Menu
Log ind

Emne

bæredygtighed

Danskere bruger cirka 10 procent af deres indkomst på mad og drikke. Det er for lidt. Ikke alle har råd til at bruge mere på mad, men mange har, mener Nanna Clifforth og Tannie Nyboe, der er medejere af et landbrug.

Hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug, må vi betale mere for maden

I 2018 købte vi en gård med en drøm om at drive jordbrug på miljøets præmisser. Vores drøm lever endnu, men vi har erkendt, at hvis vi som samfund skal have en bæredygtig madproduktion, kræver det et opgør med discountkulturen, skriver medejere af Mosegården Jordbrug Nanna Clifforth og Tannie Nyboe i dette debatindlæg

Hvis alle i verden svinede lige så meget som danskerne, ville vi have brug for fire kloder

Danskerne er verdensmestre i at producere affald, og hvert år i marts har vi opbrugt vores andel af klodens ressourcer. Det er ikke nok at sortere og genanvende affaldet, vi har brug for grønne løsninger, der reducerer mængden af affald, skriver Anne Aittomaki fra Plastic Change i dette debatindlæg

Plastemballage skal ikke udfases, men ses som en klimamæssig fordel

Det kan få negative klimamæssige konsekvenser at udfase plastemballagen og få emballagefri butikker. For plastemballagen øger både madens holdbarhed og mindsker mængden af madspild, skriver miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk i dette debatindlæg

Vi skal producere mere bæredygtigt foder ved at udnytte rester, der i dag ender som affald

Ved at udnytte den viden vi har om indholdet i danske industriers affald, kan vi producere mere bæredygtigt dyrefoder uden at beslaglægge arealer i Danmark og Sydamerika. Det er både til gavn for klimaet og for industriens bundlinje, skriver Tænketanken Frej i dette debatindlæg
»Det er nødvendigt at få gjort op med den udbredte og populære win-win-tankegang, hvor ansvarlig adfærd og bæredygtig virksomhedsdrift hævdes at gå hånd i hånd med profitmaksimering,« skriver Claus Strue Frederiksen og Nartin Marchman Andersen i denne kronik.

Det er bullshit, når store virksomheder påstår, at de tager hensyn til andet end profit

Mens store virksomhedsgiganter sender overskud i skattely og ødelægger klimaet i jagten på profit, pakker de deres svigt ind i en falsk win-win-fortælling om, at bæredygtighed, samfundsansvar og profit går hånd i hånd, skriver Claus Strue Frederiksen og Martin Marchman Andersen i dette debatindlæg
Der er behov for at have mere fokus på, at det økologisk fødevaresystem beholder ’den gule førertrøje’ inden for alle bæredygtighedens områder via forskning, udvikling og dokumentation af de samfundsgavnlige effekter, skriver dagens kronikør.

Den økologiske fødevareproduktion skal have mere fokus på bæredygtighed

Hvis den økologiske fødevareproduktion i Danmark vil være i front på bæredygtigheden om ti år, er det vigtigt, at sektoren udvikler sig på alle bæredygtighedens områder, skriver professor emeritus og doktor i jordvidenskab Erik Steen Jensen i dette debatindlæg
David Attenborough beskriver i bogen hverdagen i den verden, der ville blive resultatet af »en revolution inden for bæredygtighed«.

94-årige Attenborough maner til global aktion og bæredygtig revolution

Sympatisk, at den alderstegne britiske natur-tv-stjerne vil vække verden til at vende ødelæggende udviklinger. Men så forskrækkende, som bogens beskrivelser er, rummer de intet nyt. Ej heller en brugbar analyse af hindringer for handling
’Danmarks næste klassiker’ bygger på to gammeldags forestillinger om bæredygtighed: Skaber vi et flot design, så kan vi altid lave det i bæredygtige materialer, og skaber vi et kvalitetsmøbel, som overlever skiftende modebølger, så bliver vi bæredygtige. Men det er bare ikke nok, mener Anders Thams-

Bæredygtighed bør indgå i bedømmelsen af møblerne, når DR leder efter Danmarks næste klassiker

Der er masser af smukt design i DR’s program ’Danmarks næste klassiker’. Men bæredygtigheden mangler – og det er den forkerte standard at sætte for den næste generation af møbler, skriver møbelsnedker Anders Thams i dette debatindlæg
Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg var en typisk københavnsk assistenskirkegård, da den blev etableret i 1865, fordi der ikke var mere plads omkring kirkerne. Nu er den tidstypisk, fordi man midt i alt det vinkelrette og trimmede ser elementer af natur, der passer sig selv, eksempelvis dette døde, insektomsværmede, svampebeklædte træ.

Når kirkegårde skal til at være bæredygtige: »Der er jo konflikt mellem ukrudtet og rosen«

På flere og flere danske kirkegårde får græsset lov at gro og de døde træer lov at stå. Det er mere bæredygtigt sådan. Men selv om de fleste kan blive enige om, at bæredygtighed og biodiversitet er godt, er det ikke helt nemt at omstille sit blik på kirkegårdsrummet, hvor omsorg for den afdøde traditionelt bliver udtrykt gennem sirligt trimmede plæner

Drop tilskuddene til de falske elbiler – hybridbilerne

Selv transportministeren kører hybridbil, fordi han ikke tror, at en elbil i hans prisklasse kan dække hans behov. Men det ville være anderledes, hvis staten droppede tilskuddene til hybridbiler og fokuserede på elbiler, skriver Troels Brücker i dette debatindlæg.

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug, må vi betale mere for maden
    I 2018 købte vi en gård med en drøm om at drive jordbrug på miljøets præmisser. Vores drøm lever endnu, men vi har erkendt, at hvis vi som samfund skal have en bæredygtig madproduktion, kræver det et opgør med discountkulturen, skriver medejere af Mosegården Jordbrug Nanna Clifforth og Tannie Nyboe i dette debatindlæg
  2. I et bofællesskab omringet af mudder tvivler Erlend E. Mo på meget. Men ikke på, at vi har fucket klimaet op
    Det er ikke omkostningsfrit at omlægge sine vaner i klimaets navn. Men derfor bør vi gøre det alligevel. Sådan lyder moralen i Erlend E. Mos ærlige CPH:DOX-aktuelle dokumentarfilm, ’Rejsen til Utopia’, hvor han – noget modvilligt – peger kameraet mod sig selv og sin families strabadser på vejen til og i det sydsjællandske bæredygtighedsfællesskab Permatopia. Her mødte Information for noget tid siden familien lige til grønkålshøsten
  3. Hvis alle i verden svinede lige så meget som danskerne, ville vi have brug for fire kloder
    Danskerne er verdensmestre i at producere affald, og hvert år i marts har vi opbrugt vores andel af klodens ressourcer. Det er ikke nok at sortere og genanvende affaldet, vi har brug for grønne løsninger, der reducerer mængden af affald, skriver Anne Aittomaki fra Plastic Change i dette debatindlæg
  4. Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre
    Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  5. Økologisk landbrug er ikke bæredygtigt
    Konventionelt landbrug er blevet stadig mere miljøvenligt over de seneste årtier. Det samme kan man ikke sige om økologisk landbrug, der snarere er præget af irrationalitet
  6. Fjern barriererne for bæredygtige permakulturlandbrug
    Regeringen og dens støttepartier lægger op til, at staten skal opkøbe store landbrugsarealer til skovplantning. En del af disse bør reserveres til fødevareproducerende skovlandbrug. Og så bør man styrke incitamentet til at lave landbrug, der modvirker klimaforandringerne, skriver Mira Illeris og Esben Schultz i dette debatindlæg
  7. Vi skal købe mindre tøj og passe bedre på det, vi allerede har
    Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt
  8. Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?