Emne

avisbranchen

Dagbladene udvikler sig til lukkede meningsfællesskaber. Det er et demokratisk problem

Grænsen mellem holdninger og nyheder er blevet for flydende i de private medier i Danmark. Medierne kan selv være skyld i, at ytringsfriheden undergraves med tendentiøs dækning og læserbehagesyge, skriver Martin Essemann i dette debatindlæg

Venstre tager nederlaget på forskud med annoncer om »udsigt til en rendyrket socialistisk regering«

Dagen før valget indrykkede Venstre annoncer i Politiken og Jyllands-Posten, der forsøger at skræmme vælgere over i blå blok med et socialistisk spøgelse. Men måske vil rød/blå-skillelinjen slet ikke afgøre valget, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg

Olaf har trykt den sidste papirudgave af dagbladet Arbejderen. 1. maj er det slut

1. maj udkommer Danmarks yngste dagblad for sidste gang på papir. Fremover vil Arbejderen kun udkomme digitalt. Information var med, da Olaf trykte sidste udgave af den lille avis, der er udkommet som dagblad siden 1982

Afskeden med Kim Larsen bringer for en sjælden stund fællesnyheden tilbage

Danske medier er i højere grad blevet et ekkokammer for deres brugere, men ikke i denne uge, hvor de i fællesskab tog afsked med ’Lune Larsen’

Redaktør for lokalavis: »Vi stiller ikke de kritiske spørgsmål, det må jeg helt ærligt sige«

Som en del af det nye medieforlig skal en ny pulje på 25 mio. kroner styrke landets 225 ugeaviser. En af dem er Ugeavisen Guldborgsund. Vi har besøgt avisen, som afdækker, hvad der sker i lokalområdet, og samtidig forsøger at leve op til annoncørernes forventninger. Journalistisk bearbejdede historier og politisk stof må man finde i dagbladet, siger chefredaktør

Rygterne om den faldende tillid til medierne er stærkt overdrevne

Vi vælger nye net-nyhedsmedier fra i stigende omfang, vi er trofaste nyhedsseere og i meget mindre omfang avisbrugere. Generationerne mødes dog dér, hvor vi modtager nyhederne: Vi bruger i stigende omfang smartphonen til nyhedsforbrug. Samtidig er vi det land i Norden, hvor vi er mindst villige til at betale for nyheder.

Grådige kapitalister piner livet ud af amerikanske lokalmedier

New York Times chefredaktør, Dean Baquet, sagde for en måned siden på CNN, »at den største krise i amerikansk journalistik er ikke Donald Trumps angreb på New York Times og Washington Post, men lokalmediernes tilbagegang.« Der er masser af årsager til mediekrisen, men i USA, hvor den hærger voldsomt, handler det ikke kun om overgang til det digitale og ændrede brugervaner.

Hvad stiller et medie som Information op, når en lagkage på Facebook er vigtigere i kampen om vælgernes gunst end dokumenteret udenomssnak?

Bogen er et velplaceret og nødvendigt indspark i en tid, hvor forhåndsaftaler mellem politiske kilder og redaktion kan støbe vinklen og fylde spalterne, hvilket gør medierne til aktører i en beslutningsproces i stedet for kontrollant af den. Og hvor kommercielt kendis- og kulturstof flyder på digitale platforme – uden et eneste modspørgsmål, der kunne vække en tanke. Der vil Information fortsat kunne gøre en forskel.

Mediestøtten udgør forskellen på liv og død for dagbladene

I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund

Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår

Sider

Mest læste

  1. Svenske Aftonbladets beslutning om at droppe læsere under 40 er endnu et symptom på en medieudvikling, der truer med at dele os på kryds og tværs
  2. I Danmark har vi fortsat tillid til nyhedsmedierne i langt højere grad end i andre lande. Mediekrisen herhjemme handler derfor mest om økonomi
  3. I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
  4. Årsagerne til det store medieskift er mange, men den ret uhøflige opskruning af papiravispriserne skal helt sikkert regnes med. De stiger med en hast, der har hægtet forbrugerprisindekset helt af
  5. Som en del af det nye medieforlig skal en ny pulje på 25 mio. kroner styrke landets 225 ugeaviser. En af dem er Ugeavisen Guldborgsund. Vi har besøgt avisen, som afdækker, hvad der sker i lokalområdet, og samtidig forsøger at leve op til annoncørernes forventninger. Journalistisk bearbejdede historier og politisk stof må man finde i dagbladet, siger chefredaktør
  6. Danske medier er i højere grad blevet et ekkokammer for deres brugere, men ikke i denne uge, hvor de i fællesskab tog afsked med ’Lune Larsen’
  7. Politisk styring af medierne går langt tilbage i Tyrkiet, ligesom pressen har en lang tradition for at politisere, siger den tyrkiske chefredaktør Can Dündar fra sit eksil i Berlin: Som journalist i Tyrkiet er du tvunget til at slås for friheden til at skrive. Forskellen på Erdogan og hans forgængere er, at Erdogan er blevet særdeles god til at kontrollere medierne
  8. De kommer til at grine lidt mere i Viby J med en ny chefredaktør, men den afgørende magt ligger (stadig) hos avisens store rorgænger, Jørgen Ejbøl