Menu
Log ind

Emne

bådflygtninge

»Jeg kan godt forstå, at der er en utålmodighed i forhold til, at der stadig er alt for mange mennesker, der sætter livet på spil i utætte både over Middelhavet,« siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S), der ikke vil komme nærmere ind på, hvornår eller hvordan der lander en aftale om modtagecentre for immigranter uden for EU.

Minister om modtagecentre uden for EU: »Vi inspirerer til nytænkning på det her felt«

Danmark har udpeget en diplomat, der skal stå i spidsen for regeringens planer om et nyt asylsystem med modtagecentre for asylansøgere uden for EU. Hvor centrene skal ligge, er stadig uvist. »Vi er i tæt dialog med flere forskellige lande,« siger minister

EU løber fra sit ansvar ved bevidst at undgå at redde bådflygtninge i Middelhavet

Under maritim lov er man forpligtet til at hjælpe mennesker i havsnød og udføre redningsmissioner der, hvor der er behov for det. Alligevel har EU’s udenrigsministre indgået en aftale om en flådemission, der er omhyggeligt konstrueret til at undgå det ansvar, skriver DRC Dansk Flygtningehjælps Solveig Als og Liam Kelly i dette debatindlæg
Flygtningebørnene går typisk igennem tre faser, når de kommer til Lesbos, fortæller Michalis Aivaliotis, der har etableret en ngo, som tilbyder børnenen undervisning: »I den første fase er de euforiske. De er kommet til Europa og tror, at alt nu bliver godt. Hurtigt går virkeligheden op for dem, at de er havnet i et sort hul. Og i denne anden fase bliver de vrede, især på deres forældre, som har bragt dem hertil. I den tredje fase starter depressionen.«

Børn i Moria-lejren på Lesbos skærer i sig selv, river håret ud af hovedet og siger, at de gerne vil dø

Børn, der banker hovedet ind i væggen, river deres eget hår ud, skærer i sig selv, trækker sig dybt ind i sig selv – og ønsker at dø. I Grækenlands Moria-flygtningelejr lever omkring 7.000 børn. De er allerede traumatiserede af krig og en farlig flugt, men når de endelig tror, de er kommet i sikkerhed, får de det blot værre i Europas rædselslejr
Der skal sættes ansigt på migranterne, så de ikke kun er tal i en statistik over, hvor mange der drukner i Middelhavet eller når frem til Europa. Det er målet for tre unge afrikanske migranter, der i et bogprojekt fortæller deres historier og om deres frygt og håb i et forsøg på at bekæmpe den racistiske ild, som politikerne puster til

Migranter er ikke bare tal. Nyt bogprojekt vil sætte ansigt på migranterne

Der skal sættes ansigt på migranterne, så de ikke kun er tal i en statistik over, hvor mange der drukner i Middelhavet eller når frem til Europa. Det er målet for tre unge afrikanske migranter, der i et bogprojekt fortæller deres historier og om deres frygt og håb i et forsøg på at bekæmpe den racistiske ild, som politikerne puster til
En midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem Italien, Malta, Frankrig og Tyskland kan vise vejen mod fælles løsninger på et område, som har splittet EU. Det er en mulighed for at stoppe den uværdige behandling af flygtninge og migranter, som krydser Middelhavet

Fire EU-lande har taget det måske mest humane skridt, vi har set på flygtningeområdet i årevis

En midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem Italien, Malta, Frankrig og Tyskland kan vise vejen mod fælles løsninger på et område, som har splittet EU. Det er en mulighed for at stoppe den uværdige behandling af flygtninge og migranter, som krydser Middelhavet

Bådflygtninge er sigtet for at være torturbødler fra Libyen

I en sag, der understreger de uhyrlige forhold, migranter udsættes for i Libyen, er tre bådflygtninge blevet arresteret i Italien for at have voldtaget, myrdet og torteret migranter i libysk fangelejr
Billedet er fra en flygtningelejer på Lesbos og er fra juni 2019. 

Grækenland styrker kystforsvar mod nye migrantstrømme

En markant tilvækst i ankomster af flygtninge og migranter til de græske øer fra Tyrkiet har vakt frygt for en migrantkrise af samme omfang som i 2015
Det viser sig, at Danmark har et medansvar for den tortur, der foregår i Libyens detentionslejre, som er oprettet som følge af EU’s migrantpolitik. Her ses en kvinde og et barn i en detentionslejr i Zawiyah, 45 kilometer vest for Libyens hovedstad, Tripoli. Billedet er fra 2017.

Jeppe Kofod bør ikke vende det blinde øje til tortur i Libyen, der skyldes EU’s migrantpolitik

Flygtninge og migranter udsættes for tortur, voldtægt og slaveri i Libyen, som EU samarbejder med for at holde folk væk fra Europa. Ifølge FN’s særlige rapportør for tortur er det, EU foretager sig, i strid med internationale konventioner, skriver Inge Genefke og Tue Magnussen fra Anti-Tortur Støttefonden i dette debatindlæg
»Integritet er afgørende for al kunstnerisk troværdighed. Vil flygtninge samarbejde med mig, hvis de tror, at jeg er ude på at udnytte deres lidelser kommercielt?« skriver Ai WeiWei

Ai Weiwei: Min kunst skal ikke misbruges af storkapitalister

Volkswagens reklame, der viser mit installationskunstværk med flygtninges redningsveste, er symptomatisk for, hvordan de store virksomheder sætter profit over mennesker, skriver den kinesiske kunstner Ai Weiwei i dette debatindlæg
Skandinavisk Motor Co. A/S (SMC) fotograferede en ny orangefarvet Polo foran Ai Weiweis kunstinstallation ’Soleil Levant’ i indre København og brugte fotografiet – hvor kunstinstallationen fyldte en betragtelig del – som reklame for den nye bilmodel.

Ai Weiwei om Volkswagens brug af hans værk: »Det svækker troværdigheden af det, jeg laver«

Onsdag troppede kunstneren Ai Weiwei op i retten i Glostrup, fordi han har lagt sag an mod den danske importør af Volkswagen for at have brugt et af hans værker i en reklame. Den endelige afgørelse falder om otte uger

Sider

Mest læste

  1. ’Den eneste forskel var, at vi var mere heldige’
    I 1981 blev Ngoc Nguyen samt 64 andre vietnamesiske bådflygtninge reddet af et Mærsk-skib i Det Sydkinesiske Hav. Han kom til Hjørring, hvor alle tog godt imod ham. I dag er han selv kaptajn på et Mærsk-skib i Middelhavet og klar til at hjælpe flygtninge i nød
  2. EU’s flygtningepolitik koster menneskeliv
    Alle ved, at rejsen over Middelhavet er livsfarlig. Men den er at foretrække frem for krigen i Syrien eller undertrykkelsen i Eritrea
  3. Aylan fra Kobane i vandkanten
    Treårige Aylan var i går på alverdens avisforsider. Han og familien var flygtet fra Syrien og var på vej mod Grækenland, men Aylan, hans bror og deres mor nåede aldrig frem
  4. Da verden gik sammen om at hjælpe flygtninge
    Det er muligt at finde fælles løsninger på store flygtningekriser. Tidligere Venstre-statsminister Poul Hartling spillede en vigtig rolle som FN’s flygtninge-højkommissær, da næsten 70 lande mødtes i Genève i juli 1979 for at imødegå tidens største flygtningeproblem, de vietnamesiske bådflygtninge
  5. Børn i Moria-lejren på Lesbos skærer i sig selv, river håret ud af hovedet og siger, at de gerne vil dø
    Børn, der banker hovedet ind i væggen, river deres eget hår ud, skærer i sig selv, trækker sig dybt ind i sig selv – og ønsker at dø. I Grækenlands Moria-flygtningelejr lever omkring 7.000 børn. De er allerede traumatiserede af krig og en farlig flugt, men når de endelig tror, de er kommet i sikkerhed, får de det blot værre i Europas rædselslejr
  6. Spanien har forfinet en model, der forhindrer migranter i at krydse grænsen
    Den første aftale, Spanien indgik med Marokko om at stoppe flygtningestrømmen, gjorde ingen forskel. Men så ændrede Spanien tilgang i midten af 00’erne, og nu forsøger resten af EU at gøre dem kunsten efter. Den vigtigste lære er, at en aftale aldrig bare er en aftale
  7. EU løber fra sit ansvar ved bevidst at undgå at redde bådflygtninge i Middelhavet
    Under maritim lov er man forpligtet til at hjælpe mennesker i havsnød og udføre redningsmissioner der, hvor der er behov for det. Alligevel har EU’s udenrigsministre indgået en aftale om en flådemission, der er omhyggeligt konstrueret til at undgå det ansvar, skriver DRC Dansk Flygtningehjælps Solveig Als og Liam Kelly i dette debatindlæg
  8. Er 104 flygtninge for stor en opgave for Gentofte?
    Danske kommuner skal i år tage imod godt 12.000 af de flygtninge, som er blevet et centralt emne i valgkampen. Landets rigeste kommune, Gentofte, har fået til opgave at huse knap en procent af dem. Det er mere end rigeligt til at starte en lokal flygtningedebat