Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

bæredygtighed

De, der er rigtigt godt med, er de ældre mennesker – mormor og farfar-generationen – og økoflipperne. Men vi mangler resten, sagde Selina Juul, da hun i går var med i lanceringen af kampagnen Voresomstilling.dk.

Fra Bella Center til byttemarkedet

Klimadebatten skal gøres mere konkret, og fokus skal rettes mod de små projekter, der allerede bidrager til omstillingen af økonomien, lød det til lanceringen af Voresomstilling.dk
Thorupstrand fiskerlaug anvender skånsomme fangstmetoder med snurrevod og sættergarn. Metoden er dyrere og giver samlet set et mindre udbytte, men efterlader havbundens biologiske systemer intakte. Foto: Tor Birk Trads

En bitter strid om 25 ton torsk og 26 ton rødspætter

Da Henrik Skomager forliste med sin fiskerbåd i december sidste år, efterlod han sig kone, tre børn og et helt fiskersamfund i dyb sorg. Nu kæmper medlemmerne af fiskerlauget i Thorupstrand for, at Henriks fiskekvoter ikke opkøbes af de store rederier
Med de nye trawlere kan de store rederier overvinde alle havbundens fysiske barrierer, fortæller Jan Olsen, der her er i færd med at sortere dagens fangst.

Bæredygtigt fiskeri presses af pengestærke rederier

Det er en ulige duel mellem de store og de små, når det lille kystfiskerlaug i Thorupstrand kæmper for at bevare skånsomt fiskeri i Danmark
Tom Jensen placerede de første solceller på taget af huset i Holtug for over 25 år siden. Den pensionerede vognmand har som landsbyens miljøagent travlt med at tage kurser om blandt andet vedvarende energi og energispareråd.

En landsby stiller om

Midlet er billigere varme og el – målet er mindre CO2-udledning. Landsbyen Holtug på Stevns er en af to energilandsbyer, der skal vise, hvordan kommunens borgere kan leve lidt mere bæredygtigt

Bæredygtighed kan ikke betale sig

Det er enten bæredygtighed eller økonomisk vækst. Og der vil enhver fornuftig regering vælge det sidste. Hvorfor kan de velmenende ngo’er dog ikke se fornuften i det?

Koteletten og kejserkåben

Biolog Rasmus Ejrnæs pointerede i gårsdagens avis, at liv ikke kan – og ikke skal – begrundes rationelt. Alt liv har en eksistensberettigelse alene fordi, det lever. Punktum.
Den danske import af sojabønner, især til fodring af svin, beslaglægger arealer i Sydamerika på størrelse med Sjælland. Det er blandt andet behovet for husdyrfoder, der fører til skovrydning, og Danmark har med sit store forbrug af arealer uden for Danmark et stort medansvar.

Hvor bliver regeringens bæredygtigheds-strategi af?

Danmark skal have en bæredygtighedsstrategi, lød det i regeringsgrundlaget. Næsten to år senere venter vi stadig på en sådan. Danmark har potentiale til at blive rollemodel, men det kræver, at de tunge ministre indser fornuften i grøn omstilling og grønne investeringer
At være bæredygtig kan ikke gradbøjes – enten er man det, eller også er man det ikke. Derfor skaber brugen af vendingen ’mere bæredygtig’ uklarhed og fritager os fra konkrete tiltag. Illustration: iBureauet

Fri os for mere bæredygtighed

Vi taler om, at vi skal være mere grønne og mere bæredygtige. Det giver mening at gradbøje ’grøn’, men ikke ’bæredygtig’ – det er et enten-eller. Og når vi gradbøjer ordet, mister vi sansen for dets alvor. For selvfølgelig skal vi være bæredygtige, da det modsatte betyder destruktion af vores livsgrundlag
’Hvert land i Europa har konstrueret et energisystem, der er baseret på til ethvert tidspunkt at kunne levere den nødvendige mængde energi. Bare ved at samkøre og integrere forsyningsnettet i Europa, kan man få langt mere ud af den vedvarende energi,’ siger Thomas Færgeman, direktør for tænketanken CONCITO. Illustration: iBureauet

Danmark skal tænke sit energiforbrug globalt

Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050. Men hvordan skal det mål blive opfyldt, og er det overhovedet den rigtige vision, spørger Danmarks to vigtigste grønne tænketanke
Collage: Jesse Jacob/iBureauet

Vækstens umulige aritmetik

Sider

Mest læste

  1. Økologisk landbrug er ikke bæredygtigt
    Konventionelt landbrug er blevet stadig mere miljøvenligt over de seneste årtier. Det samme kan man ikke sige om økologisk landbrug, der snarere er præget af irrationalitet
  2. Vi skal købe mindre tøj og passe bedre på det, vi allerede har
    Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt
  3. Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre
    Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  4. Alle danskere skal være eksperter i affaldssortering. Ingen EU-lande smider mere ud end os
    Årligt smider hver dansker knap 800 kg affald ud, og vi ligger langt over gennemsnittet i EU. En del af affaldet sendes videre til lande, der ikke overholder miljøreglerne. For klimaets skyld skal vi genanvende og reducere vores affald, skriver miljøkonsulent Niels Juul Busch i dette debatindlæg
  5. Tis er guld værd som gødning. Det er hovedløst, at vi bare hælder det ud i toilettet
    Det er synd og skam, at urin har fået så dårligt et rygte, når den faktisk er guld værd. I den grønne omstilling er den menneskelige urin en overset ressource, som aktivt kan erstatte store mængder af kunstig gødning i private haver som i landbruget, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
  6. Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
  7. Hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug, må vi betale mere for maden
    I 2018 købte vi en gård med en drøm om at drive jordbrug på miljøets præmisser. Vores drøm lever endnu, men vi har erkendt, at hvis vi som samfund skal have en bæredygtig madproduktion, kræver det et opgør med discountkulturen, skriver medejere af Mosegården Jordbrug Nanna Clifforth og Tannie Nyboe i dette debatindlæg
  8. I et bofællesskab omringet af mudder tvivler Erlend E. Mo på meget. Men ikke på, at vi har fucket klimaet op
    Det er ikke omkostningsfrit at omlægge sine vaner i klimaets navn. Men derfor bør vi gøre det alligevel. Sådan lyder moralen i Erlend E. Mos ærlige CPH:DOX-aktuelle dokumentarfilm, ’Rejsen til Utopia’, hvor han – noget modvilligt – peger kameraet mod sig selv og sin families strabadser på vejen til og i det sydsjællandske bæredygtighedsfællesskab Permatopia. Her mødte Information for noget tid siden familien lige til grønkålshøsten