Socialdemokratiet forspildte en gylden mulighed for et opgør med den syge kapitalisme efter finanskrisen, siger partiets EU-ordfører Peter Hummelgaard i en ny bog, hvor han presser på for at få partiet til at gå endnu længere end deres ulighedsudspil
Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste ’redningspakke’. Mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd, mener den tyske økonom Klaus Schrader
Giver regningen for at have hjulpet bankerne gennem den finansielle krise et plus på 18 milliarder kroner? Eller et minus på op til 120 milliarder? Og hvorfor må finansministeren nu korrigere forgængerens ’misvisende’ oplysninger om størrelsen af denne regning? Forvirret? Forklaring følger
Med Bankpakke 6 kan de banker, der er så store, at det vil true den danske samfundsøkonomi, hvis de går ned, stadig drives med en risiko, der er større, end den risiko alle andre virksomheder tager
Politikerne forsøgte til det sidste at undgå at involvere staten i bankredningerne, men da de ikke kunne finde andre udveje, valgte de at udpege erfarne bankmænd til på statens vegne at rydde op i de krakkede banker. Et paradigmeskifte, mener forfatter til ny bog
Da Tønder Bank gik i gulvet for godt en uge siden, udløste det en ny bølge mistillid til det danske banksystem. Finanstilsynet kaldte sagen ’exceptionel’ og har ikke siden 2009 set så voldsomme overtrædelser af regnskabsreglerne. Erhvervs- og vækstministeren bebuder nye strammere revisionsregler – og medierne diskuterer, om der er behov for whistleblower-systemer i finansverdenen. Men trods de voldsommme reaktioner er det, som om at bankkrisen er ved at blive en del af normalbilledet
Vækstpakken indeholder for mig at se meget lidt vækst og mange flere af de nedskæringer og stramninger, som vi har set hidtil – senest med finanspagten
Gældskrisen i Europa giver de økonomiske eksperter en vis ret til at råbe fra sidelinjen, mens tvivlen griber almindelige mennesker. Det afgørende er dog politisk vilje, mod og lederskab
Bankerne blev reddet, aktiekurserne steg, men skatteborgerne fik slet ikke belønning som fortjent, lyder kritikken af de mange bankpakker, der med få justeringer kunne have rustet den danske statskasse til at modstå fremtidige kriser
Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste ’redningspakke’. Mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd, mener den tyske økonom Klaus Schrader
Giver regningen for at have hjulpet bankerne gennem den finansielle krise et plus på 18 milliarder kroner? Eller et minus på op til 120 milliarder? Og hvorfor må finansministeren nu korrigere forgængerens ’misvisende’ oplysninger om størrelsen af denne regning? Forvirret? Forklaring følger
Bankerne blev reddet, aktiekurserne steg, men skatteborgerne fik slet ikke belønning som fortjent, lyder kritikken af de mange bankpakker, der med få justeringer kunne have rustet den danske statskasse til at modstå fremtidige kriser
Vækstpakken indeholder for mig at se meget lidt vækst og mange flere af de nedskæringer og stramninger, som vi har set hidtil – senest med finanspagten
Regeringens Vækstforum vil ikke komme med 'diagnoser' for de danske vækstudfordringer, der ikke har været kendt i årevis, siger den fremtrædende erhvervsmand Asger Aamund. Han efterlyser mindre snak og mere reformhandling
Da Tønder Bank gik i gulvet for godt en uge siden, udløste det en ny bølge mistillid til det danske banksystem. Finanstilsynet kaldte sagen ’exceptionel’ og har ikke siden 2009 set så voldsomme overtrædelser af regnskabsreglerne. Erhvervs- og vækstministeren bebuder nye strammere revisionsregler – og medierne diskuterer, om der er behov for whistleblower-systemer i finansverdenen. Men trods de voldsommme reaktioner er det, som om at bankkrisen er ved at blive en del af normalbilledet
