Der er ingen grund til at tro, at en ny finanskrise er under opsejling. Men de seneste større bankkrak viser værdien af at have et håndfast banktilsyn – ikke mindst i en tid med stigende renter og derfor mere nervøsitet i de finansielle markeder
I 1922 krakkede Danmarks største bank, og siden er det sket igen og igen – senest for amerikanske Silicon Valley Bank, mens schweiziske Credit Suisse var tæt på. Men lærer vi overhovedet noget af historien?
De seneste ugers bankkrak og frygten for en ny finanskrise har sat centralbankerne under pres for ikke at hæve renterne for aggressivt. Men grundlæggende er dilemmaet det samme, som det hele tiden har været: Hæver man renten, har det konsekvenser i økonomien – også i bankerne
Malcolm Harris’ ’Palo Alto’ er et forsøg på at forklare, hvorfor den lille by i Californien synes at rumme både solsiden og skyggesiden af det kapitalistiske samfund i helt ekstrem, næsten karikeret grad
Som alle andre finansielle kriser fortæller også kollapset i Silicon Valley Bank os vigtige ting om økonomien. Endnu inden støvet har lagt sig, tegner der sig et billede af, at krakket kan få konsekvenser for både inflationen og Silicon Valleys fortælling om sig selv
Silicon Valley Banks kollaps står nu som det seneste symbol på fundamentale fejl i den herskende pengepolitik og i de slækkede reguleringspraksisser – vil bankfolk, investorer, politikere og offentligheden for en gangs skyld drage den rette lære?
Kollapset i Silicon Valley Bank er det største bankkrak i USA siden finanskrisen. Søndag aften skred amerikanske myndigheder ind og garanterede kundernes indskud, men det er stadig et åbent spørgsmål, om det vil lykkes at dæmpe panikken
Banker skal bruge kolossale ressourcer på at overvåge deres kunder på grund af regulering, herunder hvidvaskloven. Alligevel blev der kun rejst 499 tiltaler i 2021, selv om bankerne indberettede hele 54.415 underretninger om hvidvask til politiet
Danske Banks sorte investeringer underminerer deres ønske om at fremstå bæredygtige. Det samme gælder Equinor, der vil opfattes som Norges Ørsted, men som øger deres olieproduktion, imens kun 0,15 procent af deres producerede energi er vedvarende
Danske Banks reduktionsmål halter efter sammenlignet med andre aktører. Bankens størrelse og potentiale til at påvirke klimadagsorden stemmer nemlig ikke overens med bankens nuværende klimatiltag og investeringer i fossile forretninger
Som alle andre finansielle kriser fortæller også kollapset i Silicon Valley Bank os vigtige ting om økonomien. Endnu inden støvet har lagt sig, tegner der sig et billede af, at krakket kan få konsekvenser for både inflationen og Silicon Valleys fortælling om sig selv
Silicon Valley Banks kollaps står nu som det seneste symbol på fundamentale fejl i den herskende pengepolitik og i de slækkede reguleringspraksisser – vil bankfolk, investorer, politikere og offentligheden for en gangs skyld drage den rette lære?
Der er ingen grund til at tro, at en ny finanskrise er under opsejling. Men de seneste større bankkrak viser værdien af at have et håndfast banktilsyn – ikke mindst i en tid med stigende renter og derfor mere nervøsitet i de finansielle markeder
Kollapset i Silicon Valley Bank er det største bankkrak i USA siden finanskrisen. Søndag aften skred amerikanske myndigheder ind og garanterede kundernes indskud, men det er stadig et åbent spørgsmål, om det vil lykkes at dæmpe panikken
De seneste ugers bankkrak og frygten for en ny finanskrise har sat centralbankerne under pres for ikke at hæve renterne for aggressivt. Men grundlæggende er dilemmaet det samme, som det hele tiden har været: Hæver man renten, har det konsekvenser i økonomien – også i bankerne
I 1922 krakkede Danmarks største bank, og siden er det sket igen og igen – senest for amerikanske Silicon Valley Bank, mens schweiziske Credit Suisse var tæt på. Men lærer vi overhovedet noget af historien?
Malcolm Harris’ ’Palo Alto’ er et forsøg på at forklare, hvorfor den lille by i Californien synes at rumme både solsiden og skyggesiden af det kapitalistiske samfund i helt ekstrem, næsten karikeret grad
Danske Bank scorer næstdårligst sammenlignet med andre store banker, når det kommer til strategier, politikker og mål for klima og biodiversitet, i ny rapport. Det vækker utilfredshed hos flere aktionærer, der mener, at banken svigter sit ansvar
