Emne

bæredygtighed

Alle har en rolle at spille

Information og DR lancerede i dag kampagnen ’Hvad gør vi nu?’. En konkurrence, der skal kåre Danmarks bedste omstillingsprojekter. Det skal være et fælles folkeligt projekt, sagde EU’s klimakommisær Connie Hedegaard

Økologiens pris – hvem vil betale?

Er en økologisk omstilling utopi, eller er det et reelt alternativ? Spørgsmålet blev fredag debatteret af fødevareministeren, Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening ved Folkemødet på Bornholm.

Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund

19. august indleder DR og Information jagten på de omstillingsprojekter, der viser os vejen til et bæredygtigt samfund. I ‘Hvad gør vi nu?‘ hylder vi de fællesskaber, der bygger byhaver, laver delebilskoncept, mindsker madspild og mange flere fremragende projekter, som vi andre kan og gerne vil lære af.

Sider

Mest læste

  1. Det er synd og skam, at urin har fået så dårligt et rygte, når den faktisk er guld værd. I den grønne omstilling er den menneskelige urin en overset ressource, som aktivt kan erstatte store mængder af kunstig gødning i private haver som i landbruget, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
  2. Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  3. Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt
  4. Konventionelt landbrug er blevet stadig mere miljøvenligt over de seneste årtier. Det samme kan man ikke sige om økologisk landbrug, der snarere er præget af irrationalitet
  5. Firmaer som Arla praler af deres klimavenlighed, mens de fortsætter med at forurene som de plejer. Ordene ’grøn’ og ’klimavenlig’ er blevet udvandet i en sådan grad, at det udgør en fare for den grønne omstilling, skriver Magnus L.H. Haslebo og Rune Langhoff i dette debatindlæg
  6. Årligt smider hver dansker knap 800 kg affald ud, og vi ligger langt over gennemsnittet i EU. En del af affaldet sendes videre til lande, der ikke overholder miljøreglerne. For klimaets skyld skal vi genanvende og reducere vores affald, skriver miljøkonsulent Niels Juul Busch i dette debatindlæg
  7. I 2018 købte vi en gård med en drøm om at drive jordbrug på miljøets præmisser. Vores drøm lever endnu, men vi har erkendt, at hvis vi som samfund skal have en bæredygtig madproduktion, kræver det et opgør med discountkulturen, skriver medejere af Mosegården Jordbrug Nanna Clifforth og Tannie Nyboe i dette debatindlæg
  8. Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?