Emne

bæredygtighed

Ugens klimaråd: Spørg dig selv, hvorfor du egentlig gerne vil leve mere bæredygtigt

Simon Elsborg Nygaard er én af landets få bæredygtighedspsykologer. Som forsker, underviser og konsulent beskæftiger han sig med psykologien i bæredygtig adfærd. Han ser trivsel som nøgleordet i en bæredygtig livsomlægning. Hvis man vil ændre sin adfærd, anbefaler han, at man bliver afklaret omkring sine egne værdier og motivationer, så det bliver et meningsfuldt valg og ikke et identitetsprojekt

Giv os kalkunbacon i stedet for svinebacon

Kalkunbacon er markant mere bæredygtigt end svinebacon. Derfor bør supermarkeder gøre det klimavenlige alternativ mere tilgængeligt for fortravlede forbrugere, skriver Stine Linnemann i dette debatindlæg

Ugens klimaråd: »Køb mindre tøj. Så enkelt kan det siges«

Beklædningsindustrien forurener, og i dag produceres der 60 procent mere tøj end for 15 år siden. Det skyldes en uansvarlig industri og forbrugere, som køber for meget tøj, bruger det for lidt og skiller sig af med det på en ubæredygtig måde, siger tekstilekspert Suzi Christoffersen

Ugens klimaråd: »Det bedste er at engagere sig politisk og presse de store it-firmaer«

Det er ekstremt kompliceret at være politisk miljøbevidst internetforbruger, forklarer Tarjei Haaland, som er klima- og energirådgiver i Greenpeace. Faktisk er det nærmest nemmere at engagere sig politisk

Industriel produktion er vores klimasynd, ikke at vi spiser kød

Det er ikke plantebaseret kost, der kan redde klimaet, hvis vi bare fortsætter med vores industrielle produktion af monokulturer. Det er selvforsyning i en eller anden grad, vi skal tilbage til – uanset kostretning, skriver Maria Raes i dette debatindlæg

Giv borgerne en bæredygtighedspyramide, så vi kan se, hvad der batter

Regeringen bør lave en bæredygtighedspyramide, der kan guide os til at agere så bæredygtigt som muligt i alle hverdagens gøremål – lidt som med madpyramiden. Samtidig skal det kunne betale sig at agere bæredygtigt, skriver stifter af #iLoveGlobalGoals, Lotte Hansen, i dette debatindlæg

’Bionedbrydelige’ poser nedbrydes kun langsomt

Poser, der sælges i supermarkeder som biologisk nedbrydelige, er det ikke nødvendigvis – ny forskning viser, at poserne stadig er intakte og brugbare tre år efter at være smidt i naturen

Vi skal have færre friskvarer på hylderne i supermarkederne

Datomærkninger, der fortæller forbrugeren, at han også kan spise maden efter udløbsdatoen, batter ikke i bæredygtighedens store billede. Problemet er strukturelt – vi er blevet forvænt til altid at kunne vælge en friskere vare, mener cand.mag. i filosofi Robert Holmquist i dette debatindlæg

32 landbrugsstuderende: Vores uddannelse skal ændres, så den lærer os at drive bæredygtigt landbrug

Det åbenlyse behov for et mere klimavenligt landbrug afspejles ikke i vores undervisning på landbrugsuddannelsen, som stadig fokuserer på en traditionel, klimabelastende praksis

Initiativet Den Europæiske Klima-Finanspagt bør vise vejen for den danske regering

Hvis ikke den danske regering såvel som de danske kandidater til EU-valget nu arbejder målrettet for Klima-Finanspagtens politiske realisering i EU, skaber de grobund for endnu mere vrede, endnu mere klimaoprør

Sider

Mest læste

  1. Konventionelt landbrug er blevet stadig mere miljøvenligt over de seneste årtier. Det samme kan man ikke sige om økologisk landbrug, der snarere er præget af irrationalitet
  2. Tøjforbrug er en del af klimakampen. Bæredygtigt tøj associeres ofte med dyre, lokalproducerede, økologiske designvarer. Men det handler mere om at købe mindre og vedligeholde tøjet miljørigtigt
  3. Modeindustrien står for op mod ti procent af de menneskeskabte drivhusgasser. Hvis branchen skal gøres bæredygtig, er et opgør med overproduktionen og -forbruget af tøj afgørende, fortæller Else Skjold fra Kunstakademiets Designskole i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
  4. Årligt smider hver dansker knap 800 kg affald ud, og vi ligger langt over gennemsnittet i EU. En del af affaldet sendes videre til lande, der ikke overholder miljøreglerne. For klimaets skyld skal vi genanvende og reducere vores affald, skriver miljøkonsulent Niels Juul Busch i dette debatindlæg
  5. Det er synd og skam, at urin har fået så dårligt et rygte, når den faktisk er guld værd. I den grønne omstilling er den menneskelige urin en overset ressource, som aktivt kan erstatte store mængder af kunstig gødning i private haver som i landbruget, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
  6. Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
  7. I 2018 købte vi en gård med en drøm om at drive jordbrug på miljøets præmisser. Vores drøm lever endnu, men vi har erkendt, at hvis vi som samfund skal have en bæredygtig madproduktion, kræver det et opgør med discountkulturen, skriver medejere af Mosegården Jordbrug Nanna Clifforth og Tannie Nyboe i dette debatindlæg
  8. Det er ikke omkostningsfrit at omlægge sine vaner i klimaets navn. Men derfor bør vi gøre det alligevel. Sådan lyder moralen i Erlend E. Mos ærlige CPH:DOX-aktuelle dokumentarfilm, ’Rejsen til Utopia’, hvor han – noget modvilligt – peger kameraet mod sig selv og sin families strabadser på vejen til og i det sydsjællandske bæredygtighedsfællesskab Permatopia. Her mødte Information for noget tid siden familien lige til grønkålshøsten