Barndommens ophør har ligesom sci-fi-dystopien et kritisk potentiale. Det ser man hos Bisse og hos Pia Juul, der fra hver sin alder minder os om, at vi skal dø, men vi skal også leve
Ny forskning viser, at oplever børn bare et enkelt år i fattigdom, så sætter det sig langvarige spor i voksenlivet. Og for første gang kan man vise, at det er på grund af netop fattigdommen og ikke andre faktorer
Lever børn bare et enkelt år i fattigdom, sætter det langvarige spor i voksenlivet, viser ny forskning. Det er første gang, man kan dokumentere, at netop fattigdom og ikke andre faktorer er årsag til lavere indkomst i voksenlivet
Flere værker i nyere skandinavisk litteratur beskæftiger sig med voksenlivet som skuffelse.
Et sådan tematisk tværsnit synliggør et fællesskab mellem meget forskellige forfattere som Stine Pilgaard, Tine Høeg og Karl Ove Knausgård
I sin nye roman ’Indigo’ forsøger Vita Andersen at huske og skrive om en kaotisk barndom. Barnet forsøger at huske, og forfatteren dykker modstræbende ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner. Her er romanens første kapitel
Vita Andersens nye roman ’Indigo’ er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren
Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
For halvtreds år siden i lige netop disse måneder udkom fem forrygende og epokegørende værker næsten oveni hinanden: ’Lille Virgil’, ’Cykelmyggen Egon’, ’Silas og den sorte hoppe’ og ’Halfdans ABC’. De skabte et nybrud i dansk børnelitteratur
På bare to måneder i 1967 blev dansk børnelitteratur revolutioneret. ’Lille Virgil’ og ’Silas og den sorte hoppe’ var pædagogiske nybrud, der satte barnet i centrum i den gryende velfærdsstat, mens ’Halfdans ABC’ sprang sproget i smadder. ’Cykelmyggen Egon’ fik tekst og illustration til at slå krøller på sig selv, og Snøvsen tog med Eigil ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. De fem bøgers betydning kan ikke overdrives, siger fire børnelitterære eksperter 50 år senere
Lever børn bare et enkelt år i fattigdom, sætter det langvarige spor i voksenlivet, viser ny forskning. Det er første gang, man kan dokumentere, at netop fattigdom og ikke andre faktorer er årsag til lavere indkomst i voksenlivet
Vita Andersens nye roman ’Indigo’ er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren
Vi er mange, som er vokset op i en familie, hvor barnet ikke havde førsteprioritet. Vi er mange om skammen. Forfatteren Karl Ove Knausgård blev mit spejl og den, som viste mig; du er ikke alene
Min biologiske mor gav mig til nogle andre, og hun sagde nej til at møde mig som voksen. Frem for at opleve at blive valgt fra to gange opfatter jeg begge hendes valg som en måde at bekræfte, at min skæbne er den rette
Ny forskning viser, at oplever børn bare et enkelt år i fattigdom, så sætter det sig langvarige spor i voksenlivet. Og for første gang kan man vise, at det er på grund af netop fattigdommen og ikke andre faktorer
Der er ikke noget som seksuel grænseløshed, druk, forkvaklet moralkodeks, fremmedhad og voldsspiral der kan føre far og søn sammen. Kim Fupz Aakeson har skrevet en pragtfuld pragtfuld ungdomsroman om at blive voksen uden voksne
På bare to måneder i 1967 blev dansk børnelitteratur revolutioneret. ’Lille Virgil’ og ’Silas og den sorte hoppe’ var pædagogiske nybrud, der satte barnet i centrum i den gryende velfærdsstat, mens ’Halfdans ABC’ sprang sproget i smadder. ’Cykelmyggen Egon’ fik tekst og illustration til at slå krøller på sig selv, og Snøvsen tog med Eigil ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. De fem bøgers betydning kan ikke overdrives, siger fire børnelitterære eksperter 50 år senere
