Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

bæredygtighed

»Vi skal ikke have en simpel bytteøkonomi og være selvforsynende alle sammen,« siger John Fullerton, der i næsten to årtier havde en ledende stilling i investeringsbanken JP Morgan, men i dag er blevet klimaaktivist. »Vi skal ikke ud i skoven og leve i intim pagt med naturen som vores forfædre. Men vi kan bruge noget af den visdom, der er forbundet med den livsstil. Vi skal etablere en moderne økonomi på baggrund af de samme principper.«

Der er grænser for vækst, siger Wall Street-afhopper: »Det er ikke en holdning. Det er simpel fysik«

Vi kan godt opgive ideen om grøn vækst, siger den tidligere finansmand fra Wall Street John Fullerton. Den moderne økonomi kan ikke løse den krise, den selv har skabt. Vi er nødt til at etablere et helt nyt system, som baserer sig på princippet om, at vi ikke kan tage mere fra naturen, end vi giver
For at vide hvor meget madaffald der produceres i en almindelig husholdning, er 20 tons affald indsamlet fra sønderjyske husholdninger og sortereret i en virksomhed på Amager, der specialiserer sig i affaldsanalyse. Alt skraldet håndsorteres og tælles/vejes/måles.

Alle danskere skal være eksperter i affaldssortering. Ingen EU-lande smider mere ud end os

Årligt smider hver dansker knap 800 kg affald ud, og vi ligger langt over gennemsnittet i EU. En del af affaldet sendes videre til lande, der ikke overholder miljøreglerne. For klimaets skyld skal vi genanvende og reducere vores affald, skriver miljøkonsulent Niels Juul Busch i dette debatindlæg
Vi er mange, som har indset, at hvis bæredygtig udvikling og FN’s verdensmål skal blive til mere end ord og utilstrækkelige handlinger, så er grundlæggende institutionelle ændringer nødvendige. Det kan næppe lykkes uden hårde prioriteringer, som ikke alle vil være enige om, skriver dagens kronikør.

Radikale grønne grupper må kæmpe for at undgå at blive afvist eller opslugt af systemet

Aktive borgeres radikale bæredygtige forslag har det med at blive opslugt af systemets ’business as usual’ og dermed tæmmet og uskadeliggjort. Her er nogle af de faldgruber, miljø- og klimabevægelsen skal undgå, skriver lektor Anne Bregnballe i dette debatindlæg

Fjern barriererne for bæredygtige permakulturlandbrug

Regeringen og dens støttepartier lægger op til, at staten skal opkøbe store landbrugsarealer til skovplantning. En del af disse bør reserveres til fødevareproducerende skovlandbrug. Og så bør man styrke incitamentet til at lave landbrug, der modvirker klimaforandringerne, skriver Mira Illeris og Esben Schultz i dette debatindlæg

Miljøcertifikater legitimerer et overforbrug

Certificeringsordninger giver falske løfter til den vestlige forbruger om, at de kan redde klimaet og oprindelige folk med deres indkøb, men certificeringer skaber ikke retfærdighed for de lokale befolkninger, skriver NOAH-medarbejder Nanna Langevad Clifforth i dette debatindlæg.
El-færgen Ellen udleder væsentligt mindre CO2 end dens dieseldrevne forgænger på ruten mellem Als og Ærø.

På Ærø viser el-færgen Ellen vejen for verdens skibsfart – den udleder halvt så meget CO2

Verdens stærkeste el-færge hedder Ellen og sejler i Det Sydfynske Øhav. En »verdenssensation« inden for færgedrift, siger en skibsingeniør og folkene bag
Man kan argumentere for, at den ret, der overordnet set er vigtigst at grundlovsfæste, er retten til bæredygtig udvikling, som igen forudsætter en menneskeret til natur og miljø af en bestemt kvalitet

En grøn grundlov er nødvendig for den grønne omstilling

De fleste lande i verden har faktisk grønne forfatninger, men Danmark halter bagefter. Vi bør hurtigst muligt grundlovsfæste retten til bæredygtig udvikling og retten til natur og miljø af en bestemt kvalitet, skriver jurist Niels Henrik Hooge i dette debatindlæg
Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund føler sig truet på sit levebrød af store hollandske skibe. De ødelægger miljøet og tager vores fisk, siger fiskerne i Thorupstrand. Vi holder os til reglerne, svarer hollænderne

Søslag i Jammerbugten er ved at knække Danmarks bæredygtige kystfiskere

Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund føler sig truet på sit levebrød af store hollandske skibe. De ødelægger miljøet og tager vores fisk, siger fiskerne i Thorupstrand. Vi holder os til reglerne, svarer hollænderne

Jeg håber, Lars Larsen tog forbrugsfesten med sig i graven

Lars Larsen var mester i at få os op af sofaen og ud at købe billigt ind. Nu er han død, og med ham forhåbentlig de selvdestruktive forbrugsvaner - selv om avisernes næsegruse beundring af hans købmandsskab ikke tyder på det, skriver Rasmus Bay Arnbjerg i dette debatindlæg.
Landbruget kan gøres mere bæredygtigt, hvis der ændres på nogle af de traditionelle landbrugsmetoder. For eksempel kan husdyr bruges til at bringe økosystemet i balance, hvis de forvaltes rigtigt. Græsædere har været på sletterne i tusindvis af år og græsset har udviklet sig sammen med dem, skriver Andrea Topsøe Sloth i denne kommentar.

Stop med at pløje og brug husdyrene bedre, sådan får vi mere klimavenligt landbrug

Vi skal bort fra at opfatte dyrkningsjorden som et dødt vækstmedie og i stedet se den om et levende økosystem. Så kan vi binde mere kulstof og være med til at løse klimakrisen, skriver økologisk landmand Andrea Topsøe Sloth i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Tupperware vækker mindelser om farmor og firserne. Men opgøret med madspild har givet skålene ny relevans
    Født i efterkrigstidens gyldne år, ringforlovet med firsernes mikroovnskultur og udskammet af plastikfornægtere efter årtusindskiftet. Tupperware stod for det oprindelige opgør med madspild og brug-og-smid-væk-kulturen – det har givet de ikoniske beholdere ny aktualitet
  2. Vi når kun klimamålene, hvis vi ændrer på måden, vi dyrker landbruget
    Danmark bør være et grønt foregangsland og producere planter frem for kød. For der er ikke tid til at vente på nye klimavenlige teknologier, hvis vi gerne vil have en planet, der er værd at leve på for ungdommen og for fremtidige generationer, skriver medlem af Giv Landbruget Mening Sara Courbin i dette debatindlæg
  3. Jeg savner de håndfaste myndigheder, når jeg klimanøler ved køledisken
    Under coronakrisen har vi vænnet os til håndfaste myndigheder, der fortæller os, præcis hvad vi skal gøre for at løse krisen. Men når det kommer til klimakrisen, er vi i høj grad overladt til vores egne individuelle klimaplaner og samvittighed, skriver journalist Max Martinussen i denne kronik
  4. Vi skal købe mindre tøj og passe bedre på det, vi allerede har
    Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt
  5. Hvis tøjbranchen skal være bæredygtig, skal den producere 20 gange mindre
    Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  6. Tis er guld værd som gødning. Det er hovedløst, at vi bare hælder det ud i toilettet
    Det er synd og skam, at urin har fået så dårligt et rygte, når den faktisk er guld værd. I den grønne omstilling er den menneskelige urin en overset ressource, som aktivt kan erstatte store mængder af kunstig gødning i private haver som i landbruget, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
  7. Økologisk landbrug er ikke bæredygtigt
    Konventionelt landbrug er blevet stadig mere miljøvenligt over de seneste årtier. Det samme kan man ikke sige om økologisk landbrug, der snarere er præget af irrationalitet
  8. Det værste ved sagen om Niko Grünfelds borgmesterkontor er, at den er udtryk for en alternativists hykleri
    »Kloden er under gevaldigt pres. Planeten lider,« har Alternativets Niko Grünfeld flere gange sagt. Det klinger hult, når han samtidig vælger at bruge titusindvis af kroner på nyproducerede møbler til sit eget kontor