjælp af nettet trodser videnskaben og finder deres egen vej til et sundere og friere liv
Kommunen vil nu 'nedregulere' specialpædagikken. Men faktum er, at nogle børn har behov, som folkeskolen ikke kan dække.

Pas på Københavns gøgeunger

Selv højtfungerende og velbegavede autister kan ikke bare sættes i en almindelig folkeskole, men har brug for lærere, der kan håndtere dem. Nu skal Københavns institutioner arbejde med inklusion, og skolen skal rumme alle børn. Sådan vil kommunen spare udgifter til specialområdet

Regeringens spareplan: et handicappet barn

Loftet over kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn giver langt fra de 200 millioner, som regeringen regner med

Handicappede børn skal også tage nationale test

Specialskoler protesterer over, at børn med udviklingsforstyrrelser skal tage nationale test. Testekspert bakker op: Specialskoleelever får stress og angst af test. Danske Organisationer mener dog, at alle børn skal behandles ens
Personer med handicap, eller rettere personer med potentielt særlige kompetencer, hvad enten de er fysiske eller psykiske, behøver ikke være forhindret i aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Tilbuddet om passiv offentlig forsørgelse skal ikke være automatreaktionen, mener Thorkil Sonne og Poul-Erik Pedersen.

Det ubevidste fravalg

Mennesker med autisme og lignende personligheder skal ikke ses som en byrde, men de skal tværtimod anerkendes på arbejdsmarkedet; ses som mennesker med særlige evner, der via målrettet støtte kan bidrage aktivt og positivt til samfundet
Børn, der ikke kan følge med, bliver ofte ikke hjulpet på grund af pengemangel. -Jeg vil ikke udelukke, at der er kommuner, hvor der vitterligt ikke er flere penge i kassen, men så må regeringen og kommunerne finde ud af det,- mener Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme.

Elever kan ikke få specialundervisning

Mange folkeskoleelever lades i stikken. De får ikke den specialundervisning, de har krav på, fordi kommunerne ikke har pengene. Det strider mod loven, mener både lærere, skoleledere og organisationer

Skoleledere: For mange forstyrrende børn i folkeskolen

Børn med meget dårlig adfærd fylder nu så meget i folkeskolen, at det går ud over undervisningen af alle børn. Det siger otte ud af 10 skoleledere i København. De urolige børn lægger også så meget beslag på specialundervisningen, at det går ud over de børn, der 'kun' har faglige problemer

Kvinder burde faktisk være bedre kortlæsere

Man har hørt det før: Kvinders hjerner er forskellige fra mænds. Denne gang er det neurologien, der påstår at have fundet de afgørende beviser
Ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien vokser år efter år med det resultat, at omkring 3.000 børn og unge nu venter på behandling

Børn står i kø til psykiatrisk behandling

Ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien vokser år efter år med det resultat, at omkring 3.000 børn og unge nu venter på behandling
Københavns Kommune anbringer i stigende grad autistiske børn i institutionen Læssøegården - en daginstitution med 40 børn heraf 10 basispladser, altså specialpladser til børn med psyko-sociale problemer. Men det kniber med at bevilge pengene til børnene. Model

Vi handler altså ikke med børn ...

Hele landet har fået et stigende behov for særlige institutionspladser til autistiske børn. I Københavns Kommune forsøger man at løse problemet ved at ændre på prioriteringerne: de autistiske børn 'overtager' basispladserne, som ellers har været tiltænkt børn med sværere personlige og sociale problemer, og det vil kommunen ikke betale for

Sider

Mest læste

  1. Min søns diagnose gjorde også mig til en anden
    Når man får et barn med en diagnose, føles det, som om pilen peger direkte tilbage på ens egne måske fejlbehæftede gener. Ligger der noget og lurer hos mig eller min kæreste, som aldrig er blevet identificeret, og som vi skulle have tænkt over, før vi fik barn?
  2. Vi gør børn med autisme til outsidere
    Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  3. Autisme - en svær sygdom
    Globalt eksploderer antallet af børn, der diagnosticeres som autister, og ingen kan med sikkerhed sige hvorfor
  4. Autisme kan behandles med bedre kommunikation
    Kommunikations- og interaktionstræning af forældre til autistiske børn svækker mærkbart graden af udviklingsforstyrrelsen i flere år, viser ny international forskning. I dag er der ingen behandling for autistiske vanskeligheder, som op mod 50.000 danskere lever med
  5. Det er ikke psykiatriens fortjeneste, at min depressive søn stadig er i live
    Da min autistiske søn begyndte at udvise selvmordsadfærd, søgte jeg hjælp i behandlingssystemet. Men hans autisme bliver totalt misforstået af psykiatrien
  6. Den neurotypiske teori om de andre
    Antallet af personer med diagnosen autistme er tredoblet de sidste tyve år, men de videnskabelige teorier om autisme har begrænsende og potentielt negative konsekvenser for mennesker med autisme, lyder kritikken i nyt speciale. Også autisterne selv diskuterer og kritiserer teorierne og kalder ikke-autisterne for de neurotypiske
  7. Handicap og foster-diagnostik
    Øget tilbud om risikovurdering/foster-diagnostik bør ikke føre til besparelser på handicapområdet- tværtimod
  8. Citatfusk og værre fejl
    Krarup læser historien, som tidehvervspræster læser Bibelen