Emne

autofiktion

Kattefugl handler om at miste et menneske, som ikke dør

Autofiktiv roman om paradokset i at miste, selv om den mistede ikke er død

Ved fiktionens grænse

Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund

Grøndahl giver fuckfingeren til autofiktionen i sin nye roman ’Inde fra stormen’

Lighederne mellem Jens Christian Grøndahl og den fiktive Adam Huus er tydelige. I sin nye roman kaster Grøndahl sit alterego ud i en shitstorm lig den, han selv kom i efter en udtalelse om Kim Wall i 2017. Og gennem den mindre sympatiske variant af sig selv, skyller Grøndahl sit autofiktive jeg ud i læserens lokum

Er det ikke, fordi du ikke åbner dig op for den svimlende meditation over selve kunstens væ … NEJ!

Filminstruktør Anna Odell og tre sider af hendes personlighed, spillet af blandt andre Jens Albinus samt Mikael Persbrandt samt tre sider af hans personlighed, spillet af bl.a. Trine Dyrholm, flytter sammen i et filmstudie for at undersøge selve eksistensens grundvilkår. Er I med? Lyder det spændende? To sider af anmelderen vurderer biografaktuelle ’X&Y’. Og hun er ikke enige

Dokumentarister retter kameraet mod sig selv på CPH:DOX

Den københavnske dokumentarfestival DOX sætter i en af årets serier fokus på dokumentarfilm, der – med varierende konsekvens – tager udgangspunkt i filmskabernes egne liv, men med friheden til at drømme og digte til 

Skelsættende syner

Interessant, men ikke uproblematisk nøgleroman

’Skam’ kunne også have været titlen på Knausgårds store romanværk

I dette uddrag fra sin nye bog ’Kældermennesker’ kredser forfatteren Carsten Jensen om forbindelsen mellem det neoliberale menneske og autofiktionen som genre, Karl Ove Knausgårds ’Min kamp’ og Édouard Louis’ fornyelse af autofiktionen

Knud Romers projekt er sympatisk, men romanen er simpelthen ikke gennemarbejdet nok

Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet

Litteraturens nye sort

I Frankrig er autofiktion tilsyneladende blevet yt. Men der vil altid være forfattere, hvori et selvbiografisk stof nu er modnet så meget, at det presser sig på – uanset hvilken længde støvleskafterne for tiden udråbes til at skulle have

Fiktionen er den bedste måde at aflægge vidnesbyrd på

Nogle af de bedste skildringer af virkeligheden er skrevet som autofiktive romaner, og ikke som dokumentariske beretninger, netop fordi forfatteren i romanformen kan forbinde den personlige skæbne med en større og dermed give den almen gyldighed. Seneste stærke bevis på det er Sara Omars debutroman ’Dødevaskeren’

Sider

Mest læste

  1. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  2. Autofiktiv roman om paradokset i at miste, selv om den mistede ikke er død
  3. Har nutidens forfattere glemt de vilde eksperimenter? Har de glemt at protestere over verdens forfatning og en altomfattende kapitalisme ved at sprænge de etablerede litterære former? Og er autofiktionen virkelig nutidens svar på modernismens radikale formbrud, hvis den da overhovedet eksisterer? Årets vigtigste litterære debat udspillede sig her i avisen
  4. Lighederne mellem Jens Christian Grøndahl og den fiktive Adam Huus er tydelige. I sin nye roman kaster Grøndahl sit alterego ud i en shitstorm lig den, han selv kom i efter en udtalelse om Kim Wall i 2017. Og gennem den mindre sympatiske variant af sig selv, skyller Grøndahl sit autofiktive jeg ud i læserens lokum
  5. De selvbiografiske skrivestrategier i samtidslitteraturen udfordrer vores forestillinger om forfatternes og litteraturens autoritet. Er forfattere infantile, sexistiske, racistiske, når de i eget navn skriver infantilt, sexistisk, racistisk?
  6. Man behøver ikke tro det, men kvindehad – eller foragt – forekommer at være en ret god hypotese for, hvordan fordeling og vurdering af kvinder i toppen af verden fortsat tager sig ud
  7. Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund
  8. Når mange sikkert genkender Kirsten Thorups træthed ved at høre begrebet autofiktion – enten komisk udskreget eller belærende udpeget – som tidens åbenbaring i dansk litteratur skyldes det formentlig, at der simpelthen er al for megen uoriginal, slap og kedelig litteratur, som tildeles opmærksomhed