Menu
Log ind

Emne

autofiktion

Skelsættende syner

Interessant, men ikke uproblematisk nøgleroman

’Skam’ kunne også have været titlen på Knausgårds store romanværk

I dette uddrag fra sin nye bog ’Kældermennesker’ kredser forfatteren Carsten Jensen om forbindelsen mellem det neoliberale menneske og autofiktionen som genre, Karl Ove Knausgårds ’Min kamp’ og Édouard Louis’ fornyelse af autofiktionen
Knud Romer debuterede med den meget omtalte autofiktive roman Den som blinker er bange for døden om barndommen på Falster i 2006, som blev voldsomt eksponeret. Ikke mindst fordi gamle naboer eller bekendte ringede aviser op og påpegede fejl i romanens virkelighed, ’for sådan var det altså slet ikke’

Knud Romers projekt er sympatisk, men romanen er simpelthen ikke gennemarbejdet nok

Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
I Frankrig er autofiktion tilsyneladende blevet yt. Men der vil altid være forfattere, hvori et selvbiografisk stof nu er modnet så meget, at det presser sig på – uanset hvilken længde støvleskafterne for tiden udråbes til at skulle have

Litteraturens nye sort

I Frankrig er autofiktion tilsyneladende blevet yt. Men der vil altid være forfattere, hvori et selvbiografisk stof nu er modnet så meget, at det presser sig på – uanset hvilken længde støvleskafterne for tiden udråbes til at skulle have

Fiktionen er den bedste måde at aflægge vidnesbyrd på

Nogle af de bedste skildringer af virkeligheden er skrevet som autofiktive romaner, og ikke som dokumentariske beretninger, netop fordi forfatteren i romanformen kan forbinde den personlige skæbne med en større og dermed give den almen gyldighed. Seneste stærke bevis på det er Sara Omars debutroman ’Dødevaskeren’
Fem af de seks nominerede til Montanas Litteraturpris (fra venstre) Peter Højrup, Lone Aburas, Amalie Smith, Martin Larsen og Caroline Albertine Minor.

De bøger, vi indstiller til Montanas Litteraturpris, er bøger, som det er svært at have en kedelig samtale om

To tendenser tegner sig blandt de indstillede værker til Montanas Litteraturpris: en idiosynkratisk omgang med essayformen og en optagethed af det nære og intime i fiktionen. Og så er der Lone Aburas’ agitprop, der stikker helt af genremæssigt
Bisses nye album er dybt og rørende, og kun ganske få steder i løbet af de 13 numre, der spænder over mere end 60 minutter, er det en lille smule mindre end fremragende.

Et bisset og kærligt storværk

Det er svært at få armene ned over den unge danske sangskriver Bisse, der bliver ved med at føje perler til den danske sangskat. På sit nye album slår han dørene op til barndommens land, ser på det med barnets funklende blik, men kigger også sin egen trediveårskrise dybt i øjnene
Hans eneste radikalitet er hans oprigtighed, men oprigtighed i kunst betyder ikke noget, siger Péter Nádas om Karl Ove Knausgård.

Knausgårds manglende fantasi

Har Knausgård fornyet den store modernistiske roman og med sit bud på autofiktion indvarslet den nye tids litterære form, eller er hans roman her og nu blot den perfekte roman midt i vores ophøjede individualistiske tidsalder?

Litterær søskendestrid

Hvad stiller man op, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet i et fiktivt værk? Norske Vigdis Hjort skrev sidste efterår den meget omtalte roman ’Arv og miljø’. Nu debuterer hendes lillesøster, juristen Helga Hjorth, som romanforfatter for at levere en modhistorie til de incestanklager mod faren, som storesøsteren kom med i sin roman. Spørgsmålet er, hvad der kommer ud af det?

Den autofiktive syge

Når Journalist Knud Brix skal forsvare sig mod mistanke om i sin nye digtsamling Natfolden at komme for tæt på sin hverdag som hårdtslående Christiansborg-journalist og udstille navngivne politikere og andre magthavere, så svarer han uden tøven, at hans bog skam er 100 procent opdigtet og fiktion

Sider

Mest læste

  1. Knud Romers projekt er sympatisk, men romanen er simpelthen ikke gennemarbejdet nok
    Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  2. Velkommen til årets vigtigste litterære debat
    Har nutidens forfattere glemt de vilde eksperimenter? Har de glemt at protestere over verdens forfatning og en altomfattende kapitalisme ved at sprænge de etablerede litterære former? Og er autofiktionen virkelig nutidens svar på modernismens radikale formbrud, hvis den da overhovedet eksisterer? Årets vigtigste litterære debat udspillede sig her i avisen
  3. Er Christina Hagen til store sorte pikke?
    De selvbiografiske skrivestrategier i samtidslitteraturen udfordrer vores forestillinger om forfatternes og litteraturens autoritet. Er forfattere infantile, sexistiske, racistiske, når de i eget navn skriver infantilt, sexistisk, racistisk?
  4. Grænsen mellem litteratur og autofiktion er en thriller
    En fransk forfatter har opnået kæmpesucces med en roman, som måske er autofiktion, men helt sikkert diskuterer forfatterens overvejelser over virkelighed og fiktion, og som samtidig er en thriller
  5. Hvad er egentlig autofiktion, og hvad kan betegnelsen skygge for?
    Når mange sikkert genkender Kirsten Thorups træthed ved at høre begrebet autofiktion – enten komisk udskreget eller belærende udpeget – som tidens åbenbaring i dansk litteratur skyldes det formentlig, at der simpelthen er al for megen uoriginal, slap og kedelig litteratur, som tildeles opmærksomhed
  6. Pablo Llambias intime romangyser er voldsom, rystende og ubehagelig
    ... Og er det på flere niveauer
  7. Autofiktion er ikke nogen kvalitetsbetegnelse
    Autofiktion er et faktum, som er kommet for at blive. Og den sprænger alle rammer for modernistisk omgang med litteratur
  8. Den skjulte Knausgård
    Min kamp bliver en invitation til hykleri og skinhellighed, en mulighed for læserne til, via stedfortræder, at bryste sig med en falsk selvindsigts mod.