Dagen før valget indrykkede Venstre annoncer i Politiken og Jyllands-Posten, der forsøger at skræmme vælgere over i blå blok med et socialistisk spøgelse. Men måske vil rød/blå-skillelinjen slet ikke afgøre valget, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
1. maj udkommer Danmarks yngste dagblad for sidste gang på papir. Fremover vil Arbejderen kun udkomme digitalt. Information var med, da Olaf trykte sidste udgave af den lille avis, der er udkommet som dagblad siden 1982
Som en del af det nye medieforlig skal en ny pulje på 25 mio. kroner styrke landets 225 ugeaviser. En af dem er Ugeavisen Guldborgsund. Vi har besøgt avisen, som afdækker, hvad der sker i lokalområdet, og samtidig forsøger at leve op til annoncørernes forventninger. Journalistisk bearbejdede historier og politisk stof må man finde i dagbladet, siger chefredaktør
Vi vælger nye net-nyhedsmedier fra i stigende omfang, vi er trofaste nyhedsseere og i meget mindre omfang avisbrugere. Generationerne mødes dog dér, hvor vi modtager nyhederne: Vi bruger i stigende omfang smartphonen til nyhedsforbrug. Samtidig er vi det land i Norden, hvor vi er mindst villige til at betale for nyheder.
New York Times chefredaktør, Dean Baquet, sagde for en måned siden på CNN, »at den største krise i amerikansk journalistik er ikke Donald Trumps angreb på New York Times og Washington Post, men lokalmediernes tilbagegang.« Der er masser af årsager til mediekrisen, men i USA, hvor den hærger voldsomt, handler det ikke kun om overgang til det digitale og ændrede brugervaner.
Bogen er et velplaceret og nødvendigt indspark i en tid, hvor forhåndsaftaler mellem politiske kilder og redaktion kan støbe vinklen og fylde spalterne, hvilket gør medierne til aktører i en beslutningsproces i stedet for kontrollant af den. Og hvor kommercielt kendis- og kulturstof flyder på digitale platforme – uden et eneste modspørgsmål, der kunne vække en tanke. Der vil Information fortsat kunne gøre en forskel.
I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
Årsagerne til det store medieskift er mange, men den ret uhøflige opskruning af papiravispriserne skal helt sikkert regnes med. De stiger med en hast, der har hægtet forbrugerprisindekset helt af
I et årti var de venstreorienteredes søgen efter nye samlivsformer en regulær pengemaskine for Dagbladet Information. Kontaktsiderne var propfyldte. Annoncerne fra den gyldne periode fra 1973-1983 giver et unikt indblik i en generations seksualoprør, tiltagende politiske bevidsthed og senere sammenbrud
Politisk styring af medierne går langt tilbage i Tyrkiet, ligesom pressen har en lang tradition for at politisere, siger den tyrkiske chefredaktør Can Dündar fra sit eksil i Berlin: Som journalist i Tyrkiet er du tvunget til at slås for friheden til at skrive. Forskellen på Erdogan og hans forgængere er, at Erdogan er blevet særdeles god til at kontrollere medierne
Flotte årsrapporter fra landets mediehuse kunne indikere, at aviskrisen er overstået. Men pengene er fundet ved nedskæringer, og ingen har svaret på, hvordan man kan tjene penge på at lave journalistik
